Hvem har gavn af sanktioner?

"Selektive sanktioner mod regimet - ikke mod folket", udtalte Miladin Zivotic, professor ved Beograd universitetet fra den antinationalistiske "Beograd kreds" i 1993.
Meget vigtige ord at holde sig for øje, når der forlanges, at "nu må vi gøre noget" -f. eks. ved hjælp af bombetogter eller sanktioner.
 
En nation i opløsning
Et rystende eksempel på totalt fejlslagne sanktioner er de hårde sanktioner overfor Irak efter golfkrigen. Bortset fra USAs og Englands fastholden af denne politik er der efterhånden skabt tvivl og en berettiget kritik i andre vestlige lande. I de arabiske befolkninger opleves sanktionerne som folkemord og forklædt imperialisme.
Dobbeltmoralen var indlysende, for med støtte fra USA holdt Israel, siden 6-dages krigen i 1967, Palæstina besat i over tyve år - og samtlige FN resolutioner blev totalt ignoreret.
Irak var før 1969 et velfungerende land med en stabil økonomi takket være olieproduktionen, et højt uddannelsesniveau og et velfungerende sundhedsvæsen - nu er det et land, ifølge samtlige FN rapporter, i opløsning. I løbet af de ti år har ½ million børn mistet livet på grund af sanktionerne, mere end 130 børn dør hver eneste dag. Vandsystemet og kloakker er brudt sammen, rent drikkevand er ikke alment tilgængeligt, mæslinger, kolera og polio hærger ifølge FN rapporterne.
Mange observatører mener, at sanktionerne har styrket Saddam Hussein.
Eliten omkring diktatoren i Bagdad har skaffet sig enorme formuer via korruption og smugling.
 
Kan sanktioner gøres humane?
På baggrund af disse dystre erfaringer er fredssøgende grupper, bevægelser og institutioner blevet meget optagede af at vurdere begrebet internationale, økonomiske sanktioner. F.eks. har en arbejdsgruppe af amerikanske kvækere i 1993 udsendt en rapport "Dollars or Bombs"- en undersøgelse af om retfærdighed kan opnås gennem internationale sanktioner.
Her skal kort redegøres for de overvejselser American Friends Service Commitee (AFSC) er fremkommet med -for og imod sanktioner. Formålet med økonomiske sanktioner er at ændre på den pågældende regerings politik, men de forårsager ofte store lidelser for befolkningen. Alligevel mener AFSC, at sanktionerne kan være berettigede i visse tilfælde. Gruppen opstiller nogle retningslinier, og her følger nogle af punkterne, som alle er forsynede med fyldige kommentarer, der tydeligt viser, hvilke omhyggelige overvejelser der ligger bag.
- Omfattende økonomiske sanktioner overfor et andet land er kun berettiget i ekstreme tilfælde af vedvarende grove tilfælde af uretfærdighed, undertrykkelse eller militær aggression.
- Sanktioner bør ikke iværksættes, medmindre alle rimelige forsøg på at nå frem til en løsning er udtømt.
- Selv efter at sanktioner er trådt i kraft, bør en dør til forhandling holdes åben.
- Formålet med sanktionerne bør fremstå klart og konsekvent, således at den ramte befolkning ved, hvad lederne skal foretage sig, for at sanktionerne kan blive ophævet.
- De nationer og organisationer, som har iværksat sanktionerne har ansvaret for at påse, at medicin og andre varer, som er nødvendige for at opretholde tilværelsen for befolkningen, er til stede i den ramte nation.
- Effekten af sanktionerne bør systematisk overvåges af de, som har iværksat dem, samt af uafhængige grupper, og resultaterne skal fremlægges for offentligheden. En sådan overvågning er påkrævet for at vurdere omfanget af lidelser. Endnu er overvågning et stort set ukendt begreb.
- Der bør indenfor den ramte nation, være en betydelig støtte til sanktionerne blandt indbyggere, som er kendt for deres arbejde for menneskerettigheder og demokrati, samt af de indbyggere som er ramt af regeringens uretfærdige overgreb.
- Økonomiske sanktioner kan være et alternativ til de mere voldelige midler, som oftest bliver forsøgt når der kræves en ændring af den ramte regerings voldspolitik og - handlinger.
- Dersom ovennævnte retningslinjer ikke kan tilgodeses, bør sanktioner ikke gennemføres.
 
Konklusion
AFSC konkluderer, at når økonomiske sanktioner foreslås skal sanktionernes omfang nøje vurderes fra sag til sag.
NGOer og folkelige bevægelser er betydningsfulde støtter for gennemførelse af selektive sanktioner.
Kvækernes arbejdsgruppe opfordrer alle engagerede til at sætte sig ind i begrebet økonomiske sanktioner, så de kan gøres mere humane og mere selektive i deres mål og midler.