FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Når uret bliver ret... ... bliver modstand til pligt. Denne festtale, der er formuleret som en forsvarstale i retten, blev opført ved Jyder Mod Overflødige Motorvejes generalforsamling. Af Mikael Witte

Høje Ret!

Begivenhedsforløbet er dokumenteret:
Søndag den 16. juli kl. 9.00 mødtes aktivister fra Jyder Mod Overflødige Motorveje ved motorvejsbroen ved Hammerum - en del af motorvejsbyggeriet Århus-Herning.
Aktivisterne havde i forvejen meddelt Herning Politi, at de ville aktionere. En første politipatrulje ankom til gerningsstedet kl. 10.
Betjentene iagttog, at aktivisterne malede på broen, henstillede til dem at stoppe deres videre kunstneriske udfoldelse og bad dem flytte sig fra malerstedet.
Dette nægtede aktivisterne, og insisterede i stedet på at blive båret væk af politiet. Betjentene afviste aktivisternes ønske og kørte væk.
Kl. 12.30 troppede betjentene igen op ved malerstedet og bad aktivisterne holde inde. Dette efterkom aktivisterne øjeblikkelig, idet de var færdige med deres malerarbejde.
Sagen blev behandlet ved Retten i Herning den 23. oktober: De tolv tiltalte aktivister blev her idømt 14 dages betinget hæfte.
Denne sag drejer sig imidlertid om langt større spørgsmål end en bemaling med vandopløselig maling, hvorfor dommen er appelleret.

 
Høje Ret!

Anklagen om groft hærværk er og har hele tiden været fejlagtig, og Retten må derfor afvise den. Bemalingen var ikke hærværk, men et kunstværk. Det havde stor billedmæssig kraft, der udsprang af både bemalingens komposition og af hele aktionen.
Ved kompositionen forstår jeg de malede billedelementer (livstråd, mennesker, elverfolk, huldrer, nisser og vætter), som historisk bevidst knytter an ved den folkelige kultur og troen på livet.
Ved kompositionen forstår jeg også bemalingens helhed, at aktivisterne ved at benytte undersiden af en bro fastholdt denne som port og tunnel, som forbinder forskellige tilstandsformer, hvilket rummer et af filosofiens problemer: Mennesket bevæger sig fra et sted til et andet.
Skifter mennesket så identitet, spørger filosofferne. Spørgsmålet indgår i såvel den historiske som den moderne mytologi.
Kunstværket har vakt langt større opmærksomhed end de fleste af tidens malerier. Hvad vi har været vidner til, er en generobring af forholdet mellem kunst og liv - og det vækker eftertanke langt uden for kunstens verden. Jeg konstaterer, at Jyder Mod Overflødige Motorveje med bemalingen genfortalte historien om al tings tilsyneladende uforanderlighed og foranderlighed.
Foranderligheden - som jo også indebærer at trafikpolitikken i dette vort land kan forandres - blev muntert kommenteret ved anvendelsen af vand-opløselig maling. Lige så let skulle trafikpolitikken kunne ændres, var aktivisternes kunstneriske vision.
Aktivisterne har dog danset aktivt længe nok på den trafikpolitiske scene til at vide, at så let spiller statens mekaniske klaver heller ikke. Altså alligevel uforanderlighed, kunne man sige.
Men kunstværker befinder sig altid i åbne spændingsfelter, der giver mulighed for fortolkning. Således også her, hvor mange statslige aktører - ikke bare Vejdirektoratets ansatte og anklagemyndighedem, men også De, høje dommere - indgår i dette kunstneriske spil for det danske galleri.
Selve bemalingen var altså et værk, der var med til at overskride kunstens isolation og derfor har betydning langt udenfor Hammerum.

 
Høje Ret!

Ved byretten påstod min ærede modpart, at der var tale om en overtrædelse af 291 stk. 2. om hærværk af betydeligt omfang som, hvis gerningsmanden tidligere er fundet skyldig efter nærværende paragraf, har en straframme på 4 år.
Dette var komplet fejlagtigt. Som bekendt står paragraffen som indledning til straffelovens kapitel 29 om "andre strafbare formuekrænkelser". Men i Hammerum var der jo ikke tale om nogen formuekrænkelse. Tværtimod.
Et kultursamfund som det danske, et samfund der bryster sig af at beskytte dyrkelsen af kunst i alle dens udtryk -jeg tænker her på den tidlige oprettelse af Kulturministeriet (som jo vakte almen anerkendelse), bygningen af kunstmuseer i snart hver eneste bymæssige bebyggelse (som giver fede turistindtægter), sådan et samfund vil altid betragte et kunstværk som en formueforøgelse.
Her vil jeg slet ikke nævne, at både bemalingen og afvaskningen øgede Danmarks nationalbruttoprodukt, der som bekendt er målet for samfundets rigdom.

 
Høje Ret!

Alt dette må ikke forlede Dem til at tro, at jeg ikke vil tale om hærværk.
Sandheden om hærværket er, at hele motorvejsbyggeriet er et gigantisk hærværk. Motorvejen Århus-Herning vil ødelægge Gudenådalen, Funder å-dal, de smukke områder ved Gødvad og Hørbylunde Bakker, Lyngbygård å-dal plus en masse god landbrugsjord.
Det er nogle af Danmarks smukkeste naturområder, der både fungerer som opholdssted for sjældne dyr og planter og fungerer som rekreative områder for mennesker.
Biologiske undersøgelser har vist, at naturens mangfoldighed er truet.
Sandheden er, at denne motorvej ikke løser trafikproblemer, men skaber dem. Flere veje fører til mere trafik.
Således opstår trafikspringet. Og mere trafik fører til mere kuldioxid, mere metan, mere kulilte og mere ammoniak.
I Kyoto i Japan har Danmark internationalt forpligtet sig til at nedbringe mængden af udstødningsgasser. Men motorvejen øger den. Sandheden er at trafikken på motorvejen vil fremskynde ødelæggelsen af luften, jorden og vandet.
Anklagen for hærværk må altså rettes mod dem, der planlægger overflødige motorveje. Anklagen efter straffelovens bestemmelse om strafbare formuekrænkelser burde altså rettes mod de uansvarlige, der har ansvaret for denne motorvej. Jeg håber anklagemyndigheden snarest vil iværksætte det fornødne.

 
Høje Ret!

Byrettens vedtagelse af erstatningkravet på kr. 59.006,- bygger på anklagen om hærværk.
Erstatningskravets størrelse er uden retlig betydning, idet det er fejlagtigt.
Retten må derfor afvise kravet som ubegrundet. Aktivisterne ødelagde ikke motorvejsbroen og forringede ikke dens værdi. Tværtimod forskønnede de den og øgede dermed dens værdi.
I en tid hvor arbejdspsykologer taler om nødvendigheden af kunst på arbejdspladsen for at øge arbejdsglæden og hvor kulturbureaukrater beklager, at der er for få midler til nyskabende kunstnere, er det flot, at Jyder Mod Overflødige Motorveje vederlagsfrit - altså uden beregning, hvor oplever man ellers det i vore dage? - har overdraget kunstværket på broen til Vejdirektoratet.
Beklageligt for eftertiden var det selvsagt, at værket blev udført med vandopløselig maling - dette materialevalg stillede krav til Vejdirektoratets hurtighed, hvis de havde ønsket at fastholde det flygtige.
Som bekendt er hurtighed et af Vejdirektoratets mål - men i denne sag blev hurtigheden ikke udnyttet til kunst for menneskene. Nærmest tværtimod.

 
Høje Ret!

Sandheden om værdiforringelsen er, at hele motorvejsbyggeriet medfører en gigantisk værdiforringelse af samfundet. De små lokalsamfund er taberne, når der bygges motorveje.
Motorvejene gør det lettere at køre ind og fylde indkøbsvognene helt op i storcentrene. Det kaldes sugerørseffekten, for motorvejen vil suge livet ud af de små bysamfund og centralisere økonomien.
Det er vigtigt at erindre, at halvdelen af de danske hustande ikke har bil - og ikke har mulighed for at udnytte stortilbud i lavpriscentre.
Og for øvrigt er der aldrig påvist nogen direkte sammenhæng mellem vækst og motorveje. Vestjylland har lav arbejdsløshed, men ingen motorveje. Ikke endnu, bør jeg måske tilføje. Til gengæld har Lolland Falster motorveje, men ringe vækst og høj arbejdsløshed.
Den ilde hørte sandhed er jo, at motorveje styrker de store virksomheder i deres stræben på at sætte sig på hele markedet. Den udvikling skaber ingen arbejdspladser - tværtimod.
 
Høje Ret!

Aktivisterne fra Jyder Mod Overflødige Motorveje aktionerede mod motorvejsbroen ved højlys dag.
De protesterede fredeligt og ikke-voldeligt, og alle står ved deres handlinger. De malede på Vejdirektoratets, dvs. statens, dvs.
vores alle sammens stenbelægning, fordi sagen om motorvejen har været kørt uden nogen reel diskussion af projektet og dets konsekvenser.
EUs såkaldte VVM-direktiv -Vurderinger af Virkninger på Miljøet -har åbenbart ikke kunnet hindre gigantbyggeriet. Det er blevet ved de smukke ord. Regeringen taler fortsat om bæredygtighed - men denne motorvej trækker den anden vej.
Tværs gennem fredede områder.
For aktivisterne blev denne sag så alvorlig, så de tog den i egen hånd. De havde ideelle motiver og de står ved dem. For dem handler sagen om livsforhold for mennesker, om demokrati, natur og skønhed.

 
Høje Ret!

Jeg minder Retten om proportionalitets-princippet: Den skade aktivister fra Jyder Mod Overflødige Motorveje har begået er minimal sammenlignet med den skade, byggerne af den overflødige motorvej begår.
Jeg erindrer Retten om at livsforhold for mennesker, demokratiet, naturen og skønheden har langt større betydning end ejendomsretten til et læs grå belægningssten.
Jeg gør Retten opmærksom på, at står det til motorvejstilhængerne, så skal der bygges flere broer for at føre yderligere mange kilometer motorvej gennem landet. Og jeg gør også Retten opmærksom på, at motorvejsmodstandere ud over landet er blevet inspireret af aktivisterne fra Hammerum. Konflikten er således uløst.
Juridisk er denne sag tolv dømte aktivisters appelsag. Men da de handlede ud fra ideelle motiver vil jeg afslutningsvist citere det filosofiske grundsyn for deres civile ulydighed:
Når uret bliver til ret, så bliver modstand til pligt.
Derfor må byretsdommen omstødes og aktivisterne fra Jyder mod Over-flødige Motorveje frifindes.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2000 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand