FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Mod Hitler uden våben? Kunne man bekæmpe Hitler uden våben? To bøger giver nogle svar. Af Majken Jul Sørensen

Anden Verdenskrig er stadig et omdiskuteret emne, og for pacifister er det et evigt tilbagevendende spørgsmål:
”Hvad skulle man gøre mod en diktator som Hitler uden våben?”.
I sin bog ”Unarmed against Hitler – civilian resistance in Europe 19391943” giver Jaques Semelin et delvis svar på dette spørgsmål, ved at nævne en række eksempler fra hele Europa på ikkevoldelig civil modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Semelin begynder med at sammenligne de forskellige former besættelsen antog. Der var stor forskel på de motiver, som Hitler havde for at besætte Vesteuropa, Østeuropa og Skandinavien
- og derfor også forskel på de metoder, som tyskerne brugte for at opnå deres mål.
Den måde, det civile samfund kunne reagere på, var derfor også afhængig af hvordan tyskerne behandlede civilbefolkningen.
Derefter følger en analyse af, hvordan regeringer i forskellige lande forholdt sig til besættelsen og hvordan deres reaktioner påvirkede befolkningens vilje til modstand.
Der var stor forskel på at være under direkte tysk kontrol som i Polen, den danske regerings mere eller mindre frivillige samarbejde, og den sydfranske Vichy regerings store imødekommenhed.
I nogle lande var det fra begyndelsen legitimt at kæmpe mod besættelsen, mens det andre steder tog flere år før befolkningen udviklede en modstandsvilje.
Bogen indeholder mange fine eksempler på hvilke former en omfattende civil ikkevoldelig modstand kan antage, fra danskernes hjælp med at sende jøder i sikkerhed i Sverige, hollandske lægers modstand mod nazifiseringen af deres fag, norske læreres omfattende nægtelse af at indføre nazilære i norske skoler, franske og belgiske minearbejderes strejker, polske læreres og studerendes oprettelse af undergrunds-universiteter og den rumænske regerings kovending i forhold til deportationen af jøderne.
De fleste af eksemplerne er offentliggjort tidligere, bl.a. i Gene Sharps bog ”The politics of nonviolent action” og Adam Roberts ”The Strategy of Civilian Defence”, men for gennemsnits-danskeren med skolens historieundervisning i bagagen skulle der være masser af information til svar på spørgsmålet om, hvad man kunne gøre mod tyskerne uden våben.
Bogen indeholder ikke nogen grundig analyse af hvordan situationen udvikler sig, hvis den ene part udelukkende benytter sig af ikkevoldelige midler.
 
Ikkevold svær at bekæmpe
Semelin citerer alligevel en tysk officer for efter afslutningen af krigen at have sagt, at det var svært for tyskerne at håndtere den ikkevoldelige civile modstand, fordi de var trænet i krig og bekæmpelse af våben.
”Det var en lettelse når ikkevoldelige former var blandet med guerilla-aktioner og på den måde gjorde det lettere at benytte drastiske og undertrykkende midler mod begge på samme tid.” (side 120).
Det er et stort område, Semelin har kastet sig ud i. Forholdene i de europæiske lande før krigen var vidt forskellig, med forskellige kulturer, historie, grader af demokratisk tradition, industrialisering og befolkningssammensætning.
Som tidligere nævnt var graden af undertrykkelse og repressalier, som besættelsesmagten benyttede sig af, forskellig fra land til land - og det er derfor ingen nem opgave at sammenligne de forskellige former for civil modstand, der opstod.
Et særligt kapitel er viet til jødeudryddelsen, som er det Anden Verdenskrig huskes for mere end noget andet.
Semelin påpeger så rigtigt, at antisemitisme ikke var nogen tysk opfindelse, men havde præget store dele af Europa gennem 20erne og 30erne, og at der var stor forskel på hvor mange jøder, der blev reddet i de enkelte lande, bl.a. afhængig af hvor meget den øvrige befolkning var præget af antisemitisme.
Bogen er ikke udtømmende, men som sagt er det et stort område forfatteren har kastet sig ud i.
Enkelte gange kan henvisninger til hændelser i Frankrig virke lidt indforstået for én der ikke har specielt meget kendskab til Frankrig under Anden Verdenskrig, men jeg vil på det varmeste anbefale andre at læse bogen.
 
Den danske modstand
Hvis der er læsere, som er specielt interesseret i forholdene i Danmark, er der sikkert noget at hente i Lennart Bergfeldts ”Experiences of Civilian Resistance: The Case of Denmark 1940-1945.” Bergfeldts afhandling er delt i tre dele:
Den første handler om ikkevolds-teori (Førnævnte Gene Sharp og Adam Roberts) og civilt forsvar (Boserup og Mack).
Anden del er historisk om forholdene i Danmark under besættelsen, en mængde faktiske oplysninger om hvem som gjorde hvad.
I tredje del, som er analysen, fokuserer Bergfeldt på, hvordan tyskernes og danskeres reaktioner og modreaktioner gensidigt påvirker hinanden, med specielt perspektiv på ikkevoldelig civil modstand.
De mest brugte kilder til den historiske del er danske, især Jørgen Hæstrup, så mange af oplysningerne findes på dansk.
Det er så vidt jeg ved første gang besættelsen af Danmark er analyseret i et perspektiv af ikkevoldelig civil modstand.
Bogen bærer tydeligt præg af at være en Ph.d.-afhandling. Den er meget, meget grundig og ikke specielt læsevenlig – men spændende læsning for den, som er interesseret i emnet.

”Unarmed against Hitler – Civilian resistance in Europe 1939-1943” af Jacqes Semelin. Udgivet på engelsk af Praeger, original fransk udgave 1993,198 sider.

“Experiences of civilian resistance:
The case of Denmark 1940-1945” Ph.d. afhandling af Lennart Bergfeldt, Uppsala Universitet, 1993, 451 sider.


Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 2000 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand