Ja til et demilitariseret Arktis – nej til en større Thule-radar

Det er ingen hemmelighed, at de korteste ruter mellem de to største atom-magter, USA og Rusland, går tværs over Nordpol-området og det arktiske hav. Derfor vil en meget stor del af en eventuel fremtidig atomkrig skulle udkæmpes i netop disse områder.
Det vil konkret sige, at i hvert fald Thule Air Base vil stå højt på atom-magternes og de såkaldte banditstaters målliste.
Set med grønlandske - og især set med Qaanaaq-befolkningens øjne - er dette et uhyggeligt perspektiv som vi, som ansvarlige grønlandske politikere, bør forholde os til og gøre vort til at forhindre.
De såkaldte banditstater er i denne sammenhæng nævnt som Nordkorea, Irak, Iran med videre.
 
Kimen til ny koldkrig
Igennem den senere tid har vi igennem pressen kunne følge med i, at det amerikanske militær, og dermed også den amerikanske regering, nu pusler med planer om at opgradere Thule-radaren, som jo vitterlig gennem tiden har været - og stadig er - en af USAs vigtigste strategiske varslingssystemer i Nordpol- området.
En opgradering, som Rusland meget forståeligt har opponeret kraftigt imod, da den jo vil stride imod ABM-traktaten fra 1972 og dermed blive kimen til endnu en 'koldkrigsstemning', hvor Grønland vil stå i begivenhedernes uhyggelige centrum.
I en eventuel atomkrig, eller når en sådan er truende, vil det med andre ord være en stærk fristelse for Rusland og de såkaldte 'banditstater' at søge at ødelægge USAs varslingssystemer i Pituffik, fordi dette ville være en effektiv måde at lamme dennes eventuelle gengældelsesevne på.
Det betyder igen, at et betragteligt antal atomeksplosioner vil finde sted i Nordpol-området, da et varslingssystem som det i Pituffik - som amerikanerne nu oven i købet vil opgradere, så risikoen for et missilangreb bliver desto større - vil blive udsat for et sådant angreb ligesom andre anlæg, der kan bidrage til en atomkrig.
Der er ingen diskussion om, at det er sådanne anlæg som det i Pituffik, vi skal være meget opmærksomme på fra grønlandsk politisk hold.
Vi har med andre ord stærke motiver til at skaffe os af med alle de anlæg, der har en funktion i eller varsler en atom-krig, fordi disse anlægs eksistens på ingen måder øger de nærliggende samfunds og territoriers sikkerhed.
Snarere tværtimod - disse anlæg øger mulighederne for atomangreb - specielt nu hvor USA også vil opgradere Thuleradaren!.
Vi skylder fra Landstingets side Qaanaap Kommune og dens bygder, at finde Grønlands officielle holdning til USAs militære tilstedeværelse i Grønland nu og i de kommende år.
Jeg håber meget, at Landstinget under den kommende vintersamling, hvor formanden for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Maliinannguaq Markussen Mølgaard har anmeldt et dagsordenspunkt herom, når til en konklusion på dette spørgsmål, eller tager de første skridt til at finde Grønlands officielle politiske holdning nu, hvor vi også har indledt et nyt årtusinde.
Jeg mener det haster, fordi en eventuel opgradering af Thuleradaren for indeværende allerede har rejst nogle diskussioner og bastante udtalelser fra forskellige side, som vi også bør give vores bidrag til.
 
Atter oprustning
Ruslands tidligere præsident Boris Jeltsin raslede således med sablen umiddelbart før sin fratræden i december måned og ville minde USA og verden om, at de fortsat havde masser af atomvåben! Det skete under Jeltsins besøg i Kina, og jeg er bange for, at vi må tage manden alvorligt - jeg gør i hvert fald.
Dels vil en eventuel opgradering af Thuleradaren være i klar modstrid med ABM-traktaten og dels fordi Rusland er blevet endnu mere afhængig af deres atomvåben - nu hvor deres konventionelle styrker mere eller mindre er faldet fra hinanden, efter det gamle USSRs kollaps.
Derudover hørte vi forleden bekymrede miner fra Folketingets side, da Forsvarsudvalgets Hans Engell udtrykte bekymring for, at 'koldkrigs-stemningen' ville blive en uhyggelig realitet igen, og hvor Grønland/Danmark er nødt til at tage stilling til, om vi skal bidrage til 'ustabilitet' og endnu et oprustningskapløb.
Det kan blive konsekvensen, hvis vi stiltiende blot accepterer, at USA får lov til at opgradere Thuleradaren!
Hvis vi ikke siger stop i tide - og hvis Landstinget ikke klart melder ud - vil al snak om opgradering jo betyde, at et betragteligt antal atomeksplosio- ner vil finde sted i Nordpol-området og i Grønlandsk territorium.
Varslingssystemer ved Pituffik, ligesom andre anlæg der vil kunne bidrage til en atomkrig, vil jo blive angrebet, hvis Jeltsins påmindelse og 'banditstaternes' forehavende går i opfyldelse.
Det er jeg sikker på - måske har jeg uret. Det bør vi tage stilling til - også fra Landstingets side.
 
Ja til et demilitariseret Arktis
Det ville være lykkeligt, hvis Landstinget kunne bidrage til totalt at aflive enhver form for genoplivning af den kolde krig - ved at sige nej tak til en opgradering af Thuleradaren.
Det vil sige, at alle faciliteter der bidrager til evnen til at føre atomkrig, bør vi sige nej til fra officiel grønlandsk side.
De anlæg, der styrer og kontrollerer atomkrigen, er jo immervæk nøjagtig lige så vigtige som atomvåbnene selv.
Sådan et anlæg er der i Pituffik.
Det er også derfor, at vi nu bør sige stop, når USA vil opgradere den, således at den herefter kommer højere op på listen af mulige bombemål fra Rusland og fra de såkaldte 'banditstater'!
I stedet kunne det foretrækkes, at Grønland blev del af et demilitariseret Arktis. Inden for dette område vil alle atomvåben skulle forbydes - også de anlæg, som medvirker til brugen af atomvåben - mens de strategiske varslingssystemer som det i Pituffik skal bringes under international kontrol.
Dette kan ske i FN-regi, hvor Grønland vil kunne beskyttes af den internationale verden.
Det vil Grønland høste stor anerkendelse for internationalt og hos vores nærmeste arktiske naboer mod vest og mod øst i Island og Færøerne.
Nej til koldkrig, oprustning og opgradering via Thuleradaren.
Ja til Grønland som en del af et demilitariseret Arktis!

Johan Lund Olsen er medlem af Inatsisartuni Ilaasortaatttat, Inuit Ataqatigiit's landstingsgruppe.
IA rejste en forespørgelsesdebat om USAs planer den 29. februar i det grønlandske Landsting.