Støt fredelig konfliktløsning

Man skulle tro, at fjenden stod for døren. Undskyldningen for at bruge så mange kræfter på det militære er Balkan.
Som om kriser á la dem på Balkan løses med militær! Al erfaring siger det modsatte.
Ikke blot freds- og konfliktforskere, men også generaler advarede ved krisens opståen politikerne og sagde: "Dette er et politisk problem, det kan ikke løses af militæret".
Og de fik ret.
Kunne politikerne så ikke også lære at bruge ressourcerne på forebyggelse og på fredelig konflikt-løsning i stedet for at opbygge endnu mere militær.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, er skabt til dette formål. Men desværre vil man ikke ofre penge på den. OSCEs årsbudget er på 66 millioner dollars, mens NATOs er på 430.000 millioner dollars (1997-beløb).
Flyt penge over til OSCE, så der kan uddannes et korps af fredsmæglere og civile politifolk, som kan indsættes, hvor der er problemer.
Alle Europas lande, også de østeuropæiske og Rusland, er medlemmer af OSCE og kan uden at tabe ansigt benytte organisationens tilbud.
Hurtig hjælp fra fredsmæglere er bedre end militær intervention efter de 60 dages uro, som EU-hæren forberedes til at kunne klare.
Danske politikere er bekymrede over Danmarks ståen uden for det militære samarbejde, for vi skal da være med i det "gode, fredsskabende arbejde".
Danmark kan sagtens arbejde for fred uden EU-militær. Fredsmæglere fra små, uafhængige lande har større chance for at være troværdige over for stridende parter end stormagtsudsendinge.
Danmark kan også være med i f.eks. arbejdet med minerydning.
Netop nu er Folkekirkens Nødhjælp i færd med at forberede mine-rydning i Kosovo ved brug af en danskudviklet maskine.
Staten har betalt minerydnings-maskinen, og det danske forsvar stiller med mandskab, men det er en rent dansk humanitær opgave uden sammenhæng med EU og vores forbehold.
De vestlige, demokratiske lande har altfor beredvilligt støttet de diktatorer, der undertrykker egne befolkninger, og derved skabes kriser, der kan udløse vold, hvis ikke der gribes ind.
Dette sker af magtpolitiske hensyn.
Mange ressourcer bruges på at sikre sig magt.
Blev de i stedet brugt på afhjælpning af social og politisk undertrykkelse, på indførelse af demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, var der ikke brug for det militære isenkram.
Her kunne Europas rige lande arbejde sammen. Og mulighederne for reel fred var meget større.