ABC-Krig Råd og vink

Satire om pjece fra 1960: De er måske en af de tusinder, som reglerne kan bringe frelst gennem katastrofen!

Af Hans Scherfig - 1960

Se temaet
Naturens Uorden og andre Essays Hvis De under en spadseretur i Nordsjælland lægger mærke til, at køerne ligger døde på markerne "uden synlig årsag", og at græsset og træerne har antaget "et sygeligt udseende", bør De omgående melde Deres iagttagelse til nærmeste politimyndighed. På vej til politistationen eller sognefogeden må De kun trække vejret gennem næsen, og De skal være iført regnfrakke og handsker. Hvis De herefter også selv føler Dem syg eller utilpas, anbefales det at søge læge.

Grunden til køernes pludselige død, plantevækstens sygelige udseende og Deres egen upasselighed kan muligvis være en biologisk krig, påført os af Sverige eller en anden ildesindet nabonation. Under en sådan biologisk krig vil det være fornuftigt "så vidt muligt at afstå fra selskabelighed" og "undgå teater- og biografbesøg". Desuden bør De - allerede i fredstid - vaske Deres hænder, "hver gang De har været på toilet". Det indskærpes videre, at "gode spisevaner, god søvn" og "daglige hensigtsmæssige øvelser" yder god beskyttelse mod de biologiske våben, også kaldet B-våben.

Det er chefen for noget, som hedder "Forsvarets ABC-skole", oberstløjtnant A.J.B. Reiler, der giver disse kloge råd. De kan læses i en lille pjece "Beskyt Dem selv", som vist nok er bragt i trykken af "Civilforsvarsbladet". Trykkested mangler og er muligvis en militær hemmelighed, som det kan være farligt at forsøge at udforske.

Den biologiske krigsførelse er "i princippet" ikke noget nyt, "idet menneskene jo igennem århundreder har ført krig mod bakterierne", skriver oberstløjtnant Reiler meget beroligende. "Vi kan derfor med det samme fastslå, at ethvert forsøg på at slå B-krigsførelse op til noget nyt og mystisk savner sagligt grundlag". Men også uden at "slå B-krigsførelsen op", må det indrømmes, at den kan medføre ubehageligheder. Disse ubehageligheder vil dog formindskes og vort lands forsvarskraft styrkes, når vi nøje følger oberstløjtnantens anvisninger.

Vi skal således "være på vagt mod fremmedes interesse for spise- og drikkevarer", hvad der kan være vanskeligt i et land, hvor det hidtil har været en national bestræbelse netop at vække udlændinges interesse for vores mad. Vi skal desuden afholde os fra at opsamle "spraglede fjer eller lignende", som "ville kunne friste som souvenirs eller som legetøj for børn". De hemmelighedsfulde, spraglede fjer "kan være efterladt eller udspredt med hensigt i håbet om på den måde at få smittekilder udbredt".

Videre advarer ABC-oberstløjtnanten imod nydelsen af vin eller øl, som af ukendte personer er henstillet på offentlig gade eller plads. Den slags kan meget vel være "biologiske miner". Det samme gælder cigaretter og konfekt og chokolade samt pengesedler, der fristende er henlagt i det fri efter i forvejen at være ondskabsfuldt inficeret.

Derudover skal vi tage os i agt for friballoner, fjernstyrede eller "frie" raketter, insekter, rotter og mus, vand, frugt og de bakterier, der spredes "med enhver form for ammunition, såvel morter- og artilleriammunition som flyvebomber og håndvåbenammunition." Og helt galt er det, hvis flyvere nedkaster "tilsyneladende uskyldige ting".

Man må under krigen ikke bade i "ukontrolleret vand", men oberstløjtnanten siger samtidig: "Tag regelmæssigt bad!" Han opfordrer til renlighed og mener ikke, at man bør låne sin tandbørste ud til andre, hvad der vel heller ikke er almindelige uden for officerskredse. Man må aldrig spise "tilfældig" frugt eller "rå have- og markafgrøde", og man skal være på vagt mod "enhver usædvanlig hændelse".

Nu kan det meget vel tænkes, at de nationer, som hemmeligt stræber os efter livet, ikke nøjes med at påføre os B-krig, men tillige finder på at føre C-krig mod de sagesløse danskere. Oberstløjtnant Reiler har været opmærksom på denne mulighed og har suppleret sine B-råd med to sider lige så gode C-råd. C-krig betyder den kemiske krig, "populært kaldet gaskrigen". De gasarter, man agter at bruge imod os, inddeles af oberstløjtnanten i seks grupper:

1. Nervegas
2. Blodgifte
3. Blistergas
4. Kvælegas
5. Tåregas
6. Nysegas

Hver gruppe rummer flere forskellige gasser med forskellig virkning, lugt og smag. Blandt nervegasserne er "de vigtigste" f.eks. tabun, sarin og soman, som uden at efterlade synlige spor trænger gennem huden og tøjet og angriber nervesystemet og bl.a. fremkalder kramper og "i voldsomme tilfælde døden på få minutter". Blandt blodgiftene er cyanbrinte og chlorcyan, der dufter som marcipan, men desværre forhindrer ens celler i at udnytte luftens ilt og ligesom de foregående gasarter forvolder døden i løbet af få minutter.

Blistergassen virker derimod langsommere. Den har fået navn efter de blister og blærer, som den afstedkommer på huden, og som efter nogle timers forløb bliver til sår. Derudover ætser den luftvejene. Den forekommer i flere variationer, hvoraf sennepsgas og lewisit er de bedst kendte.

Under kvælegas nævnes chlor, chlorpikrin, fosgen og difosgen som eksempler. Disse gasser foranlediger udtrædning af væske i lungerne og dræber ved kvælning og erkendes desuden ved, at de lugter ligesom muggent hø.

Disse mange muligheder for en kvalfuld død kan måske nok give anledning til mismod hos den mindre tapre del af civilbefolkningen. Men med oberstløjtnant Reilers anvisninger i lommen bør man ikke fortvivle. Læs reglerne omhyggeligt og lær dem udenad!

Når en krig truer, skal De være på vagt over for bl.a. følgende symptomer: Svimmelhed, synsforstyrrelse, sammensnøring af brystet, besvær med at trække vejret, krampe og bevidstløshed. Ved "sværere tilfælde" af bevidstløshed tilrådes det at søge læge. Varme drikke siges at give lindring over for kvælegas. Ophold i fri luft er godt mod blodgifte. Ved forgiftning med nysegas, kan man "i svære tilfælde skylle næse og mund med vand", og over for tåregas tilrådes det at "vaske hudpartier, der er ramt", dog kun "i sværere tilfælde".

"Hvis De mærker en fremmedartet lugt" skal De altid være vagtsom. Nysegas lugter som "afbrændt fyrværkeri", men blistergas har duft som pelargonier, løg, sennep eller peberrod. Tåregas har en aroma som æbleblomster eller karse. Men - siger oberstløjtnant Reiler - "forvent ikke, at gasarterne vil have den rene lugt, som vi angiver foran; lugt kan camoufleres". Nervegas er desværre helt uden duft eller smag, men de kan "erkendes på symptomerne", så man dog har den tilfredsstillelse at vide, hvad man dør af.

Naturligvis skal man aldrig gå i byen uden gasmaske. Men for sorgløse civilpersoner, som trods oberstløjtnantens advarsler færdes uden beskyttelsesmidler, er der givet visse anvisninger, "som ganske vist ikke giver garanti mod forgiftning, men som dog, når de bringes til udførelse, giver en ret betydelig chance for at redde livet, ja, i flere tilfælde kan betyde forskellen mellem liv og død".

Hvis De er udendørs, skal De omgående søge indendørs. Omvendt skal De for visse gasarters vedkommende helst opholde Dem i fri luft, idet "bevægelse i fri luft vil give lindring". I andre tilfælde må man ikke bevæge sig, men skal "holde sig i ro, helst i fri luft, indtil symptomerne forsvinder". Altså: Hvis De er ude, skal De gå ind. Hvis De er inde, skal De gå ud. Desuden skal De bevæge Dem samt holde Dem i ro.

"Når gaskrig truer, hav da altid hat på, når De færdes udendørs!" siger oberstløjtnanten. Overraskes De af et angreb, skal De trykke et tørklæde mod næse og mund og holde vejret "så længe som muligt". Men bedre end et tørklæde er "en strømpe fyldt med jord", hvorfor en sådan altid bør medføres. "Hvis De hører flyvere i luften, vær da ikke nysgerrig, se fig. 2, øjnene er i fare."

Da vores ukendte fjende - hvem det så er - ikke vil undse sig foruden med B- og C-krig også at forulempe os med A-krig, gives der i pjecen gode anvisninger på, hvordan vi bedst kan afværge de ubehageligheder, der forvoldes af atombomber. Dette afsnit er forfatter af kaptajn V. Skjødt, der er næstkommanderende ved Forsvarets ABC-skole.

Han er en rask kaptajn. I den civile skole lærte vi, at det raskeste, man har, er lysets hastighed. Kaptajn Skjødt er raskere end lyset. Når man har iagttaget lysglimtet fra den eksploderende atombombe, mener han at kunne nå at dække sig for den varmestråling, som kommer samtidig med lysglimtet og med samme hastighed. Det gør ingen ham efter.

Samtidig med varmeudstrålingen (på flere tusind grader) kommer en "radioaktiv initialstråling" ligeledes med lysets hastighed, samt en "trykbølge" som en kraftig orkan, som dog kun har lydens hastighed. For at beskytte sig mod alt dette, skal man - efter at have observeret lysglimtet- dække ansigtet og hænderne samt dække nakken "ved at trække frakkekraven op over nakken eller placere hovedbeklædning langt tilbage".

Man skal "kaste sig ned". Hvis man er indendørs, skal man kaste sig langs vinduesvæggen ("hvis rummet har vinduer på flere vægge", skal man kaste sig under et bord). "Bryd Dem ikke om retningen, De når ikke at vælge!" siger kaptajnen. Det er nok rigtigt i betragtning af, at foranstaltningerne skal træffes med en hastighed, der er større end lysets. Befinder man sig i et køretøj, skal man dog først standse motoren, før man kryber ned "under vindueshøjde" - hurtigere end lyset.

Efter atombombens fald skal De forblive, hvor De er, indtil De får nærmere ordre angående evakuering. "De går ud i det uvisse, hvis De på egen hånd begiver Dem af sted". Men: "Støver det meget i det område, hvor De befinder Dem" skal De - foruden at "børste støvet af Deres klæder" - "opsøge et støvfrit område".

Hvis atomvåbnet er bragt til eksplosion under jorden eller vandet, vil De ikke "fornemme" noget lysglimt, "men radioaktive vandpartikler eller støvpartikler vil være farlige". Efter sådanne eksplosioner må man derfor "ubetinget forblive eller gå indendørs, til vejledning gives af kompetente personer". Det radioaktive støv (eller vand) "fjernes fra kroppen ved grundig afvaskning"

Spørgsmålet er så, om der efter sådanne eksplosioner endnu findes noget "indendørs", hvor kompetente kaptajner kan opsøge Dem med deres skarpsindige vejledning, og om der efter vandværkets ødelæggelse fremdeles vil være rent vand i hanerne til afvaskning af det radioaktive vand. Kaptajn Skjødt slutter sin rådgivning sådan: "Ovennævnte regler skal ikke være nogen garanti for, at alle kommer helskindet igennem et atomvåbens eksplosion, men De er måske en af de tusinder, som reglerne kan bringe frelst gennem katastrofen".

Kaptajnen er for beskeden. Denne pjece er virkelig affattet sådan, at den kan bidrage til at frelse os alle fra krig og katastrofe. Det er en nyttig pjece. Den bør snarest udsendes gratis til samtlige husstande i Danmark, og folk, som læser den, vil af sig selv forme de enkle beskyttelsesregler, som er fornødne: Beskyt Dem mod civilforsvaret. Beskyt Dem mod militæret. Beskyt Dem mod idioter!


Udgivet i samlingen "Naturens Uorden og andre Essays", Gyldendal 1965


Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2018 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand