Monopol på reel oplysning om militærnægtertjenesten

Officiel information om militærnægtelse er og har altid været utilstrækkelig.

Vi kan glæde os over, at militærnægtertjenesten trods alt nævnes på sessionen og i det materiale, der sendes ud inden sessionen. Men her hører glæden også op. For oplysningerne om militærnægtertjenesten er korte og formelle, mens den militære værnepligt formidles og omtales i et levende sprog.

Informationsuligheden viser sig kraftigt på det økonomiske område. Alene Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) har et årligt budget på adskillige millioner kroner. Publikationer fra FOV udsendes gratis til skoler, foreninger og enhver der er interesseret.

Ingen officiel myndighed bruger ressourcer på udadvendt militærnægteroplysning.

Militærnægteradministrationen - som er det nærmeste man kan komme på en officiel instans, der ved noget om militærnægtelse - hytter sit eget skind og gør en dyd ud af den juridiske embedsførelse. Militærnægteradministrationens opgave begrænser sig til at administrere værnepligtige i erstatningstjeneste, og administrationen har endnu ikke fået en hjemmeside - og selvom den skulle komme i nær fremtid, er det næppe heller dér, unge vil finde god og solid information om militærnægtertjenesten.

Ingen officiel myndighed føler ansvar for at oplyse nogenlunde sandfærdigt, grundigt og vedholdende om militærnægtelsen.

Militær og militarisme har i realiteten monopol på 'oplysning' om eksempelvis forsvar, krigsfare, oprustning, nedrustning, 'nødvendige' militærbevillinger, trussels- og fjendebilleder og krig og fred.

Set fra militarismens side er dette oplysningsmonopol en nødvendig forudsætning for, at den ideologiske og psykologiske oprustning kan fremmes. For militarismen gælder det om at gøre det vanskeligt for en befolkning at tilegne sig virkelighedstro og alsidig viden og forståelse af militarismens virkemåder, og derefter for det andet at udsprede information på militærets og militarismens egne betingelser.

Men et demokrati forudsætter oplyste borgere, der sættes i stand til at handle og vælge på grundlag af virkelighedstro og alsidig viden.

På den baggrund kunne man godt undre sig lidt over den manglende officielle information om militærnægtelse.

Er det meningen, at Militærnægteradministrationen skal gå militarismens ærinde?

Information om militærnægtelse er helt og holdent overladt til fredsbevægelserne generelt og Militærnægterforeningen i særdeleshed. Den information forsøger vi så på bedste vis at udbringe.

Den ulige kamp foregår flere steder. På pjeceområdet tilbyder vi oplysningspjecen Militærnægtervilkår, som langt fra matcher forsvarets brochurer i forhold til farvestrålende fotos og layout på glittet papir, men informationsniveauet et højt. På Internettet har Militærnægterforeningens hjemmeside nok heller ikke den smarteste opsætning, men vi har alle de oplysninger, en nægter har brug for. Og telefonisk rådgivning kan man få tirsdag og torsdag 18-20 samt alle hverdage mellem 12 og 15 på vores lokalkontor i Århus. I de sidste måneder af året er der traditionelt lagt op til STORM (STudieOrienterendeMøder) på landets gymnasier og HF-kurser. Her møder blandt andre forsvaret frejdigt frem og tilbyder 'information' om diverse karriere-muligheder indenfor militarismens verden. Militærnægterforeningen strækker sig til sit yderste for at matche Forsvarets 'information'. I dette års STORM deltager vi på godt otte gymnasier i hovedstadsområdet. Det er langt fra nok, men vi kan i hvert fald glæde os over, at eleverne på de gymnasier, hvor MNF har deltaget, har haft muligheden for at få god og solid oplysning om muligheden for at nægte.

Militærnægterforeningen har tilsyneladende monopol på reel og fyldestgørende oplysning om militærnægtelse. Får vi mon nogensinde konkurrence?

Militærnægterforeningen