Israel:
62 israelske militærnægtere in spe.

Israelske gymnasieelever annoncerer deres kommende nægterstatus i brev til Sharon.

I Israel var der i begyndelsen af september megen medieomtale af et usædvanligt brev til premierminister Ariel Sharon. Afsenderen var 62 gymnasielever.

I det omtalte brev erklærede de 62 gymnasieelever deres agt til at nægte militærtjeneste, når de bliver indkaldt, og tilkendegav bl.a., at de "i protest mod de alvorlige overtrædelser af menneske-rettighederne, som de israelske styrker har begået i de besatte område, gør den israelske premierminister Ariel Sharon opmærksom på, at [de] vil nægte at deltage i lignende undertrykkende tiltag mod palæstinenserne ved at undgå at udføre militærtjeneste i de israelske forsvarsstyrker."

Gymnasieeleverne opfordrer samtidig alle deres jævnaldrende til at følge eksemplet og annoncerer desuden lanceringen af en oplysningskampagne, der skal løbe skoleåret ud, hvor der vil blive opstillet stande ved skoleporten med uddeling af materiale o.lign.

Oversat af Anja Johansen