Sejr til fredsbevægelsen
Aktiv nedrustning i visse tilfælde er lovligt. Det fastslog en skots dommer ved en opsigtsvækkende retssag. Tre fredsaktivister, der i blandt danskeren Ulla Røder, trængte ind på en britisk atomubåds-forsøgsstation og 'nedrustede' udstyr for hundredetusindvis af kroner. Følgende artikel er et resumé af en radioudsendelse der blev bragt i Harddisken den 28. oktober.

Af Peter Mikael Hansen

Aktionen var nøje planlagt. Ud fra ikkevoldelige og almindelige civil ulydigheds principper lykkedes det aktivisterne at tilføre militæret et fundamentalt nederlag.

'Vi havde medbragt sav og forskelligt værktøj'. Aktivisterne savede låsen over, klippede hul i hegnet, hoppede ind ad et vindue og begyndte så at lange elektronisk udstyr og manualer ud ad vinduet fra kontoret. Det der sad fast blev ødelagt.

Den delvis privatejede May Time forsøgsstation ligger ude i en skotsk sø. Her tester man blandt andet materiale der kan dække og gøre de britiske Trident atom-ubåde 'usynlige'. Forsøgsstationen forsker blandt andet i materiale der kan reflektere sonar. Efter at Kina har fundet frem til en metode der kan spore de nye Trident atom-ubåde, har det været afgørende for det britiske militær at finde nye sløringsmetoder til deres atom-ubåde. Storbritannien har 144 atomsprænghoveder klar til brug konstant. Den kolde krig er ikke endt. Nedrustningen er udeblevet. Det er stadig et spændingsforhold mellem Rusland, NATO (især USA) og Kina. Efter flere års forsøg på via græsrodsarbejde og påvirkning ad traditionel demokratisk og parlamentarisk vej, uden at få fjernet truslen om atomkrig, besluttede tre aktivister at gøre en aktiv indsats. Samtidig var der krig på Balkan. Det så aktivisterne som endnu en begrundelse for at handle. På det tidspunkt i løbet af foråret og sommeren 1999 kunne man ikke vide hvilken vej vinden blæste.

'Vi laver ikke hærværk', sagde Ulla Røder efter frifindelsen. 'Vi tager ansvar for vores handlinger'. Aktivisterne ser sig selv som aktive støtter til freden. Den internationale domstol i Haag har tidligere klart poienteret at brug af våben der ikke skelner mellem civile og militære ofre er forbudt. Det er forbudt at besidde, producere, teste og sælge dem, fastslog domstolen. Jurister, militarister og statsmænd i levebrødspolitikerklassen angreb straks Den internationale Domstols afgørelse og fremførte at dens afgørelse var upræcis, vag og ikke kategorisk afviste atomvåben.

Efter at de tre kvinder havde ødelagt for hundredetusindevis af kroner, satte de sig ned og spiste en bid brød og ventede på politiet. Da politiet kom sagde de, at de var fredsaktivister og at de var fredelige. Atomvåben er en potentiel fare for hele verden. De er nu kendt ulovlige. Ifølge international ret lige siden Anden Verdenskrig er man ikke længere ansvarsfri hvis man indirekte bidrager til forbrydelser mod menneskeheden. Menige soldater under Anden Verdenskrig kunne ikke dække sig under deres overordnede, når det drejede sig om at unddrage sig ansvar for jødeudryddelserne eksempelvis. Tyske nazi-officerer kunne ikke henvise til deres overordnede og i sidste ende Hitler. De deltog i krigsforbrydelser, og de blev straffet. Dette internationale retsprincip blev introduceret under retsopgøret med nazismen, der foregik i byen Nürnberg. Nürnberg-processen har lige siden været et væsentligt fundament for international ret.
De østtyske grænsevagter der i visse tilfælde dræbte østtyskere der forsøgte at flugte kunne således heller ikke undgå straf, med henvisning til at de bare fulgte ordre.
Samme opskrift bliver nu brugt mod folk der har deltaget i krigsforbrydelser i krigene på Balkan. De tre fredsaktivister tager denne moralske lov personligt, og de så det som deres pligt at nedruste et militært apparat der ikke alene er en trussel mod menneskeheden, men også stridende mod international ret. De tre aktivister Ellen Moxley, Angie Zelter og Ulla Røder blev sat i fængsel den 8. juni. De kom for retten i Glasgow, og den 21. oktober blev de - frikendt.
'Vi var vidne til en forbrydelse og greb vi ikke ind var vi skyldige', sagde Ulla Røder. Sådan var deres forsvar anlagt og sådan blev de frikendt.

Den seneste frifindelse har vakt opsigt. 'Dette er en enorm sejr for fredsbevægelsen', siger Francis Boyle professor i international lov ved University of Illinois, til Harddisken den 28. oktober. 'Det giver fredsbevægelsen et stort håb, og det er en af de største sejre mod det mest destruktive våben i historien. Den skotske ret har fundet at den samlede atom-våben produktion er illegal. Det er en monumental sejr. Jeg foreslår at de tre kvinder får tildelt Nobels Fredspris næste år', sagde Francis Boyle til Harddisken. Der er næppe tvivl om at denne frifindelse er af principiel karakter. Men ikke alle tidligere sager af denne art er endt med frifindelse. Ikke alle sager fremføres rigtigt og ikke alle dommere er lige så modige som den skotske dommer.
Men nogle sager er lige så succesfulde som denne. I 1996 ødelagde britiske aktivister et britisk HAWK-fly. Et af dem den britiske regering ville have solgt til Indonesien. Indonesien brugte dem til at bombe og undertrykke befolkningen på Østtimor. Efter års politisk kamp besluttede nogle kvinder at ødelægge et af disse kampfly. De trængte ind på en base og gik i gang med at slå på flyet med en hammer. De blev ikke opdaget, før de selv meldte sig til vagtpersonalet, og sagde at de var færdige. Ingen af kvinderne blev kendt skyldige. Retten fandt at salg af flyet til Indonesien var i strid med international ret.

Fra sværd til plovskær
I 1980 opstod The Ploughshares, som en udløber af modstand mod Vietnamkrigen. Bevægelsen vil smede sværd til plovskær. Dette budskab går igen i alle bevægelsens aktioner. Fælles træk er ikkevold og afrustning. Bevægelsen bredte sig fra USA til Europa. Foreløbig har der fundet mindst 60 aktioner sted over hele verden. Senest opstod The Trident Ploughshares 2000, hvor omdrejningspunktet var nedrustningen af de britiske Trident atom-ubåde. De tre aktivister Ellen Moxley, Angie Zelter og Ulla Røder var tilsluttet denne bevægelse. I forbindelse med denne seneste aktion er yderligere 40 blevet arresteret.

Yderligere oplysninger kan fås på fredsbevægelsens hjemmeside www.fred.dk