Amnesty-rapport:
Kurdiske værnepligtige myrdes i den tyrkiske hær
Af Øjvind Vilsholm

Tortur og henrettelser er ikke usædvanligt i den tyrkiske hær. Det går især ud over kurdere, som på den ene eller anden måde er uvillige til at adlyde de ordre, de får.

Süleyman Aksoy en 24-årig kurder fra Malatya flygtede i 1995 til Holland, hvor han søgte om politisk asyl. I april i år blev hans sag færdigbehandlet. Han opnåede ikke asyl, og blev sendt tilbage til Tyrkiet.

Ved ankomsten til Istanbul blev Süleyman straks anholdt og afhørt i to døgn. Under afhøringerne blev han gennembanket. Derefter blev Süleyman som desertør straks sendt videre til Etimesgut i Ankara, hvor han skulle gøre tjeneste.

"Begik selvmord"
Efter to måneder havde Süleyman orlov, hvor han besøgte sin familie. Derefter tog Süleyman til Gülhane Militærmedicinske Akademi, hvor han skulle aftjene resten af sin værnepligt. Mindre end en uge senere fik familien besked om at Süleyman havde begået selvmord.

Familien kendte ingen grund til at Süleyman skulle begå selvmord, og det fandt i øvrigt Süleymans død særdeles mistænkelig. Selvom ledelsen af Det Militærmedicinske Akademi i et brev udtrykkeligt forbød familien at åbne hans kiste, gjorde de det alligevel. Süleymans lig var nærmest uigenkendeligt.

Flere sager
Süleymans sag er desværre ikke enestående. Amnesty International har kendskab til adskillige tilsvarende sager, hvor familien får usammenhængende eller direkte modstridende forklaringer om årsagerne til dødsfald.

Zeki Imen er yderligere et eksempel. Hans kritik af krigen mod kurderne var kendt, og han fik derfor ikke udleveret noget våben under sin tjeneste. D. 21. november 1997 blev familien bedt om at hente Zekis lig. Der blev givet modstridende forklaringer på dødsårsagen. Én officer fortalte, at Zeki havde begået selvmord, en anden fortalte, at han var død efter et væbnet sammenstød.