Forsvarets Efterretningstjeneste spionerede mod MNF
- den gamle spionagesag er blevet højaktuel
- af Jakob Jørgensen

Den 26. september 1970 løste højreekstremisten Hans Hetler en af sine mest kontroversielle bestillingsopgaver for FE (Forsvarets Efterretningstjeneste). Opgaven var i klar strid med den gældende straffelov, som kunne føre gerningsmændene bag tremmer. Ofret var Miliærnægterforeningen.

Hetlerbanden
I 60'erne og 70'erne var FE aktive ud over det "almindelige". Der blev brugt adskillige ulovlige metoder i kampen mod venstreorienterede, antimilitarister og andre afvigere. Gennem et par år brugte FE en lille gruppering på den yderste højrefløj til at lave det beskidte arbejde. Gruppen blev senere kendt som "Hetlerbanden", en lille gruppe der arbejdede via infiltration og spionage i røde organisationer med henblik på at kortlægge deres (lovlige) arbejde. Hetlerbanden blev grundlagt af Hans Hetler, en politisk ballademager og tidligere ledende medlem af partiet "De Uafhængige" i starten af 60'erne. Han var også ledende indenfor det reaktionære "Demokratisk Alliance" (DA). DA opstod som et borgerligt modsvar til "Kampagnen mod Atomvåben" og den stigende solidaritet med det vietnamesiske folks kamp mod USA-imperialismen.

Med på en lytter
Hetlerbanden blev også sat ind mod militærnægterne. Opgaven blev døbt "Operation Kirkeklokke", men den drejede sig hverken om kristelige budskaber til fromme sognebørn eller om at ringe solen ned, og i det hele taget må man gå ud fra, at Gud ikke var med FE i denne sag. Det var nemlig regulær aflytning af intetanende borgere, der skulle foregå. Skuepladsen var Dronningens Tværgade 3 i København og det omkringliggende område. Bygningen havde siden anden verdenskrig været hovedkvarter for DKP og partiets daværende dagblad "Land & Folk", men engang i mellem udlåntes husets festsal til arrangementer, der ikke direkte havde noget med DKPs aktiviteter at gøre. Den 9. maj 1970 havde MNF holdt fest i Land & Folk huset, og nu ville foreningen den 26. september kombinere sin ordinære generalforsamling med endnu en fest. Disse planer vidste Hetlerbanden naturligvis alt om gennem den infiltrator, der var plantet i MNF, agent "Kurt".

Anledningen til, at man satte et stort apparat i sving for at kunne komme til at lytte med, var ifølge senere forklaringer, at FE havde mistanke om, at MNF kunne have forbindelse med nogle påståede sabotagehandlinger mod Flyvevåbnets jagere. Hvad enten det er rigtigt eller ej, at denne mistanke eksisterede, så fritager det ikke FE for ansvaret. MNF havde intet ulovligt bedrevet og var ikke mistænkt med føje. Derfor var det en ualmindelig grov krænkelse der skete. Men aktionen var lige efter Hetlers hoved: DKP'ernes hovedkvarter og antimilitaristerne.

Aktionen
MNFs generalforsamling skulle aflyttes. Man ville have en radiomand derinde. Man tænkte sikkerhedsmæssigt og besluttede, at radiomanden skulle have en skudsikker identitet, som kunne droppes umiddelbart efter, at aktionen var overstået. Altså skabtes en falsk identitet for den mand, der var udset til at bære radiosenderen.

D. 31 august 1970 modtog MNF et brev fra "Sætterlærling E. Jensen c/o Havdrup Forlag, Postboks 35, Havdrup". "Sætterlærlingen" skrev følgende:

- Jeg har betalt mit kontingent, men har endnu ikke hørt fra jer. Der er heller ikke kommet noget blad, skønt jeg ser i avisen, at der er kommet et nyt nummer. Har heller ikke hørt om lovene, og hvem der leder foreningen, som jeg skal bruge, når jeg skal på session".

D. 8. september svarede MNF. De to skrivelser skulle radiomanden bære på sig under generalforsamlingen. "E. Jensen" mødte troskyldigt op på generalforsamlingen, og ingen lagde mærke til, at han havde en lille sender under tøjet. Han placerede sig i nærheden af talerstolen, slog apparatet til, og transmissionerne af talerne begyndte planmæssigt, men de gik ikke så klart igennem, som operatørerne havde håbet. Mikrofonerne var nemlig af den type, der optager alt, og foruden de talte ord kom der også en masse stoleskramlen og anden almindelig generalforsamlingstumult. Efter mødet festede nægterne, uvidende om den grove aflytning de havde været udsat for. Agent "Kurt" kunne tage sig en bajer, og "sætterlærlingen" kunne tage hjem. Og lytteholdet i en varevogn pakkede stilfærdigt sammen og forsvandt. Opgaven var løst.

Moralske og retsstridige aspekter
De moralske og retsstridige aspekter i aktionen havde åbenbart ikke været til diskussion under de forudgående møder mellem Hans Hetler og FE-chef Ulrik Schmidt. I hvert fald indeholder bandechefens rapport om den vellykkede aktion kun tekniske efterrationaliseringer og forslag til forbedring af såvel planlægning som udførsel!

Da sagen flere år efter kom for en særdomstol, opstod der tvivl om, hvordan operationen var blevet finansieret. Hans Hetler har uden for retten forklaret, at han selv købte lytteudstyret i forskellige forretninger i København, og at den mand, der blev sendt ind, "E. Jensen", var radioamatør og stod for både samlingen af delene, og at de blev korrekt betjent. Ifølge den samme forklaring var der investeret ca. 15.000 kroner, og dette beløb blev betalt af FE. (Oplysningerne blev bestridt af FE-officerer i Særdomstolen).

- Hvorfor skulle FE også sørge for, at der blev købt lytteudstyr? Den slags har FE jo rigeligt af, lyder en af indvendingerne mod Hetlers påstand. Selv sagde Hetler, at FE ikke ønskede, at deres eget materiale blev involveret i tilfælde af, at operationen mislykkedes, og derfor betalte Hetler pengene til radioudstyr.

Det blev aldrig opklaret, hvordan "Operation Kirkeklokke" blev finansieret. Det er selvfølgelig en følge af systemmet med "hemmelige kasser" i efterretningstjenesten. Udgifterne til PET og FE kan nemlig ikke aflæses i noget offentligt budget, og der foreligger heller ikke revisionsberetninger vedrørende driftsregnskabet.

Som historien viser fortsatte ulovlighederne...