425 nægtere i 1. halvår

I første halvdel af i år blev 425 overført til militærnægtertjeneste. Det viser tal fra Indenrigsministeriets Militærnægteradministration. Det er lidt flere end i anden halvdel af 98, hvor 416 blev overført. Men det er et fald i forhold til 1. halvår af 98, hvor 469 nægtede militæret.

"At der er færre, som nægter, end 1. halvår af 98 skyldes formodentlig, at forsvaret indkalder langt færre værnepligtige som følge af det nye forsvarsforlig," siger NB-redaktør P.M. Hansen.

Det er ikke lykkedes af få fat i de nøjagtige tal, inden redaktionens deadline.

Øjv.