|
NATO's "humanitære" aktion på Balkan: Modstand på internettet
Det er langtfra alle, der tror på mediernes erklæringer om, at NATO har vundet en sejr, vi kan være stolte af. Måske, fordi de har været en tur på nettet og har fundet ud af, at sagen kan ses fra en helt anden side?
Når Garris bliver spurgt, om han er imod alle krige, svarer han, at han er imod USA's intervention i andre lande: "Vi har problemer nok herhjemme, som vi bør tage os af."
Linton Weeks har ikke meget til overs for bevægelser, der kritiserer det officielle USA. Det fremgår af den måde, han slutter sin artikel på. Han nævner Fellowship for Reconciliation og citerer denne bevægelses krav om "et øjeblikkeligt ophør af militære og paramilitære aktiviteter i Kosovo og Jugoslavien." Derpå skriver han (tydeligvis dybt forarget): "Men intet sted nævner den de tre amerikanske soldater, der holdes fanget af den serbiske regering." Weeks tolker åbenbart dette faktum som et bevis på, at bevægelsen ikke er patriotisk og derfor ikke kan tages alvorligt. Det er en besynderlig form for logik. De tre soldater led ingen overlast i Serbien. De blev senere løsladt via en diplomatisk mission af den sorte borgerretsforkæmper Jesse Jackson. Hvis de tre piloter var blevet hjemme i USA, i stedet for at kaste bomber over Jugoslavien, havde den serbiske regering naturligvis aldrig taget dem til fange. Men den tanke kan Weeks tilsyneladende ikke få. (1) Modstandernes argumenter Kritikken på nettet blev også omtalt i en artikel af Brian Mitchell i Investors Business Daily. Mitchell tager modstanden mere alvorligt end sin kollega på Washington Post. Hans artikel præsenterer nemlig mange af modstandernes argumenter:
I 60'erne talte man om høge (især Republikanere), der var for krig, og duer (især Demokrater), der var imod den. Men i dag er situationen anderledes, for krigen mod Jugoslavien blev startet af en Demokratisk præsident. Brian Mitchell citerer David Corn fra tidsskriftet The Nation, der siger, at høgene er blevet forvandlet til duer, mens duerne er blevet til ænder, der er for svage til at sige nej til Bill Clinton. (2) En væsentlig artikel Internetavisen World Net Daily, der udkommer på nettet, bragte en artikel om krigen på nettet af Stephan Archer. Det er en væsentlig artikel, der præsenterer seks web sites, bl.a. den føromtalte antiwar.com. Archer slutter sin artikel med en henvisning til 16 web sites, der fokuserer mere eller mindre på konflikten om Kosovo. Som forbrugeroplysning er Archers artikel perfekt: Han bemærker, at nogle web sites står til højre i politik, det gælder f.eks. Phyllis Schlaflys Eagle Forum, mens andre står til venstre, som f.eks. International Action Center, der blev grundlagt af USA's tidligere justitsminister Ramsey Clark i 1992. Desuden henviser han til andre web sites, hvor man selv kan finde yderligere information. En af dem er ZNet, der drives af tidsskriftet Z Magazine, der er tæt forbundet med forlaget South End Press, som bl.a. Noam Chomsky og Edward S. Herman skriver til. (3) Løgn og digt I radioprogrammet Orientering, der sendes på Program 1, fortalte Niels Lindvig om løgn og digt i Kosovo-krigen. Samme dag fortalte Tage Baumann om Institute for War and Peace Reporting, der blev oprettet af den britiske journalist Anthony Borden i 1991. Instituttets web site om Kosovo, hvis formål var at afsløre propaganda, blev lukket kort efter krigens begyndelse. Hvorfor? Den blev misbrugt til propaganda! (4) Politiken bragte to artikler af Lars Dahlager i det særlige computer-tillæg, der udkommer hver torsdag. Den ene artikel fortæller om den første internetkrig; den anden om Bordens Institute for War and Peace Reporting. Dahlagers artikel slutter med en henvisning til otte web sites, hvor man selv kan søge yderligere information. (5) Det er ikke ret meget i forhold til, hvad den britiske radio- og tv-station BBC kan præstere. På BBC's web site ligger nemlig et dokument med henvisning til mere end 70 web sites om Kosovo-konflikten. Det giver et meget alsidigt udvalg af statslige og private web sites. (6) Under NATO's krig mod Jugoslavien sendte BBC en reportage af Chris Nuttall, der gør opmærksom på et centralt problem med de mange e-mails, der sendes via internettet: Hvordan kan vi vide, om indholdet er sandt? "Det er let at få øje på den markante propaganda, man finder på web sites, der drives af NATO eller det serbiske informationsministerium," siger Chris Nuttall. "Men e-mails er tilsyneladende individuelle synspunkter snarere end en organiseret campagne. Alligevel kunne de godt være skrevet i massevis af den serbiske regerings pressesekretærer i Beograd eller af svindlere i Calfornien." Computer-virus Den britiske journalist tilføjer, at nettet ikke kun kan bruges til at sprede informationer men også til at sprede computer-virus og til på anden måde at genere bestemte web sites: "NATO har indrømmet, at dets web site er blevet forstyrret af et ondsindet bombardement af automatiske anmodninger om information. De har effektivt forhindret adgang dertil. Dertil kommer, at en eller anden i Beograd har sendt det 2.000 e-mails om dagen for at kvæle dets netværk, og mange af dem var inficeret med computer-virus." Chris Nuttall tror ikke, regeringen i Beograd stod bag disse aktioner. Efter hans opfattelse var de snarere udført af enkelte individer, der var imod NATO's bombardement. Aktionen betød ikke noget særligt for NATO, men den var måske et varsel om, hvad der kan ske i andre krige i fremtiden, siger Chris Nuttall: "Eksperter arbejder på at infiltrere computer-netværk og ødelægge centrale funktioner som el- og vand-forsyning samt kontrol med flytrafik. Fremmede web sites kan erobres, e-mail kan manipuleres og bruges i en psykologisk krigsførelse til at producere propaganda, der er sværere at opdage." (7) Forskel på folk Når man taler om nettet, skal man altid huske, at der er forskel på folk. Nettet er et fænomen, nogle mennesker kender og bruger, men som andre mennesker hverken kender eller har adgang til. Det kræver en computer, et modem og en telefonforbindelse at gå på nettet. Det koster også noget at være på nettet. De fleste brugere findes i USA og andre vestlige lande, for her bor de rigeste folk i verden. Men alligevel er det ikke hele historien. Internettet er nemlig ikke længere et forum, hvor folk i de rige industrilande (i Nord) taler med hinanden, mens folk i de fattige udviklingslande (i Syd) er afskåret fra at følge med i debatten. Mange partier og organisationer i Den Tredie Verden er for længst kommet på nettet. De bruger det ikke kun til at få informationer fra os, men også til at sende informationer til os. Der er et demokratisk element i nettet, fordi det sætter almindelige mennesker i stand til at finde relevante og værdifulde informationer både hurtigt og let og til at kommunikere med meningsfæller overalt i verden, blot de også er på nettet. Hvilken rolle spillede modstanden på nettet for NATO's krig mod Jugoslavien? Det spørgsmål er svært at besvare. Modstanderne kunne desværre ikke forhindre krigen eller standse den, da den først var begyndt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at deres indsats var forgæves, eller at de ikke spillede nogen rolle. Modstanden havde stor betydning - ikke kun for dem, der passede de kritiske web sites, og dem, der skrev de mange artikler, der blev placeret på nettet, men også for dem, der læste nogle af disse dokumenter og brugte dem i deres handlinger. To fordele Når Pentagon og Det Hvide Hus går i aktion, har de altid to vigtige fordele: For det første har de mange ressourcer til at manipulere medierne med. For det andet er medierne meget tilbøjelige til at lade sig manipulere af det amerikanske propagandasystem. De skal dårligt nok overtales. De gør det nærmest helt frivilligt. Under krigen om Kosovo var medierne faktisk så aggressive, at de kritiserede NATO for ikke at være aggressivt nok. New York Times bragte således en lederartikel, hvor man klagede over, at alliancen havde været alt for bekymret over civile tab blandt serberne: "I stedet for at bringe krigen til Beograds centrum i krigens første timer ventede NATO flere uger med at angribe mål i den jugoslaviske hovedstad, derved gik man glip af overraskelsesmomentet og mindskede alliancens evne til at chokere fjenden" (5. juni). Avisens faste kommentator William Safire skrev en artikel, hvor han kritiserede NATO for ikke at have slået hårdt nok til: "Vi skulle have slukket lyset i Beograd og ødelagt telekommunikationen den første dag" (7. juni). (8) En lignende holdning finder man i Danmark, hvor Jyllands-Postens lederskribent beklagede, at NATO havde givet Milosevic alt for mange indrømmelser: "NATO skulle uden tøven og uden diskussion have holdt fast i sin oprindelige strategi, som var at bombe Serbien til lydighed - indtil det øjeblik, da regimet kapitulerede betingelsesløst." (9) To handicaps Omvendt har fredsbevægelsen to vigtige handicaps, når den forsøger at forhindre eller standse en krig: For det første har den kun begrænsede ressourcer til sin rådighed. For det andet er medierne på forhånd meget skeptiske over for den. Det betyder, at den enten bliver hånet eller totalt ignoreret. Derfor er internettet vigtigt, for her kan fredsbevægelsen kommme til orde på sine egne præmisser, selv om medierne forsøger at tie den ihjel. Et godt eksempel er de store demonstrationer mod krigen, der fandt sted i flere byer lørdag 5. juni. I London var der 4.000 deltagere (10), i San Francisco 6.000. (11) En march, der gik fra Vietnam-veteranernes mindesmærke i Washington, DC, til Pentagon i Virginia på den anden side af Potomac-floden, samlede mere end 30.000 deltagere. Det var den største anti-krigs-demonstration i den amerikanske hovedstad siden Vietnamkrigen. (12). Disse aktioner var planlagt og annonceret via nettet. Det er måske en vigtig grund til, at de samlede så mange deltagere. Ikke særlig overraskende Trods deres størrelse blev de ignoreret af medierne, især de landsdækkende tv-stationer, hvilket ikke er særlig overraskende. Det er faktisk præcis, hvad man kunne forvente. (13) Men denne nyhed kunne ikke ties ihjel. Den blev nemlig lagt på nettet, hvor den stadig kan læses, og derfor kan den tjene til inspiration for andre. Den blev også omtalt i Dagbladet Arbejderen. (14) Demonstranterne repræsenterede et bredt udsnit af det politiske spektrum, men alle fordømte NATO's aggression og opfordrede til et øjeblikkeligt bombestop. Mange deltagere sagde, de frygtede, alliancen planlægger en langvarig besættelse af Balkan. Det er langtfra alle, der tror på mediernes erklæringer om, at NATO har vundet en sejr, vi kan være stolte af. Måske, fordi de har været en tur på nettet og har fundet ud af, at sagen kan ses fra en helt anden side? Internettet er et nyttigt redskab, der naturligvis skal bruges med omtanke. Fredsbevægelsen kan og skal bruge det til at afsløre mediernes løgne og til at fortælle sandheden om den nye verdensorden, Pentagon og Det Hvide Hus er i færd med at påtvinge resten af verden. Torben Retbøll, cand. mag. i historie og latin, er lektor ved Aarhus Katedralskole. Han har skrevet og redigeret en række bøger om massemedier og international politik. Noter
|