Information 8 maj 1999
Nyhedsoverblik:

Undersøgelse trækker ud
Den igangværende auditørundersøgelse af den militære efterretningschefs udlevering af personoplysninger om militærnægtere til et konservativt folketingsmedlem i 1971 bliver tidligst afsluttet midt i august. Det oplyser den militære anklager, vicegeneralauditør Niels Christiansen, der står for undersøgelsen, til Information.

Dermed er det klart, at undersøgelsens resultat ikke foreligger, inden Folketinget vedtager loven om en undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) inden sommerferien. Lige så klart er det, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) dermed ikke bliver omfattet af PET-undersøgelsen.

Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) bebudede auditørundersøgelsen af FE-chef Erik Fournais udlevering af efterretningsoplysninger til sin personlige ven, tidligere forsvarsminister Knud Østergaard (K), i oktober 1998. Tidligere VS-folketingsmedlem Preben Wilhjelm anslog dengang, at undersøgelsen kunne klares på 24 timer.

Information 26 april 1999

Auditør på jagt efter undergravende militærnægtere
Det er stadig uvist, hvornår der ligger et resultat af undersøgelsen af chefen for Forsvarets Efterretningstjenestes udlevering af personoplysninger om militærnægtere til folketingsmedlem Knud Østergaard i 1971.

En stor del af opmærksomheden i den igangværende auditørundersøgelse af oberst Erik Fournais udlevering af efterretningsoplysninger til den da netop afgåede forsvarsminister Knud Østergaard (K) i oktober 1971 retter sig mod at klarlægge, om der i starten af 1970 erne var samfundsundergravende aktivitet i Militærnægterforeningens bestyrelse. Det fremgår af Informations rundspørge til en håndfuld af de personer, der allerede er blevet afhørt af vicegeneralauditør Niels Christiansen. Det, der gav stødet til undersøgelsen, var Jyllands-Postens afsløring af, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), oberst Erik Fournais, 27. oktober 1971 i et personligt brev videregav personoplysninger om medlemmer af Militærnægterforeningens bestyrelsen til sin gode ven og officerskollega Knud Østergaard, der netop var trådt tilbage som forsvarsminister ved VKR-regeringens afgang.

Til bunds
Efter Jyllands-Postens afsløring bad forsvarsminister Hans Hækkerup (S) forsvarets auditørkorps - den militære anklagemyndighed - om at undersøge sagen 'til bunds'. Politikere fra regeringspartierne har siden gentagne gange givet udtryk for, at en eventuel inddragelse af FE i den foreslåede undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) må afvente resultatet af auditørundersøgelsen. Det er imidlertid tvivlsomt, om undersøgelsens resultater foreligger, inden Folketinget eventuelt vedtager loven om PET-undersøgelsen. Tidligere VS-folketingsmedlem Preben Wilhjelm hævdede ganske vist i efteråret, at undersøgelsen kunne klares på 24 timer. Men da Information i sidste uge - et halvt år efter undersøgelsen blev bebudet - spurgte vicegeneralauditør Niels Christiansen, svarede han, at han først i løbet af 'tre ugers tid' har overblik over, hvornår undersøgelsen kan være afsluttet. 'Det er et meget stort og vanskeligt arbejde at finde dokumenter fra 1970 erne frem. Dokumenterne indeholder navne på personer, som man så skal prøve at finde, hvis de skal afhøres. Det tager jo også tid,' forklarer Niels Christiansen. Han oplyser, at han ikke fra forsvarsministeren har fået fastsat nogen tidsfrist for undersøgelsens afslutning.

Hurtigt fundet
Information fandt - uden Niels Christiansens hjælp - på en eftermiddag frem til fire tidligere aktive militærnægtere, der alle er blevet formelt afhørt af vicegeneralauditøren. Og en femte, der på sin bopæl har haft, hvad han betegner som en 'samtale' med Niels Christiansen. I alt er der afhørt 'otte-ti stykker' oplyser Niels Christiansen. Blandt disse er mindst fire tidligere aktive i Militærnægterforeningen. Også den i dag 79-årige Erik Fournais er blevet afhørt.

Auditørundersøgelsen drejer sig om perioden 1970-77 og skal afklare:

  • om FE uberettiget har registreret personer med tilknytning til Militærnægterforeningen,
  • om der om de samme personer uberettiget er videregivet oplysninger, og
  • om FE-personale under vidneforklaringer i Hetler-kommissionsdomstolen i 1977-78 har givet misvisende oplysninger om militærnægterne.
Flere af de afhørte fortæller, at Niels Christiansen også har spurgt, om de har følt sig overvåget. Ingen af dem har dog kunnet forsyne vicegeneralauditøren med dokumentation for overvågning eller aflytning.

Undrer sig
Helge Ratzer var militærnægter i 1972 og derefter i et kvart århundrede medlem af Militærnægterforeningens bestyrelse. Han undrer sig over, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer i foreningen nu bliver gjort til genstand for undersøgelsen: 'Spørgsmålet må da være, om der er foretaget illegale ting over for os. Det er, som om de forsøger at legitimere, at der har været god grund til at registrere Militærnægterforeningen,' siger Helge Ratzer. Viggo Jonassen var Militærnægterforeningens tredje formand, men gik af inden Fournais brev til Østergaard fra efteråret 1971. Han husker, at han under Niels Christiansens afhøring i midten af marts 1999 kun blev spurgt om 'perifere småting'. 'Hvis man beskæftiger sig tilstrækkeligt længe med nogle udenoms-omstændigheder, som ikke har med overvågningen at gøre, men kun med, hvad der muligvis kan have givet anledning til en eventuel overvågning, er det klart, at man kan få meget tid til at gå,' konstaterer Viggo Jonassen. 'Det, auditøren fiskede efter, var, om jeg under mit arbejde i nægterbestyrelsen var stødt på folk, der havde ønske om subversive (undergravende, red.) aktiviteter. Men det var jeg ikke,' siger Viggo Jonassen.

Formentlig maoist
Aksel Ernst var en af de militærnægtere, som Erik Fournais i 1971 udleverede oplysninger om til Knud Østergaard. Ifølge det udleverede materiale var han 'formentlig maoist'. Aksel Ernst oplyser, at han aldrig har været maoist, men at han både før og efter sit arbejde i Militærnægterforeningen har været medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Også Aksel Ernst er blevet afhørt af vicegeneralauditør Niels Christiansen: 'Han spurgte, om jeg kendte noget til begrebet politiske soldater. Jeg forklarede ham, at det i hvert fald ikke var noget, der var organiseret gennem vores bevægelse,' siger Aksel Ernst. Under dommerundersøgelsen af Hetler-sagen i 1977-78 hævdedes det, at Militærnægterforeningens arbejde for at få værnepligtige til at gå ind i forsvaret og undergrave det indefra som 'politiske soldater' var baggrunden for, at det var nødvendigt via den højreorienterede freelanceagent Hans Hetler og hans medhjælpere at aflytte foreningens generalforsamling i 1970. Men det var helt urimeligt, anfører Jens Thoft, der efter at have været med til at stifte Militærnægterforeningen i 1960 erne, siden blev folketingsmedlem for SF: 'Hetler-rapporten var helt svindelagtig på det punkt. I 1970-71 beskæftigede nægterforeningen sig notorisk ikke med den slags. Det kom først i forbindelse med Nellikerevolutionen i Portugal i 1974. Det tidligste indlæg om politiske soldater, jeg har fundet, var fra maj 1974. Det har jeg fotokopieret til auditøren,' siger Jens Thoft, der også er blevet afhørt af Niels Christiansen.

Løber ud i sandet
'Jeg er sikker på, at auditørens undersøgelse løber ud i sandet. Det sagde jeg også til ham. Hvornår er der nogensinde kommet noget ud af undersøgelser af efterretningstjenester?' spørger Jens Thoft, der gennem tiden er en af de folketingspolitikere, der har stillet flest spørgsmål til ministrene om efterretningstjenesterne. Troels Toftkær blev formand for Militærnægterforeningen i 1968, udtrådte af bestyrelsen i 1970, men fulgte foreningens arbejde de følgende år. Han oplyser, at har haft en 'samtale' med Niels Christiansen, men at der ikke var tale om nogen egentlig 'afhøring'. I forbindelse med samtalen udleverede han nogle papirer, der belyste radikaliseringen af Militærnægterforeningen i første halvdel af 1970 erne. 'I begyndelsen af 1970 erne havde vi fået de første maoister i foreningen. De spillede på det tidspunkt en forholdsvis marginal rolle, og Jens Thoft har formentlig ret, når han siger, at diskussionen om politiske soldater først kom i 1974,' siger Troels Toftkær. Han mener, at FE s overvågning af foreningen i 1970-71 ikke kan skyldes, at foreningen var undergravende eller en fare for statens sikkerhed, men derimod, at den var en 'bragende succes'. 'Militærnægtertallet steg til olympiske rekorder. Der var sessionssteder i de store byer, der nåede op på 25 procent militærnægtere,' husker Troels Toftkær, som i øvrigt ikke deler Jens Thofts skepsis, når det gælder undersøgelsens resultat: 'Når nu forsvarsministeren sætter sådan noget i sving, må det være, fordi han synes, man skal til bunds i det,' siger Troels Toftkær.

Mens vi venter på handling
Det er nu over et år siden, at afsløringerne om Politiets Efterretningstjenstes (PET) registreringer af lovlige politiske partier og organisationer kom til offentlighedens kendskab. Siden er der kommet mange nye afsløringer til, men politikerne har reelt intet foretaget sig. Det kniber med enigheden om, hvad der skal undersøges og af hvem. Ja, højrefløjen ser helst, at hele miseren glemmes så hurtigt som muligt. Et af spørgsmålene er, hvorvidt Forsvarets Efterretningstjeneste også skal inddrages i en undersøgelse. Information stiller i de kommende dage skarpt på undersøgelserne af de hemmelige efterretningstjenester.

  • Tidligere artikler har været bragt 22., 23. og 24. april.