Helveg
Af Peter Mikael Hansen

I forbindelse med udenrigsministrenes rådsmøde den 19.-20. juli i år lagde den danske radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen, i sin tale, op til en styrkelse af ikke-militære krisestyringsinstrumenter. Det er et prisværdigt initiativ. "På længere sigt vil der i lyset af erfaringerne fra Kosovo-krisen være behov for at videreudvikle unionens ikke-militære krisestyringsinstrumenter", sagde Niels Helveg Petersen. Bemærk i øvrigt at den danske udenrigsminister her kalder Kosovo-krigen for en 'krise'. Det kan der være flere grunde til. Én nævneværdig grund er, at krigen var ulovlig i enhver henseende. Den var et brud på FN's egne love og den var et brud på NATO's egne love. Den danske udenrigsminister, i øvrigt sammen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og krigsminister Mr. Haekkerup, er af et canadisk-advokat team blevet anklaget ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Processen er i gang.

Det er ifølge den danske udenrigsminister også vigtigt "at styrke samarbejdet med OSCE og Europarådet. Det er i tråd med EU's vision om en "Platform for Co-operativ Security", der er et hovedelement i det nye Charter for Europæisk Sikkerhed, som skal vedtages på OSCE's næste topmøde". Niels Helveg pointerede at konklusionsteksten om den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik fra Køln blev suppleret med et afsnit om ikke-militære krisestyringsinstrumenter, blandt andet på dansk initiativ. "Vi har konkret foreslået, at der kan udvikles en mekanisme, der gør det muligt hurtigt at stille med det civile beredskab, der er brug for i konkrete konflikter og kriser", sagde udenrigsministeren.

"der bør opbygges et netværk mellem medlemslandene med inddragelse af Kommisionen, så der kan reageres hurtigt og samlet med ikke-militære indsatser i krisesituationer. Vi er indstillet på at udarbejde en kort redegørelse om vores egen ikke-militære krisestyringskapacitet. I Danmark har det Internationale Humanitære beredskab siden 1995 opbygget en database over mennesker, der kan udsendes på civile humanitære opgaver", sagde udenrigsministeren på EU's udenrigsminister rådsmøde i Bruxelles den 19.-20. juli .

Det Internationale Humanitære Beredskab og ikke-militær krisestyring er mekanismer Militærnægterforeningen mener fortjener større opmærksom og flere ressourcer. På den baggrund indeholdt den danske udenrigsministers tale positive signaler. Men det skal præciseres at talen blev holdt i en EU-kontekst. En kontekst hvor det ikke-militære beredskab skulle løbe sideløbende med det militære og hvor det ikke-militære i højere grad, end en nedtrapning af EU's stormagtsdrømme og militære engagement, skal være et supplement. Selvfølgelig et kærkomment supplement. Men som udenrigsministeren sluttede med at sige: "EU's fremtidige evne til at håndtere krisestyring fremmes bedst ved at der skabes et samspil mellem militære og ikke-militære krisestyringsinstrumenter. Det vil give større sammenhæng og fremme fred og stabilitet". Man kan med god ret spørge om de militære instrumenter har været med til at skabe fred og stabilitet i Kosovo? Måske er det netop et sådan spørgsmål udenrigsministeren indirekte stiller? Man kunne vælge at tage denne vægt på det ikke-militære beredskab, som et udtryk for behovet for større ikke-militær indgriben og mindre militær.