Danskere støtter serbiske militærnægtere
Flygtningenævnet udøver særdeles individuel behandling af de serbiske nægtere
Mens Det Officielle Danmark fører pointkonkurrencen i Tour de Uanstændighed, har enkelte borgere valgt at følge deres hjerte.

Tilbage i 1992 ændrede Danmark indstilling overfor serbiske militærnægtere. Fra ikke at kunne få asyl ændrede klimaet sig efter pres fra fredsbevægelsen. Praksis blev at serbiske militærnægtere fra det dengang krigshærgede Bosnien-Herzegovina kunne få opholdstilladelse i Danmark.

Under Kosovo-krigen opfordrede NATO serbiske soldater til at nægte
Det tyske europaparlamentsmedlem Dr. Christof Tannert opfordrede EU landende at tage vel imod serbiske militærnægtere, og han foreslog, i tråd med NATO, at opfordre serbere til at nægte. Han foreslog, at EU direkte hjalp de serbiske militærnægtere økonomisk og humanitært. I Danmark har Militærnægterforeningen og fredsbevægelsen i øvrigt hele tiden foreslået, at man gav opholdstilladelse, til militærnægtere der netop flygter fra krigen.

Allerede i 1992 blev det, som sagt, dansk praksis at give opholdstilladelse til serbiske militærnægtere fra Bosnien-Herzegovina. Ifølge Flygtningenævnet er det juridiske grundlag for at tildele serbiske militærnægtere stadig til stede. Men Flygtningenævnet oplyser til Militærnægterforeningen, at man i hvert tilfælde foretager en individuel bedømmelse, og på nuværende tidspunkt har de serbiske militærnægtere 'processuel opholdstilladelse', mens de afventer Flygtningenævnets bedømmelse. Flygtningenævnet afventer i øvrigt selv en Høring, der ifølge Flygtningenævnet skal være med til at bedømme de serbiske nægteres situation. Bare fordi man flygter fra krig og nægter at deltage i blodbadet på Balkan, og bare fordi der er juridisk grundlag derfor skal man altså ikke automatisk forvente opholdstilladelse i Danmark. Militærnægterforeningen har forståelse for, at der nødvendigvis må foretages en individuel bedømmelse afvejet mellem asylansøgerens egne oplysninger og oplysninger andet steds fra, men ifølge Militærnægterforeningen er det moralske og juridiske grundlag allerede i stort omfang umiddelbart til stede for at give de serbiske militærnægtere opholdstilladelse. Det er blot op til de danske myndigheder at benytte dette grundlag.

Pressen skriver om serbiske nægtere der er gået under jorden i Danmark
Ikke kun den etablerede fredsbevægelse mener nemlig, at Danmark skal tage imød militærnægterne fra Serbien. Senest har flere folketingspolitikere givet udtryk for, at de stiller sig skeptisk overfor Danmarks noget passive håndtering af serbiske militærnægteres ønske om opholdstilladelse. Arne Melchior fra Centrum Demokraterne giver for eksempel udtryk for, at han ikke vil afvise at ville overtræde loven. Socialistisk Folkeparti's Margrethe Auken kalder flygtningeloven stram. Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti sagde den. 28.7.1999 at hun ville give husly til flygtninge. Elisabeth Arnold, Det radikale Venstre, der selv har forhandlet flygtningeloven på plads, siger, at hun vil huse en serbisk militærnægter, hvis han står uden for hendes dør.

Mens Flygtningenævnet afventer en høring giver andre husly til frustrerede militærnægere. Sognepræsten fra, Lyngby Leif Borck Hansen, er således blevet idømt bøde for at have huset serbiske militærnægtere.

Militærnægterforeningen opfordrer hermed endnu engang indtrængende anstændige og ansvarlige politikere, borgere og embedsmænd at følge den humanistiske praksis.

Militærnægterforeningen