Den hellige alliance

Af Uri Avnery

På bordet i skranken hos Koalitionen for Krigen mod Terror ligger der et ansøgningsskema, som nye medlemmer skal udfylde. Når man har udfyldt felter vedr. navn, oprindelsesland og erhverv (konge/præsident/emir/diktator), bliver man opfordret til at besvare flg. spørgsmål: "Har De lokale modstandere, som De ønsker anerkendt som terrorister og behandlet derefter?"

Terroristbanditterne
Næsten alle ansøgere har indtil videre besvaret dette spørgsmål med stor entusiasme. Vladimir Putin anførte straks ‘de tjetjenske oprørere’ i rubrikken, Indiens leder noterede oprørerne i Kashmir, Spanien pegede på ETA og Tyrkiet på kurderne - bare for at nævne nogle få på den lange liste. Enhver magthaver, stor som lille, udpegede med andre ord netop den gruppe mennesker, han selv undertrykker, i håb om at USA så vil hjælpe med at eliminere disse gruppers befrielseskamp. "Vær sød at sætte de rigtigt store bombefly ind, så de elendige terroristbanditter endelig langt om længe kan blive skudt til himmels," lyder statsledernes bøn.

Jernnæve-mafiaen
Ovennævnte vil måske minde historiestuderende om næsten 200 år gamle begivenheder. Efter Napoleons fald besluttede lederne på det eruopæiske kontinentet at mure alle fremtidige ønsker om national og social befrielse inde. "Vi må have stoppet al den snak om demokrati, frihed, lighed og forfatninger én gang for alle," sagde de til hinanden. Derfor underskrev den russiske zar, den østrigske kejser og kongen af Prøjsen i 1815 en aftale, som de kaldte for "Den Helllige Alliance;" en aftale der skulle indsætte "Guds styre" i Europa. Således skabte de en international "jernnæve-mafia": Hvorsomhelst en undertrykt befolkning vovede at løfte hovedet for at gøre oprør, stimlede de europæiske ledere sammen for at komme deres truede kollegaer til undsætning, en for alle og alle for en. F.eks. sendte russerne tropper afsted for at smadre hhv. de ungarnske og italienske oprør mod Østrig, og de hemmelige tjenester samarbejdede mod socialister og anarkister.

Reaktionære despoter
Næsten alle kontinentets ledere samt England deltog i alliancen - sidstnævnte dog ikke formelt men kun i praksis. Heller ikke hverken Paven, Guds stedfortræder, eller Sultanen af Ottoman deltog, men nu var Sultanen jo heller ikke en rettroende kristen og var derfor henvist til at undertrykke sine mange undersåtter uden hjælp udefra.

Henry Kissinger, en af de moderne tilhængere af både alliancen og dens mest markante statsmand, den østrigske Prins Metternich, giver alliancen æren for, at der blev holdt ro og orden i Europa i mange årtier. Historikere med en lidt større realitetssans vil nok i stedet påpege, at det snarere var dette sammenrend af reaktionære despoter, der standsede Europas fremskridt gennem hele det 19. århundrede ved nægte mange mennesker basale friheder og ved at tillade snæversynede konger og aristokrater at holde fast i deres privilegier. Det var bestemt ikke så helligt som så.

Bush som dommer
Under dække af titlen "Krigen mod terror" er en ny Hellig Alliance nu ved at blive dannet. George W. Bush fungerer denne gang som højesterets-dommeren, der afgør, hvem der er terrorist, og hvem der ikke er.

Den iboende fare i en sådan udvikling er, at den nye alliance sætter en stopper for den reform, man i det 21. århundrede har allermest brug for, nemlig at mindske afstanden mellem Nord og Syd; mellem de rige og de fattige lande.

Fed eller udhungret
De afskyelige gerninger begået af Osama bin Laden og hans ligesindede kan ses som den første manifestation af den kommende kamp mellem milliarderne af undertrykte og udhungrede mennesker og det priviligerede fåtal, der - i bogstaveligste forstand - er ved at gå til i deres eget fedt.

Katastrofe
En snarlig anerkendelse af problemet foruden en aktiv indsats for at løse det, mens der endnu er tid, kan måske forhindre en overhængende verdensomspændende katastrofe. At kæmpe for uindskrænket vestligt styre og monopol på verdens rigdomme kamoufleret som terrorbekæmpelse vil kun føre til verdensomspændende ulykker i fremtiden.

I mellemtiden må George W. Bush og hans rådgivere også være nødt til at finde ud af, om Arafat iflg. den nye definition er terrorist eller allieret. Ariel Sharon, der er uofficielt medlem af koalitionen, insisterer på, at han, som Putin, har ret til at kalde sine fjender for terrorister. På den måde vil han kunne bombe palæstinenserne tilbage til stenalderen eller låse dem inde i en eller anden afsondret Bantustan.

Pentagon bakker op, mens USAs regering er nødt til at have en anerkendelse af Palæstina for øje med henblik på at bevare freden og stabiliteten i Mellemøsten. Vi har endnu tilbage at konstatere, om Kissingers gamle konstatering ("Israel har ikke nogen selvstændig udenrigspolitik, kun indenrigspolitik") også vil kunne siges om USA.

Uri Avnery, blandt andre,modtog den alternative fredspris i Stockholm i år. Ved modtagelse af The Right Livelihood Award holdt han ovenstående tale. Uri Avnery kommer fra den israelske fredsbevægelse.