Militærnægteruddannelse savnes
Militærnægtere er en ressource, der kan bruges bedre

Den nuværende Militærnægtertjeneste er uden visioner og har et umiskendeligt skær af opbevaring over sig.

Det er godt, at de, som ikke ønsker at gøre militærtjeneste, kan blive overført til militærnægtertjeneste. Det er fint, at de militærnægtere, der måtte ønske det, kan styrke freden i det daglige ved konstruktivt at arbejde i en humanitær, kulturel, almennyttig eller lign. samfundsnyttig organisation. Alene af den grund gør militærnægtere mere gavn end skade, og flere hundrede militærnægteres årlige indsats må ikke undervurderes.

Til trods for, at mange tjenestegørende militærnægtere yder en ædel og nyttig indsats, så fremstår militærnægtertjenesten stadig som en erstatningstjeneste, der kun har en begrænset fredsskabende virkning.

Erstatningstjenesten burde i det mindste omfatte et tilbud om en reel uddannelse i f.eks. konfliktanalyse, konflikthåndtering og konfliktløsning. Elementer af psykologi, samfundsfag, historie, geografi samt teoretisk og praktisk forsoningsarbejde bør også indgå i en militærnægteruddannelse. En sådan uddannelse kunne man forestille sig MNF sammen med Det Danske Fredsakademi, Center for Konfliktløsning og andre relevante fredsundervisningsorganer kunne være ansvarlig for.

Princippet om, at militærnægtertjenesten skal være mere end blot end "skralde-spandsordning" for et militaristisk system, har længe været anerkendt i Norge. Her praktiseres dette princip i form af et 4-ugers introduktionsophold, hvor relevante militærnægteremner berøres. Hvorvidt den norske ordning er tilfredsstillende eller ej, skal ikke diskuteres på denne lederplads, men blot nævnes for at illustrere, at et decideret tilbud om reel militærnægteruddannelse faktisk er indenfor rækkevidde.

MNF har i mange år været fortaler for en opgradering af den danske nægterordning, men i stedet for at tage emnet op til debat har indenrigsministeriets ekspeditionskontor for civile værnepligtige, også kaldet Militærnægteradministrationen, i stedet skåret militærnægternes introduktionsophold i Slagelse ned til sokkkeholderne. Denne reducering af militærnægtelsen til et administrativt forvaltningsspørgsmål strider imod MNFs ønsker om mulighed for oparbejdelse af en militærnægteridentitet. Og det har helt fjernet muligheden for at tilbyde militærnægterne kurser eller uddannelser i militærnægterrelevante fag.

Efter MNFs mening er militærnægtelse ikke blot et nej til militarisme, men også et ja til aktivt fredsarbejde - og mere end blot 'fredsarbejde' på et udstationeringssted. En freds- og militærnægteruddannelse kræver ekspertice og professionel rådgivning i fredsarbejde og ikke-militær konflikthåndtering. Det kræver kort sagt penge og særligt uddannet mandskab.

Pengene kan vi tage fra militæret og omfordele dem til en sådan militærnægter- og fredsuddannelse i stedet. Organisationerne, der kan skrue en uddannelse sammen, findes, den potentielle målgruppe - militærnægterne findes og pengene findes. Kun uddannelsen mangler.

Militærnægterforeningen