Norske nægtere støtter MNF

Af Øjvind Vilsholm

Norske militærnægtere har foræret MNF 1.000 kr. til vores antimilitaristiske arbejde. Pengene blev overrakt af Oslo-talsmand Rune Hauger ved de Nordiske militærnægtermøde i Stockholm.

De 1.000 kr. stammer fra en fest, som blev holdt for de sivile vernepliktige i Oslo. De tre talsmænd for Oslo-området Terje, Bård og Rune stod for arrangementet, hvor bandet Jaga Jazzist var hovedattraktionen. Det var de tre Oslo-talsmænd, der besluttede, at MNF skulle betænkes med et beløb.

Der findes ingen militærnægterforening i Norge, men der er overvejelser om at stifte en. MNF er selvfølgelig klar til at hjælpe.