USAs nye oprustning

Af Holger Terp

Amerikanske våbenfabrikanter og sikkerhedsfirmaer så som Invision Technologies oplever ifølge Information stigende kurser på børsen i Wall Street efter terrorangrebet 11. september: "Denne type virksomheder ventes alle at profitere på den nye usikkerhed i risikosamfundet, efter at Bush pumpede 40 mia. dollar ind i mobiliseringen til den nye krig".

Amerikanske våbenfabrikker, iberegnet de fire store, Lockheed Martin, Boeing, Raytheon, og TRW, træder nu frem samtidig med George W. Bush-administrationens forberedelser til en „ny krig."

Krav om våbenkøb
Den amerikanske avis „The Defense Daily," som specialiserer sig i forsvarsspørgsmål, rapporterede fra militære kilder, at i kølvandet efter terroristangrebene henvendte det amerikanske forsvarsministerium sig i hemmelighed til de fire store virksomheder og bad dem om at forberede sig på operationer mod terrorister.

Avisen rapporterer, at forsvarsministeriet havde krævet, at våbenindustrien øger produktionen af en bred vifte af våben, herunder præsisionsvåben og reservedele. Ud over de fire store havde forsvarsministeriet kontaktet General Dynamics, Northrop Grumman, Honeywell, ITT, Rockwell Collins og den nordamerikanske afdeling af det britiske BAE Systems.

De våben, som forventes at blive anvendt i den „nye krig", siges at være Boeings Conventional Air-Launched Cruise Missile [CALCM] og Joint Direct Attack Munitions [JDAM], Lockheed Martin’s ballistic missile og Raytheon’s Tomahawk missile. Våbenfabrikkerne er også begyndt at sikre reservedele til tanks og lignende våben. Militæreksperten Lauren Thompson, ved US Lexington Research Institute, udtaler: „I en betragtelig tid har forsvarsministeriet ikke købt nok moderne præsisionsvåben så som Krydsermissilet og Tomahawkmissilet.

Lagrene af krydsermissiler kan blive tømt i løbet af en uge og forsvarsministeriet har intet andet valg end at øge lagerbeholdningen."

Våbenfabrikkernes nuværende situation
Hvert af de amerikanske rustningsfirmaer har deres eget „specialiserede område." Lockheed Martin, verdens største rustningsfirma gør sig i elektroniske våben og raketaffyringsudstyr; Raytheon specialiserer sig i raket styringssystemer; Northrop Grumman i radarer placeret på fly; General Dynamics i slagskibe og tanks. Lockheed Martin har omkring 130,000 ansatte og en årlig omsætning på 25 mia dollar.

Ifølge US Defense Information Center er der omkring 2,2 mio mennesker, to procent af den arbejdende del af befolkningen i landet, ansat i den amerikanske våbenindustri. Pengesummen, som USAs forsvarsministerium omsatte i 1999 i den amerikanske rustningsindustri, er 118 mio dollar, og en betragtelig del af dette beløb gik til de fire største rustningsfabrikker.

De producerer de mest moderne våben, men er bedre til lobbyvirksomhed.

I løbet af 1997-98, mens debatten rasede over missilskjoldet, rapporteredes disse firmaer at have anvendt 34 mio dollars til lobbyvirksomhed.

Lockheed Martin og Raytheon forventes at høste den største profit i den „nye krig." Disse to firmaeer udvikler automatisk styrede våben som rammer målet ved hjælp af forudinstalleret programmel. På den anden side er det sansynligt, at Boeings indtægter vil formindskes, fordi der er et dramatisk fald i efterspørgslen på fly, til trods for at virksomheden kan se frem til øget omsætning på dens våbenproduktion. Nogle analytikere argumenterer med, at hvis kampene ikke bliver lige så store som under Golfkrigen, vil det blive virksomheder, som specialiserer sig i efterretningsvirksomhed og rekogniseringssystemer, som får den største fremgang, i stedet for de virksomheder som producerer bombefly og tanks.

Fremtidsudsigter
Den 17. september, den første dag New Yorks børs genoptog forretningen, raslede aktiekurserne på de fleste firmaer ned, mens aktierne på rustningsvirksomhederne steg kraftigt.

Det ser ud til, at disse rustningsvirksomheder går en indbringende fremtid i møde, i.fh.t 1990erne, hvor de måtte slå sig sammen, afskedige et stort antal ansatte og leve med mangel på omsætning. Raytheons aktiekurser steg så meget som 27 procent, og Lockheed Martin og Northrop Grummans kurser steg henholdsvis 15 og 16 procent.

Eksperter tror, at i modsætning til Golfkrigen, som førte til en kortvarig fremgang for rustningsindustrien, vil terrorangrebene sandsynligvis føre til en langtidsfremgang for dem ved at styrke Raketskjoldetssystemet og føre til en politik, der øger militærbudgettet.

Rustningsindustrianalytikeren Sam Perlstein fra First Union Securities, udtaler: „De nuværende våbensystemer har mange aspekter, som ikke passer ind i en krig mod terrorister eller moderne fjender. Vi må øge militære udgifter til efterretningsvirksomhed, overvågning og rekognoseringssystemer lige så meget, som det vi bruger til præcisionsvåben, elektroniske våben og våbensystemer mod biologiske våben."

USAs årlige miitærbudget nåede højdepunktet på 400 mia dollar i 1989, mod slutningen af den kolde krig, og begyndte at falde til det nåede 265,6 mia dollar i 1996. Med præsident Bush ved magten er USAs forsvarsbudget for næste år budgetteret til 328,9 mia dollar, stigende til $32,6 mia fra i år, og det forventes at nå 400 mia i 2003.

Det betyder, at forsvarsbudgettet er ved at nå den samme størrelse som under den kolde krig.

Hvorledes amerikanske banklove financierer terrorister
I årevis har USAs og dets allieredes banklovgivning ifølge Pacific News Service beskyttet hvidvaskning, hvilket øger bankerne og de riges fortjeneste, og det har endda hjulpet Washington med at financiere „frihedskæmpere." Men systemet financierer og dækker også terrorister ifølge journalisten Lucy Komisar fra Pacific News Service, som siger, at systemet må ændres med nye love. Komisar har skrevet om bankhemmeligheder siden l997.

I øjeblikket er der intet i amerikansk lovgivning, som forhindrer Al-Shamal Islamic Bank i Khartoum, Sudan, i at åbne en konto i en amerikansk bank og overføre penge til anvendelse i USA eller i et andet land. Denne bank blev etableret af Osama bin Laden. Selv om der nedlægges forbud mod banken, kan penge let bevæge sig gennem en tredje part i Nauru eller Lichtenstein eller et andet udenlandsk skattely for amerikanske banker, hvor der ikke er ret til at stille spørgsmålstegn ved ejernes penge.

Londonavisen The Sunday Times har rapporteret, at en mistænkt bin Laden mand, den saudiarabiske dissident Khalid al-Fawwaz, brugte en konto i en afdeling af Barclays Bank i London til at financierer cirkulation af bin Ladens forordninger og fuldmagter gennem hans globale netværk.

Systemet kan ikke være en overraskelse for den amerikanske regering, for den har selv brugt det.

The Bank of Credit and Commerce International var en britisk-pakistansk bank, som anvendte hemmelige udenlandske konti til at hvidvaske en verdensomspændende svindel, der kostede ofrene 8 mia dollar. Før banken blev lukket i 1991, blev den anvendt til at financiere Mujahedin, som dengang bekæmpede den Sovjetstøttede regering i Afghanistan. Pengene kom fra amerikanske og Saudiarabiske efterretningstjenester.

Forkortet af red.