EU finansierer korruption og våbenhandel

Våbenproducenter er kanaler for korruption bag et slør af national sikkerhed.

Af Laetitia Sedou – European Network Against Arms Trade - 2022

Se temaet
pix Europæiske våbenproducenter er ofte igangsættende kanaler for korruption: De vinder kontrakter bag et slør af national sikkerhed og pålagt hemmeligholdelse, og bruger ofte mellemmænd for at skjule pengestrømmene og deres indflydelse.

Korruption tillader en bedragerisk elite at cementere sin magt, hvilket i sidste ende skader demokratisk praksis og retsstaten. Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og dens indledende programmer er en del af den dramatiske militarisering af EU, som sker med begrænset parlamentarisk kontrol.

EU igangsatte Den Europæiske Forsvarsfond ved fra 2017 at finansiere fællesmilitær forskning samt udvikling af ny våbenteknologi. Målet er at udvikle den næste generation af våben, og at styrke den europæiske våbenindustris eksport og globale konkurrenceevne.

Finansieringsprogrammet følger i høj grad anbefalingerne fra den rådgivende Group of Personalities, som Kommissionen selv nedsatte i 2016, domineret af repræsentanter fra våbenindustrien selv og dens vigtigste lobbygrupper.

Opbygningen af fonden overskred en ellers klar grænse, om at EU ikke bør finansiere militære aktiviteter. EU bruger nu i perioden 2021-2027 mere end 60 milliarder kroner på at drive og udbygge forsvarsfonden. De 15 største støttemodtagere er tolv våbenkoncerner, mens to er forskningsinstitutter og den sidste et ingeniørfirma. Mange af forsvarsfondens støttemodtagere har en historie med korruption eller alvorlige beskyldninger om dette.


ExitArms.org er en NGO-drevet database over våbeneksportører, der giver næring til krige.

Corruption-Tracker.org er sporfinder for velfunderede beskyldninger og retssager om korruption.

OpenSecurityData.eu opsporer hvordan EU bruger penge på sikkerhedsrelaterede projekter.
Korruption, defineret som magtmisbrug for personlig vinding, er selve grundlaget for al global våbenhandel. Korruption er den primære årsag til, at mange lande køber våben, der er uegnede, køber til stærkt forhøjede priser, de ikke har råd til eller køber dyrt militærudstyr, som de slet ikke har brug for. Korruption i våbenhandelen antager forskellige former, herunder bestikkelse, forbrug holdt uden for regnskaberne, underslæb, returkommission og modkøbsaftaler (geninvestering i det våbenkøbende land). Modkøbsaftaler bruges almindeligvis til at retfærdiggøre våbenkøb, selvom de kan bruges til hemmelige fordele for egne kammesjukker, samt skaber interessekonflikter.

At stille midler til rådighed for korrupte selskaber er ikke i strid med EUs regler, så længe der ikke er nogen endelig juridisk dom. Men man bør sætte spørgsmålstegn ved de moralske, etiske og juridiske konsekvenser af at støtte virksomheder, når der er beviser for deres korruption. Det tager ofte år eller årtier, før korruptionssager bliver dokumenterede og offentligt kendt, på grund af lang efterforskningstid.

EU-eksport til konfliktlande
Aserbajdsjan
Brasilien
Burkina Faso
Cameroun
Egypten
Emiraterne
Indien
Irak
Israel
Kalkun
Mali
Myanmar
Nigeria
Pakistan
Qatar
Saudi Arabien
Ukraine
Virksomheder, der er sigtet for korruption, forhindres ofte ikke i fortsatte våbensalg, fordi anklagemyndigheden ikke kan bevise omfanget af korruptionen, parterne bliver enige om en aftale, eller at der rejses tiltale mod ansatte frem for mod virksomhederne selv.


Store våbenkoncerner har ofte et komplekst netværk af datterselskaber og joint ventures beliggende i mange lande, hvilket gør det vanskeligt at overvåge dem. I forbindelse med forsvarsfonden gælder dette især for EUs store våbenkoncerner: Airbus, Leonardo og Thales. Projektforslag til EUs våbenfinansiering præsenteres gennem konsortier af mindst tre ”enheder” i tre europæiske lande, og udvælges gennem årlig indkaldelse af forslag.

Den etiske kontrol af udvælgelsesprocesser lever ikke op til minimumsstandarder, og risiko­vurderingerne afhænger mest af afkrydsningsøvelser for ansøgerne selv. Oven i er de store våbenkoncerner oftest involveret i kontroversiel våbeneksport med høj risiko for, at deres våben bliver brugt i konfliktzoner, viser databasen ExitArms.org.

Ikke alene giver våbeneksporten næring til konflikter, den styrker også autoritære regimer og kendte menneskerettighedskrænkere, såsom i Egypten, Saudi-Arabien og Tyrkiet.



En udbygget version af teksten kan læses i ENAATs Pjece om Den Europæiske Forsvarsfond.

Netværket European Network Against Arms Trade har bekæmpet våbenhandel siden 1984, og AMK er medlem. For yderligere information om ENAAT, EUs forsvarsfond og EUs militarisering, se ENAAT.org/european-union


Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2022 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >