Initiativ til en fredsbevægelse i Århus

Vi er en gruppe af tidligere aktive i fredsbevægelsen her i byen der har diskuteret behovet for at opbygge en ny fredsbevægelse.

Af Peder Pedersen

Se temaet
Onsdag d. 3. oktober, Århus.

Kære venner


Vi er en gruppe af tidligere aktive i fredsbevægelsen her i byen der har diskuteret behovet for at opbygge en ny fredsbevægelse. Vi har kontaktet en række folk og vil nu gerne invitere til et uformelt møde.

Mange har vist positiv interesse for ideen om en fredsbevægelse efter terroraktionen i USA. Og der har allerede her i byen været afholdt et fakkeloptog mod terror arrangeret af Frit Oplysningsforbund, FN-forbundet og Multikulturel Forening.

Men her stopper modstanden mod terrorrisme ikke. USAs hævntogter skaber næppe mindre terror i verden. Krige, terror og militære aktioner vil altid gå ud over de fattige og uskyldige børn, kvinder og mænd. Indskrænkning af vores demokratiske rettigheder og genindførelse af dødsstraf vil næppe heller hindre terrorrisme.
Barbari overvindes ikke med mere barbari!

Sidste weekend var der 116 aktioner og protester verden over mod USAs forberedelse af krig. De fleste demonstrationer fandt sted i Nordamerika og Europa.

Tiden taler for en ny fredsbevægelse der vil forsvare folkeretten og de internationale aftaler der er besluttet i FN. Det kan ikke accepteres at USA hæver sig over folkeretten og gennemfører hævntogter mod befolkninger og regeringer som USA har udråbt som terrorrister.

Ideen med mødet er at finde sammen og tage et initiativ til en fredsbevægelse i Århus.

Mødet holdes hos, LO i Amaliegade.
(LO kontoret på 3. sal, i Kongreshuset)
Kl. 16. onsdag den 10. oktober.

Venlig hilsen
På vegne af initiativgruppen

Peder Pedersen
Per Nielsen
Ulla Rasmussen

Har du spørgsmål vedrørende mødet eller kommentar, kontakt Per Nielsen på 22176903 eller 86126999.



Forslag fra LO Århus til rammer for fredsarrangement:

Paroler:


Talere:

Musik og sang:

Arrangementstype:

Dato og Tidspunkt:
?


OPREKLAMERING:

Arrangør:

Anbefalere:



Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret oktober 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >