Forslag til nyt grundlag for Nej til krig og terror

Bos forslag til nyt grundlag

Af Bo

Se temaet
Nej til krig
Stop "krigen imod terror"
Stop USAs krig

Paroler:

Nej til dansk krigsdeltagelse!
Nej til racisme og fremmedhad! /Ja til Kulturel og Etnisk Forståelse
Bekæmp verdens fattigdom - ikke verdens fattige!
For global retfærdighed! /Ja til Global Retfærdighed

Grundlag:

"Krigen imod terror" udrydder ikke terrorismen, men fører i stedet til at USA og allierede befæster deres positioner i verden. Krigen gik først ud over Afghanistan, nu udvides den til andre dele af verden. Konsekvenserne kan blive en storkrig der involverer adskillige atommagter. Denne "krig mod terror" er således en trussel mod civile over hele verden.
I stedet for nytteløs gengældelse opfordrer vi til besindelse, respekt, overholdelse af international lov og fredelige aktiviteter.
Vi kræver at den danske regering og Folketinget fravælger terrorkrigen og terrorlovgivningen. Vi er for demokratiske rettigheder og en bedre fordeling af verdens goder. Vi er for fred og tryghed i dagligdagen - en basal menneskeret for alle.

Jeg har omformuleret og beskåret grundlagsteksten. Jeg fandt den af Troels udsendte sprogligt ret usmidig og belastet med gentagelser, da den led for meget af tilpasninger.
Desuden har jeg atter fremholdt nogle positive paroleformuleringer.

fred
Bo

Arbejdsgruppens forslag:
Forslag til nyt grundlag

Forslag til navn: Da der har været forskellige forslag fremme, som har været meget svære at forene har arbejdsgruppen valgt at stille tre forslag op til nyt navn.

Stop "krigen imod terror"
Stop USAs krig
Nej til krig

Paroler:

Nej til dansk krigsdeltagelse!
Nej til racisme og fremmedhad!
Bekæmp verdens fattigdom - ikke verdens fattige!
For global retfærdighed!

Grundlag:

"Krigen imod terror" føres ikke for at udrydde terrorismen, men for at USA og allierede kan befæste deres positioner i verden. Krigen gik først ud over Afghanistan, nu udvides den til andre dele af verden. USAs krig undergraver en i forvejen skrøbelig verdensorden. Konsekvenserne kan blive en storkrig der involverer adskillige atommagter. En krig kan blive en trussel mod civile over hele verden. Krig vil ikke forhindre fremtidige terrorhandlinger, men snarere føre til flere. Lad ikke nytteløs gengældelse føre til global krig. I stedet opfordrer vi til besindelse overholdelse af international lov og fredelige aktiviteter. Vi kræver at den danske regering og Folketinget fravælger terrorkrigen og terrorlovgivningen. Vi er for demokratiske rettigheder og den nationale selvbestemmelsesret/suverænitet, samt en bedre fordeling af verdens goder. Vi er for fred og tryghed i dagligdagen - en basal menneskeret for alle.


Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret marts 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >