Frygtens Logik er uhyggelig læsning

Udenrigspolitiske kommentatorer og politikere bør se at få læst Poul Villaumes bog.

Af Peter Henning - 2020

Se temaet

håb Poul Villaume har skrevet en bog om Den Kolde Krigs historie. Den starter med den russiske revolution. Som årgang 1930 har oplevede jeg den tid. Min far blev hårdt såret i slaget ved Somme i 1917. Her myrdedes/faldt en million soldater. Min far blev indædt modstander af krig. Han måtte flygte i1933 og kom til Danmark ved hjælp af Kvækerne. Blev lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. Jeg husker tydelig slutningen af 1930erne.

Bogen er uhyggelig læsning - at få gentaget alle disse kendsgerninger om vor vestlige kristne verdens umenneskelige adfærd. Sovjet mistede 30 millioner døde, plus de 30 millioner Stalin myrdede. Det mest industrialiserede område vest for Volga blev fuldstændig ødelagt.

Alligevel drømte Englands statsminister Churchill om at bevare en del af den tyske hær i1945 bevæbnet for at bekæmpe kommunisterne! Stalin blev lovet store krigsskadeerstatning og en italiensk koloni - selv lovede Stalin ikke at blande sig i oprøret i Grækenland. Stalin fik retten til at gøre Balkan og Østtyskland til sovjetisk sikkerhedszone. Jeg vil lige nævne, hvad Villaume ikke har med, at Tyskland i 1928 lavede en aftale med Sovjet om uddannelse af tyske officerer og levering af krigsmateriale. Den sidste levering fandt sted dagen før Hitlers krig mod Sovjet i 1941!

Jeg vil nøjes med at omtale et område, nemlig Khrusjtjovs pralen med missiler. USAs Eisenhower vidste bl.a. fra U2 spionagefly, at det var pral men benyttede det til at forstærke Den Kolde Krig. Her bør erindres CIAs store selvstændige virke. I nyere tid aflyttede CIA forbundskansler Merkels telefon og øvede industrispionage. Obama måtte give en undskyldning.

Vi har stadig en kold krig trods det at Gorbatjov opgav MUREN og nedlagde Warszawapagten. Hvad fik Sovjet til gengæld? I Sovjet blev Gorbatjov kaldt en forræder. Gorbatjov var vel naiv. Han troede, at Reagan ikke spillede skuespil. Helt i dag er CIA sikkert indblandet i Brasiliens Bolsonaros valg. Og hvad med Morales i Bolivia? Udviklingen i Sydamerika er generelt mærkelig.

Jeg håber at vore mange udenrigspolitiske kommentatorer og politikere læser bogen og inddrager den i deres kommentarer.

Frygtens logik. Den Kolde Krig - en ny global historie. Gads Forlag.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2020 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >