Fredsklip fra aviserne:
1996 - 2004

Link til diverse mediers gode historier. Fra mange vinkler og mest med fokus på Danmark - hver ottende dag.

Af Tom Vilmer Paamand - opdateret 2004

Se også:

- Introduktion
- Allernyeste
   Bladr >>
- Meget gamle...
Se ældre links fra 2008 og frem hos AMK, eller de allernyeste her, samt andre fra 1996 og frem...



- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
# FRED.dk 1996
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Miljøaktivist fri igen
Den russiske miljøforkæmper og tidligere officer Aleksandr Nikitin er blevet løsladt efter mere end end ti måneders isolations-fængsel. Den ny russiske efterretningstjeneste anklagede Nikitin for at have solgt statshemmeligheder om den russiske atomslagstyrke til den norske miljøorganisation Bellona. Hemmelighederne var offentlige oplysninger om de voldsomme radioaktive udslip, som den russiske nordflåde er skyld i.
(Jyllands-Posten 16/12-1996)
 
Hellige missiler
Overhovedet for den russisk-ortodokse kirke har nu velsignet de russiske atomvåben. Tilstedeværelsen af atomvåben viser vore modstandere, at man ikke skal prøve kræfter med den mægtige russiske styrke, udtalte patriarken Aleksei II.
(Jyllands-Posten 08/12-1996)
 
CIA ansætter egne hackere
Den amerikanske efterretningstjeneste gør sig klar til elektronisk krig på internettet. I følge planerne vil USA for eksempel tømme kendte terroristers hemmelige bankkonti. De officielle hackere skal også udvikle en særlige computervirus, der kan lamme store computersystemer.
(The London Sunday Times)
 
Big Brother blev den lille
En norsk parlamentarisk kommission udarbejdede den såkaldte "Lundrapport", der skulle afdække om det norske efterretningstjeneste overtrådte sine beføjelser. Undervejs forsøgte samme efterretningstjeneste at finde belastende materiale om kommissionens medlemmer i Stasis arkiver. Affæren har nu tvunget både en norsk minister og chefen for det norske efterretningstjeneste til at forlade deres poster.
(DR1 16/12-1996)
 
Læger forgyldes som soldater
Den Danske Internationale Brigade mangler 90 læger få måneder før brigaden skal være kampklar. Forsvarsminister Hans Hækkerup vil derfor forbeholde attraktive civile lægestillinger til læger, der vil tegne kontrakt med Danmarks nye fremmedlegion.
(RB 08/11-1996)
 
Flådeøvelse for fred
Krigsskibe fra Polen, Letland, Litauen og Sverige deltog 10. oktober i en af de største flådeøvelser i Danmark i nyere tid. Øvelsen var en del af øst-vest samarbejdet "Partnerskab for Fred". - Vores vigtigste budskab til Rusland er, at vi ikke er nogen trussel, udtalte NATOs generalsekretær Javier Solana om den storstilede flådeøvelse.
(Politiken 11/10-1996)
 
Køb kampfly på internettet
En israelsk spøgefugl udgiver sig for at repræsentere det israelske forsvarsministerium på internettet. Han tilbyder brugte jagerfly, kampvogne og andre våben fra forsvarets overskudslager.
(Jyllands-Posten 11/12-1996)
 
Frygtsomme soldater
Newarerne, der menes at være Nepals oprindelige befolkning, slap tidligere for militærtjeneste. Det lille folkeslag havde ry for at være så fredsommelige og frygtsomme, at de ikke kunne bruges som soldater. Loven blev dog ændret i 1950, så de frygtsomme newarerer også skulle i trøjen.
(Illustreret Videnskab 12-19-1996)
 
Fredsgrupper hindrer militære flysalg
Amerikanske fredsgrupper har fået udsat salget af F-16 fly til Indonesien og Super Cobra angrebs-helikoptere til Tyrkiet. Det flotte resultat kommer efter en måneder lang kampagne, der har fik mange medlemmer af kongressen til at være kritiske overfor disse salg. Kampagnen fortsætter, da den også har som formål at få fastsat generelle etiske grænser for amerikanske våbensalg. Den amerikanske regering vil nu i stedet prøve at få afsat F-16 flyene til Filipinerne.
(PeaceNet 06/9-1996)
 
Militære demonstrationer i Rusland
På militære anlæg fra St. Petersborg til Vladivostok demonstrerede soldater og arbejdere i september mod manglende lønninger. Arbejdere på våbenfabrikker og militære skibsværfter protesterede med strejker og protestaktioner. Også det meste af staben fra Forsvarsministeriet demonstrerede, da de ikke har fået løn i månedsvis.
(AP 20/9-1996)
 
For få piloter til F-16
Den ene ekskadrille på Flyvestation Aalborg vil blive stående på jorden, da der mangler piloter. En del piloter har forladt flyvevåbnet for at blive ansat hos luftfartsselskaberne og i løbet af efteråret udløber kontrakterne for et hold mere.
(RB 03/10-1996)
 
Dansk soldater fra Golfkrigen undersøges
Omkring halvdelen af de danske FN-soldater, der deltog i Golfkrigen, har klaget over dårligt helbred, viser en forundersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Undersøgelserne fortsætter nu for at fastslå, om soldaterne blev udsat for særlige skader under Golfkrigen. I USA har militæret indrømmet, at de amerikanske tropper blev udsat for kemiske kampstoffer, da et militært anlæg blev sprængt i luften.
(RB 03/10-1996)
 
Spaniens-frivillig i fortsat kamp
Under den noget vægelsindede festligholdelse af de tidligere Spaniens-frivillige i Spanien, fik de alle overrakt et æres-statsborgerskab. En af de norske frivillige afslog æren og begrundede det med, at Spanien behandler sine nægtere alt for dårligt.
(Norsk ikkevold)
 
Efterretningstjeneste uden kontrol
"Manglende styring, manglende kontrol, manglende rapportering, manglende opfølgning, en betydelig prisstigning og hele projektet betydelig forsinket", hedder det om den norske efterretningstjeneste byggeri af nyt hovedsæde udenfor Oslo. De skarpe bemærkninger falder i en rapport til Stortinget, hvor Rigsrevisionen kritiserer projektet.
(Norsk Ikkevold)
 
Oprejsning for tyske desertører
Det tyske forbundsråd vedtog 18/10-1996 at domme for desertering under det nazistiske styre nu er ugyldige. Forbundsrådet opfordrer regeringen til at sikre, at ofrene og de pårørende modtager erstatning, hedder det. Politiken citerer historikere for at have vurderet, at omkring 20.000 blev henrettet af nazi-styret for desertering eller ulydighed.
 
Soldat dømt for drab under invasion
En amerikansk soldat er blevet dømt for et drab han begik, da USA invaderede Grenada. Den amerikanske domstol har vurderet, at soldaten overtrådte de internationale love om korrekte drab under krig.
 
Forbud mod prøvesprængninger
De fem atomstormagter - England, Frankrig, Kina, Rusland og USA - stemte sammen med stort set resten af verden for et forbud mod atomprøvesprængninger. Bhutan, Indien og Libyen stemte imod. Indien, der selv gennemførte et atomforsøg i 1974, begrundede sin modstand med, at forslaget også burde have krævet, at atommagterne skrotter deres lagre af bomber.
 
Rusland får taleret i NATO
Russerne får tilbudt taleret i den nordatlantiske forsvarspagt. Taleretten kommer til at gælde for følsomme spørgsmål som udstationering af tropper og atomvåben, har USAs forsvarsminister William Perry meddelt.
 
Varm fred for diplomater
Efter Sovjets opløsning var det blevet tilladt for amerikanske diplomater at tage sig en hed nat med russere - og først fortælle om det, hvis det blev et fast forhold. Nu er reglerne blevet strammet op igen. Forholdet skal rapporteres så hurtigt som muligt til sikkerhedsafdelingen, men næste morgen skulle være tidligt nok.
 
Ubåd ladet med kartofler
Den russiske Nordflåde chartrede i 1995 en af sine ubåde ud som fragtbåd. Flåden fattes penge, så atom-ubåden fik fyldt en raketsilo op med kartofler og frugt, som skulle fragtes fra Murmansk til Jamal-halvøen. En anden ubåd skød en forsknings-raket op for tyskerne og der er også planer om turistsejladser. Ubådene skal også sættes ind, når de formodede enorme oliefelter på bunden af Barentshavet skal hentes op.
 
Blidere uddannelse af soldater
Over 10% af de danske værnepligtige må sendes hjem før tiden på grund af psykiske og fysiske skavanker. Det har fået forsvarskommandoen til at fremlægge en række forslag til hvordan soldaterne kan blive behandlet blidere under uddannelsen. Blandt andet skal det indskærpes befalingsmændene "det uacceptable i brugen af ydmygende og nedladende tiltaleformer"
 
Dronningen chef for engelsk regiment
Dronning Margrethe har inspiceret de engelske soldater i Prinsessen af Wales' Regiment. Dronningen er honorær allieret leder af regimentet, der af historiske årsager har haft tilknytning til det danske kongehus siden 1600-tallet.
 
England køber Eurofighter
Den britiske regering vil købe det fælles europæiske jagerfly Eurofighter. England har bestilt 232 nye fly, der hver koster mere end en milliard kroner. Argumentet er, at det vil skabe arbejdspladser. Hver af de 14.000 arbejdspladser vil så koste over 25 millioner kroner, men samtidig får England nogle unyttige fly.
 
Nægtere løb fra officerer
Ved Cityløbet i København konkurrerede hold fra Hærens Officersskole med et hold løbere fra Nægterforeningen. Nægterne vandt foran fire af Officersskolens seks hold. Kun en enkelt af officererne løb hurtigere end mnks frontløber Øjvind Vilsholm.
 
Intet kanonmuseum i Frederikshavn
Et kanonmuseum, hvor gæsterne kunne få lov til at torpedere forbisejlende skibe ude pa Kattegat i en simulator, bliver alligevel ikke til noget. Et forslag fra Aldrig Mere Krig om et mere nuanceret krigs- og fredsmuseum vandt kun gehør hos SF, og nu er hele det store projekt til 18 millioner kroner skrottet. Det skyldes ikke fredelige tanker hos byrådet, men den store investering stod ikke mål med det forventede besøgstal.
 
Blåt stempel til dansk fredscenter
Center for Freds- og Konfliktforskning har fået permanent status som institution og millionbevillinger frem til 19-1999. Bevillingen kommer fra forskningsminister Frank Jensen efter anbefalinger fra en international ekspertgruppe.
 
Våbensalg er faldet
Verdens samlede våbensalg er ifølge amerikanske statistikker faldet fra 228 milliarder kroner i 1994 til 164 milliarder i 1995. Det voldsomme fald ligner mest grus i statistikken, der dog også viser, at Rusland og Italien mere end har fordoblet deres salg. I følge samme statistik var Tysklands salg i 1994 stort set nul, men øget til et par milliarder i 1995 - og det var i 1994 Tyskland solgte vildt ud af sine østtyske våben.
 
Kemiske våben under Golf-krigen
Amerikanske soldater sprængte under Golf-krigen et irakisk depot med kemiske våben i luften. De kemiske kampstoffer kan være årsag til sygdomme, der har plaget en del af de hjemsendte soldater. Den amerikanske regering har hidtil benægtet et hvert kendskab til disse oplysninger, som nu er dokumenteret af The New York Times.
 
Nedrustende nedstyrtning
Et russisk militærfly styrtede ned i nærheden af Beograds lufthavn. Flyet skulle have leveret 12 tons ammunition til en samlet værdi af 7,5 million dollars til Libyen.
 
USA vil sælge jagerfly til Polen
Det amerikanske forsvarsministerium forhandler med Polen om at levere jagerfly til Polen. Det fattige land vil investere i dyre amerikanske fly i håbet om senere at kunne blive optaget i NATO. Prisen for de samlede omkostninger ved at omstille det polske forsvar er milliarder. Dem kan landet ikke selv betale, de europæiske NATO-lande heller ikke - og USA vil ikke. Men forberedelserne fortsætter.
 
Præmie for den bedste beskrivelse af krig
Den "bedste beskrivelse af krigshandlinger eller konsekvenserne heraf for befolkningen eller for beskrivelsen af en begivenhed, der er knyttet til beskyttelsen af frihed og demokrati" kan nu blive belønnet med "The Bayeux Award for War Correspondents". Prisen uddeles i Frankrig til journalister og fotografer fra hele verden.
 
Mobilisering af journalister
Hæren vil nu til at indkalde journalister til særligt oplysningsarbejde i forbindelse med krisesituationer og store øvelser. Til daglig arbejder der to på Hærens Operative Kommandos Pressecenter, men med de særligt indkaldte skal der være 40 medarbejdere. Flere af journalisterne i Reservestyrken dækker også forsvarsstoffet i deres "civile" jobs.
 
Skumslukkere som våben
Det danske politi er blevet kritiseret for at skyde og dræbe psykisk syge, der er gået amok. Politiet eksperimenterer nu med en almindelig skumslukker, der skal blinde den syge uden at dræbe dem. I følge politiet skal våbenet kun bruges til disses situationer. Det amerikanske forsvar har udviklet en lang række tilsvarende våben, der skal gøre det muligt at udkæmpe en krig stort set uden at slå ihjel. Ikkevold?
 
Hjælpeaktion for våbenindustrien
- Et effektivt, fælleseuropæisk forsvar skal bygge på en effektiv europæisk våbenindustri, siger Martin Bangemann, EU-kommisær for industri. De trængte våbenfabrikker i EU skal derfor til at samarbejde og der kommer fælles regler for udbud af opgaver, handel og eksport.
 
Sejr til plovjerns-gruppe
En kristen fredsgruppe i England, der havde "afvæbnet" et Hawk jagerfly med kødhamre, er blevet frikendt for alle anklager. Juryen fandt, at det var en "rimelig magtanvendelse for at forhindre en forbrydelse". Flyet var bestilt af Indonesien, og den kristne fredsgruppe havde efterladt en video i flyet med optagelser af indonesiske luftangreb på landsbyer i Øst-Timor.
 
Opmuntring til danske legionærer
Rækken af entertainere der prøver at få Vera Lynn-status vokser. Senest er de udsendte danske soldater i Bosnien blevet udsat for Anders Birchow og Dick Kaysø. De to herrer optrådte gratis for soldaterne.
 
Svensk forbud mod miner
Det svenske forsvar har nu forbudt anvendelsen af anti-personelle miner. Svenskernes store lagre med disse miner skal destrueres i de kommende år. Hermed følger svenskerne danskernes meget sene eksempel, der følger efter tilsvarende forbud i Canada, Holland, Luxembourg, Norge, Schweiz, Tyskland og Østrig.
 
NATO på discount-øvelser i Polen
Engelske panserstyrker rykker ind i Polen i september. NATO-styrken, der normalt er udstationeret i Tyskland, har lejet 400 kvadratkilometer af Drawa-nationalparken tæt ved Oder-floden til en panserøvelse. De polske områder er langt billigere at leje end i vest og samtidig er der ikke så skrappe miljøkrav.
 
Spansk dom gør atomkirkegård ulovlig
Spaniens eneste opbevaringsplads for lavradioaktivt affald har fået dom for, at de ikke må opbevare affald fra Spaniens ni atomkraftværker. Affaldet har hobet sig op på atomkirkegården ved en nedlagt mine siden 60erne, hvor der er i 1992 blev åbnet et topmoderne behandlingsanlæg. På trods af dommen regner regeringen med at blive ved med at anvende anlægget.
 
Tyske pacifister afvises fra nye kollegier
Tyske studerende får i en prøveperiode lov til at flytte ind på 15 kaserner, der står halvtomme efter nedskæringerne i den tyske hær. Tilbuddet gælder dog kun studerende, der har aftjent deres værnepligt.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -







# FRED.dk 1997
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Soldater må nøjes med at råbe bang
I den sidste halvanden måned har de danske soldater måttet øve sig i at skyde uden at gøre det. Normalt bruges der løst krudt ved feltøvelserne, men der er problemer med geværernes såkaldte løsskydningsforstærkere.
(Århus Stiftstidende 28/12-1997)
 
Dansk flertal for færre penge til forsvaret
Kun otte procent af danskerne mener, at forsvaret skal have flere penge, mens hele 48 procent synes der skal bruges færre på krudt og kugler. Det viser en ny undersøgelse, som De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten har bestilt. Næste år bliver udgiften til det militære forsvar 17 milliarder kroner. Mellem 72 og 85 procent af de adspurgte vil hellere bruge en del af disse penge til hospitaler, folkeskoler, miljø - og politi.
(Århus Stiftstidende 28/12-1997)
 
Politikere mister skydebane
Medlemmerne af Parlamentet i Storbritannien har traditionelt kunnet muntre sig på egen indendørs skydebane, men det er fortid nu. Efter at flere og flere kvinder er kommet i Parlamentet, er skydebanen blevet ombygget til dagplejecenter for medlemmernes børn.
(Århus Stiftstidende 24/12-1997)
 
Soldater som forsøgskaniner
Omkring 8.000 amerikanske soldater fik indsprøjtninger med giftstoffet botulisme under Golf-krigen. Soldaterne blev ikke advaret om giften, der var en del af et amerikansk eksperiment. Botulisme udvikles af bakterier i kød og giver "pølseforgiftning". I USA har det siden 1950erne været forbudt for militæret at teste vacciner på soldater, der ikke er blevet spurgt.
(Informatíon 23/12-1997)
 
Soldater brugt i havnekonflikt
Lejesoldater skulle sættes ind som havnearbejdere i Australien. De australske havne er langt mindre effektive end andre store havne og soldaterne skulle bryde fagforeningernes magt. Styrken på 80 nuværende og tidligere australske soldater blev trænet i et arabisk land, men historien slap ud og hele planen blev afblæst. Det er fortsat uklart, hvem der financierede projektet.
(Jyllands-Posten 19/12-1997)
 
Stedfortrædere under krig
"Valg af stedfortrædere for amtsborgmesteren under krig og truende udsigt til krig" er et af de første punkter der skal afgøres, når alle landets nyvalgte 275 kommunalbestyrelser og amtsråd holder deres første møder. Det sker i henhold til lov om Det civile Beredskab.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Soldater lurede på badenymfer
I den svenske skærgård har militæret opstillet avancerede videokameraer, der kan stille skarpt på genstande flere kilometer væk. Formålet var egentlig at fotografere russiske ubåde, men det lykkedes aldrig. I stedet har soldaterne taget billeder og videoer af afklædte badegæster - og delt ud af nøgenbillederne til vennerne.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Dumping-pris for NATO-udvidelse
Mellem 175 og 230 milliarder kroner - eller kun 10 milliarder. Det er prisen for NATOs udvidelse mod øst. Det første store beløb oplyste den amerikanske regering for et år siden, mens det nyeste NATO-tal med et politisk trylleslag er blevet 95% mindre. Discountprisen er opnået ved at anslå de lavest tænkelige investeringer i nyt militært isenkram til de nye NATO-lande og ved helt at fjerne prisen for nyt transportudstyr, som USA ønsker at alle lande skal indkøbe.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Tre østlande optages i NATO
NATO har vedtaget at optage Polen, Ungarn og Tjekkiet, men aftalen skal også godkendes af de nuværende NATO-landes parlamenter. "Nu er vi parate til det 21. århundrede, hvor opdelingen af Europa endeligt er ovre", sagde Tjekkiets udenrigsminister ved underskrivelsen af tiltrædelsesprotokollerne.
(Jyllands-Posten 17/12-1997)
 
Saab stopper civil flyproduktion
Om halvandet år vil den svenske industrigigant Saab stoppe sin produktion af passagerfly. Konkurrencen på det civile marked er for hård, men Saab vil fortsætte med at lave krigsflyet Gripen for det svenske flyvevåben. Det er dog yderst tvivlsomt om Saab vil udvikle et nyt svensk krigsfly, da udvikling og produktion nu er så dyrt, at kun få lande kan magte det alene.
(Jyllands-Posten 16/12-1997)
 
Rederier får milliarder fra krigsforsikring
Omkring 150 millioner fra Krigsforsikringen for danske skibe ender hos rederiet J. Lauritzen. Det er mere end dobbelt så meget, som rederiet forventede. Den statslige krigsforsikring blev ophævet som en del af finanslovsaftalen for 1997 og i alt 1,5 milliard kroner vil i maj blive udbetalt til danske rederier.
(Jyllands-Posten 16/12-1997)
 
Spion opdigtede krigstrussel
En israelsk agent var tæt på at starte en krig med Syrien. Agenten opdigtede i årevis forfalskede rapporter om sine kontakter med Syrien. Sidste år skrev han, at syrerne ville angribe Israel. Den israelske generalstab overvejede at mobilisere men undlod, da ingen andre agenter kunne bekræfte historien.
(Jyllands-Posten 13/12-1997)
 
Omstilling til fred i middelalderen
Små tykke potter med et smalt hul i toppen, fyldte med råpetroleum, blev i middelalderen brugt som håndgranater. Samme slags krukker fandt i fredeligere tider anvendelse som sparebøsser, skriver det arkæologiske tidsskrift Sfinx.
(Jyllands-Posten 13/12-1997)
 
Et fredeligt spil
I brætspillet The Settlers er spillerne nybyggere på øen Catan. Efter landgangen gælder det om at rage til sig - men på fredelig vis. For den tyske spiludvikler Klaus Teuber har det været væsentligt at lave et "krigsspil", hvor der kun kan bruges fredelige midler.
(Jyllands-Posten 13/12-1997)
 
Ballon ville verden rundt alene
En 50 meter høj gasballon startede på en jordomrejse uden sine piloter. Den engelske millionær, der ejer ballonen, så pludselig fra sit hotelvindue i Marokko ballonen stige til vejrs. Han ringede omgående til det marokkanske flyvevåben og bad dem sende et Mirage-fly op for at skyde ballonen ned, men de nægtede. Ballonen fortsatte til Algier, hvor flyvevåbnet heller ikke ville hjælpe millionæren. Ballonen havnede forholdsvis uskadt i Atlas-bjergene.
(Århus Stiftstidende 10/12-1997)
 
Sverige vil droppe kystforsvaret
En russisk invasion er så usandsynlig, at Sverige nu gør klar til at nedlægge kystforsvaret. Det er meldingen fra chefen for det svenske forsvars strategiafdeling, der mener at beslutningen kan træffes inden for det kommende år. Sverige vil så fjerne kystartilleri, søminer, ubåde og de omfattende installationer, der er sprængt ind i huler i grundfjeldet.
(Jyllands-Posten 9/12-1997)
 
Rusland alligevel mod miner
Rusland er klar til "inden for rimelig fremtid" at tilslutte sig den internationale traktat, der forbyder antipersonelle landminer. Traktaten vil blive underskrevet inden for den nærmeste fremtid, når Rusland har fået ændret landminefelterne ved atomkraftværker og militære installationer.
(Politiken 9/12-1997)
 
USA retter atomraketterne mod Kina
Præsident Clinton har udstedt et nyt direktiv, der ophæver Ronald Reagans gamle ordre om, at USA skal være i stand til at vinde en global atomkrig. Det frigør raketter, der nu i stedet rettes mod endnu flere mål i Kina. Samtidig åbner den nye instruks for, at atomtruslen skal bruges mod fjender, der anvender kemiske eller biologiske våben - som det skete under Golfkrigen.
(Jyllands-Posten 9/12-1997)
 
Museum til minde om danske lejesoldater
Et skandinavisk korps med omkring hundrede danskere deltog i Boerkrigen, hvor Transvaal-republikken sloges med englænderne. Nu vil sydafrikanske militærhistorikere rejse et museum for at mindes et blodigt slag i 1899, hvor fem danskere blev dræbt. Det var under denne krig, at general Robert Baden-Powell fik inspiration til at grundlægge spejderbevægelsen.
(Jyllands-Posten 7/12-1997)
 
Krigsskibe giver Danyard problemer
Den malaysiske rigmand Amin Shah vil ikke investere i Danyard og værftet i Frederikshavn er derfor truet af lukning. Danyard mistede en stor ordre på seks patruljebåde til Malaysia, der var en afgørende del af aftalen med Amin Shah. Danyard i Aalborg, der står for produktionen af krigsskibe, udskilles i et selvstændigt selskab, så det ikke berøres af problemerne i Frederikshavn.
(Jyllands-Posten 3/12-1997)
 
Rusland vil nedruste atomvåben yderligere
USA og Rusland er enige om at fjerne en tredjedel af de strategiske atomsprænghoveder, men Rusland vil ensidigt skære yderligere en tredjedel væk. Det erklærede Ruslands præsident Boris Jeltsin under et statsbesøg i Sverige. Samtidig sagde Jeltsin, at også andre lande burde skære ned - og nævnte "Tyskland, Frankrig, Japan og Kina". Efter et øjebliks tøven oversatte hans egen russiske tolk det til "Storbritannien, Frankrig og Kina", der er de eneste lande udover Rusland og USA, der erkender at have atomvåben.
(Jyllands-Posten 3/12-1997)
 
120 lande vil underskrive mineforbud
Repræsentanter for omkring 120 lande er på til vej til Ottova i Canada for at underskrive en international aftale, der forbyder produktion, lagring og udlægning af antipersonelle landminer. Blandt de seneste tilmeldte underskrivere er Vatikanet.
(Jyllands-Posten 3/12-1997)
 
USA og Norge strides om miner
De amerikanske våbenlagre i Norge indeholder antipersonelle landminer og dem ønsker Norge, at USA fjerner. Norge mener, at det internationale forbud mod antipersonelle landminer også skal omfatte amerikanske våben på norsk jord. USAs svar er, at hvis Norge insisterer på at minerne skal væk, vil amerikanerne fjerne alle deres våben fra Norge.
(Jyllands-Posten 2/12-1997)
 
Danske landminer destrueret
Poul Nyrup Rasmussen var med til at sprænge 60 landminer i luften ved Farum Kaserne. Minerne blev destrueret som en dansk støtte til det internationale forbud mod antipersonelle landminer. I løbet af de næste tre år skal det danske forsvar destruere samtlige sine 250.000 antipersonelle landminer.
(Jyllands-Posten 2/12-1997)
 
Kritik af svensk våbeneksport
Den svenske rigsdag har afholdt sin årlige debat om landets våbeneksport, hvor den socialdemokratiske regering specielt blev kritiseret for eksporten til Indonesien. Alle andre partier, undtagen det konservative Moderaterne, står bag kritikken på grund af Indonesiens mange brud på menneskerettigheder. Sverige eksporterede i 1996 våben for over tre milliarder kroner, hovedparten til lande udenfor Vesteuropa.
(Politiken 28/11-1997)
 
Tidligere minister i våbenskandale I
En tidligere belgiske forsvarsminister og viceministerpræsident skal for højesteret, sigtet for korruption og dokumentfalsk. Ministeren var ansvarlig for indkøbet af radarudstyr til det belgiske flyvevåben og anklages for at have modtaget seks millioner kroner fra det franske flyfirma Dassault i bestikkelse.
(Politiken 28/11-1997)
 
Renset efter 18 år i Säpos arkiver
En svensk snedker blev i 1979 fyret fra efter 11 dages arbejde på et museum i Karlskrona. Museet er nabo til en af Sveriges vigtigste flådebaser og snedkeren blev anset som en sikkerhedsrisiko af den svenske efterretningstjeneste Säpo. Hans forbrydelse var at sælge materialer og dele flyveblade ud, der var vendt mod Vietnam-krigen. Nu erkender regeringen, at fyringen var urimelig.
(Jyllands-Posten 28/11-1997)
 
Danmark giver millioner til minerydning
Et minerydningsprogram i Mellemamerika får en støtte fra Danmark på to millioner dollars. Den danske støtte går til rydning af mineplagede områder i Honduras, Costa Rica and Guatemala. Programmets mål er et at fjerne alle nedgravede anti-personel miner fra Mellemamerika inden år 2000.
(OAS Press Release Section 25/11-1997)
 
Danske soldater hædret for for indsats i Bosnien
Syv danske soldater har fået "Hærens særlige anerkendelse", mens en enkelt fik "Forsvarschefens påskønnelse". Hædringen skyldes soldaternes særlige indsats ved en ulykke, der kostede en mand livet. Soldaterne kørte galt med en kampvogn på en isglat bro og endte i en flod.
(Jyllands-Posten 25/11-1997)
 
Russere kan godt lide danskerne
Danskerne er venlige, modige - og kan blive gode kunder til våbenindustrien. Det er hvad russerne mener om os i følge en ny undersøgelse. De fleste vil dog hellere sælge naturrigdomme og mere fredelig teknologi til os. Blandt ønskerne er en fredelig politik i Det Baltiske Hav, mens det danske medlemskab af NAT0 anses for et problem.
(Jyllands-Posten 24/11-1997)
 
Ny debat om svensk overvågning
Fem af den svenske Rigsdags syv partier kræver en kulegravning af de svenske efterretningstjenester, men den socialdemokratiske regering afviser kravet. I 70erne blev afsløret et tæt samarbejde mellem Socialdemokratiet og den svenske militære efterretningstjeneste om IB - Informationsbureauet. IB blev oprettet efter et USA-krav om at svenske industrier skulle renses for kommunister, hvis fabrikkerne ville eksportere våben til USA.
(Informatíon 22/11-1997)
 
EU-ansøgere skal løse konflikter i Haag
Grækenland kræver at Tyrkiet skal acceptere, at de to landes grænseproblemer løses ved Den Internationale Domstol i Haag. Baggrunden for det græske krav er, at Tyrkiet vil søge optagelse i EU. Nu vil EUs udenrigsministre diskutere, om alle de nye EU-ansøgere skal love at bruge domstolen i Haag til at løse grænsestridigheder ved.
(Informatíon 22/11-1997)
 
Masser af våben destrueret på Balkan
60 kampfly, 700 kampvogne, 80 pansrede køretøjer og 5700 stykker artilleri er blevet destrueret af de stridende parter i Eks-Jugoslavien. Destruktionen af de mange våben er sket som led i nedskæringsaftaler, som de stridende parter enedes om sidste år, rapporterer OSCE.
(Århus Stiftstidende 22/11-1997)
 
Militær lyttestation fandt fejl på færge
Scandlines nye færge "Prins Richard" har revner i propellerne. Den melding fik færgeselskabet af en tysk lyttestation, der kikkede efter fjendtlige ubåde. Lyttestationen gemmer elektroniske optagelser af støjen fra alle passerende både og kunne derfor fortælle, at lyden af færgens skrue tydede på fejl.
(Århus Stiftstidende 22/11-1997)
 
Fodboldspillere slipper for militærtjeneste
Den århusianske boldklub AGF kan fortsat regne med fodboldspilleren Peter Degn, da han har fået udsat sin værnepligt. Forsvarsministeriet har nemlig besluttet, at aftjening af værnepligt vil være så stor en belastning for professionelle fodboldspillere, at de kan opnå udsættelse i mange år.
(Århus Stiftstidende 19/11-1997)
 
Miljøvenlige våben fra Israel
"Disse våben dræber mennesker, men skader ikke miljøet." Det er budskabet fra en israelsk våbenfabrik, der nu annoncerer med blyfri bomber og granater. I følge fabrikanten er der en stigende efterspørgsel efter disse miljøbevidste våben verden over.
(Center for Defense Information 19/11-1997)
 
Kendte skuespillere stak af fra militæret
Skuespilleren Harrison Ford nægtede at gøre militærtjeneste under Vietnam-krigen af samvittighedsgrunde. Det har ikke hindret en karriere med meget skydeglade roller, senest som præsident og Vietnam-veteran. Skuespilleren Johnny Weismuller, der spillede Tarzan i en række film, flygtede fra Rumænien for at undgå at blive soldat. Steven Seagal er buddhist og kendt for meget voldelige film. De næste film skulle blive mere fredelige efter at en tibetansk munk har genkendt Steven Seagal som en reinkarnation af en afdød hellig mand.
(Politiken 141197 - og andre)
 
Ny gammel dokumentarfilm om krigsglad minister
En gammel dokumentarfilm fra 1918 om den daværende engelske premierminister Lloyd George er dukket op fra arkiverne og er blevet restaureret. Filmen viser Lloyd George der besøger våbenfabrikker og opmuntrer arbejderne til at fremstille flere kanoner. Bagefter er Lloyd George med sit følge i Frankrigs skyttegrave, hvor de hujer ad fjendens kugler, som var det snebolde.
(Dagens Nyheter (S) 13/11-1997)
 
Våbenfabrikker betaler blodpenge
En britisk sygeplejerske bliver alligevel ikke halshugget efter saudi-arabisk lov i en mordsag. Sygeplejersken bliver reddet af samme lov, da den myrdedes familie har modtaget et millionbeløb i erstatning. Pengene kommer fra britiske våbenfabrikker som British Aerospace og Vickers, der har foræret pengene til familien, "fordi det drejer sig om en nobel sag". Halshugningen kunne skade en stor eksport af kampfly og kampvogne.
(Århus Stiftstidende 18/11-1997)
 
Hærchef vil stoppe krig med sex-strejke
Colombias hærchef mener, at en sex-strejke kan stoppe landets borgerkrig, der foreløbig har raset i over 30 år. I hærchefens version af kvindernes oprør skal koner og kærester nægte at dyrke sex med mændene i de stridende højre- og venstreorienterede halvmilitære grupper, indtil grupperne indleder fredsforhandlinger.
(Århus Stiftstidende 16/11-1997)
 
Krigsveteraner lever på gaden
En tredjedel af alle hjemløse mænd i USA er krigsveteraner. En ny undersøgelse viser, at det primært er tidligere frontsoldater fra Korea, Vietnam og Golf-krigen, der nu må leve på gaden. Desuden er de tidligere soldater stærkt overrepræsenteret i skilsmisse-, alkoholisme- og narkotikasager.
(Informatíon 10/11-1997)
 
FLS-koncernen kræver krigserstatning
Cement-giganten (og våbenfabrikanten) FLS Industries A/S kræver erstatning af den estiske stat. FLS ejede en stor cementfabrik i Estland, der blev nationaliseret af den kommunistiske regering efter 2. Verdenskrig. Under krigen solgte den FLS-ejede fabrik udelukkende til den tyske hær og arbejderne var tvangsudskrevne KZ-fanger.
(Politiken 101197 - og andre)
 
Tyrkisk boycot af Danmark
Et dansk firma har mistet en civil millionkontrakt til Tyrkiet på grund af den danske kritik af landet. Danmark har forbudt militære salg til Tyrkiet på grund af overgrebene mod dets kurdiske mindretal. JAI A/S i Glostrup havde vundet en licitation om overvågningskameraer - til færdselskontrol. Det tyrkiske Udenrigsmisterium har meddelt, at det alligevel ikke er "passende" at købe udstyret i Danmark.
(Jyllands-Posten 7/11-1997)
 
Toldfri sprut til flåden
Det svenske toldvæsen mistænker den svenske flåde for enten at drikke voldsomt på togterne eller at smugle toldfrit spiritus hjem efter øvelser i udlandet. 13 flådefartøjer har tilsammen deklareret 6185 liter spiritus, der er taget med på togt - men intet er noteret som bragt i land efter hjemkomsten.
(Jyllands-Posten 7/11-1997)
 
Militærmuseum i Karup
Et nyt militært museum er på vej til Karup, hvor det skal ligge i tilknytning til Karup Lufthavn. Museet skal koste 57 millioner kroner og Karup Kommune har skudt to millioner i projektet. Karup Erhvervsråd er initiativtager og regner med at få 170.000 besøgende om året til aktiviter, hvor det blandt andet er muligt at køre i kampvogn og skyde med diverse våben.
(Århus Stiftstidende 30/10-1997)
 
Der kommer aldrig noget godt ud af våben
"Der kommer aldrig noget godt ud af våben. Hverken nye eller gamle. Aflevér dine våben på din politistation, før der sker en ulykke. Frit lejde for aflevering af ulovlige våben fra *1.11.97 til +1.12.19-1997." Det er teksten i en annoncekampagne, som Rigspolitichefen har indrykket i alle aviser. Annoncen er udformet som en dødsannonce illustreret med en pistol dannet af et gravsted.
(Jyllands-Posten 30/10-1997)
 
Tysk modstand mod nye kampfly
De tyske socialdemokrater er imod Tysklands køb af 180 europæiske Eurofighter kampfly. Den borgerlige regering har besluttet at bruge omkring 100 milliarder kroner på de nye fly, men den socialdemokratiske opposition mener ikke, at der er behov for dem.
(Jyllands-Posten 28/10-1997)
 
Franske våbenforsøg i Algeriet
Frankrig testede kemiske våben i Algeriet indtil 1978. Algeriet havde da været uafhængigt i 16 år, men en hemmelig aftale tillod de franske våbenforsøg. Våbnene blev testet på en militærbase, der var maskeret som en privat fabrik.
(Politiken 23/10-1997)
 
Handelsboycot druknede i cola
USA ville straffe Sudan med en handelsboycot, men overvejer nu sagen igen. USA anklager det muslimske styre i Sudan for at støtte international terrorisme og for at forfølge landets kristne mindretal. Men Sudan er også verdens største eksportør af gummi arabicum, der benyttes som tilsætningstof i for amerikanerne så uundværlige varer som Coca-Cola, slik og kosmetik.
(Politiken 21/10-1997)
 
Günter Grass kritiserer våbenhandel
"Jeg skammer mig over mit land. Vi tillod en både hurtig og beskidt forretning", siger den tyske forfatter Günter Grass om tyske våbensalg til Tyrkiet. Tyskland eksporterede en stor mængde østtyske våben til Tyrkiet, der har anvendt dem ved den militære undertrykkelse af Tyrkiets kurdiske mindretal.
(Politiken 21/10-1997)
 
Milliardær giver penge til nedrustning
Den amerikanske milliardær George Soros vil støtte Rusland med 1 milliard kroner hvert af de næste tre år. Pengene skal forbedre sundhedssystemet og beløbet overstiger langt den amerikanske regerings støtte. Soros har tidligere finansieret omskolingen af 50.000 soldater til civile jobs i Ukraine og et tilsvarende program skal nu startes i Rusland.
(Århus Stiftstidende 20/10-1997)
 
Soldat skrubbet med stålbørste
Flere end 70 britiske soldater har anlagt sag mod det britiske forsvarsministerium, fordi de mener at have lidt overlast efter bizarre optagelsesritualer i den britiske hær. Blandt sagerne er en 21-årig mand, der fik smadret munden og kæben ved sin indtræden i Prince of Wales-regimentet og måtte tilbringe tre måneder på et hospital. Han blev mishandlet af syv menige og officerer, er nu under psykiatrisk behandling og lever af invalidepension. Andre er blevet dyppet i kar med blegemiddel og skrubbet med stålbørster - og en rekrut i marinen hævder at være blevet seksuelt misbrugt af sine kolleger.
(Århus Stiftstidende 20/10-1997)
 
Dansk militærudstyr i fri handel
Det danske forsvars uniformer, hjelme og andet militærudstyr kan åbent købes splinternyt i mindst en forretning herhjemme. Hærens Materielkommando er chokeret over salget af de nye militærgenstande, fordi alt udstyr i forsvaret er underlagt stor sikkerhed. For netop at undgå misbrug af uniformer er camouflagemønsteret blandt andet beskyttet mod kopiering. For de ansatte i forsvaret er det strengt ulovligt at sælge uniformsgenstande. Kilder i forsvaret peger på, at kampuniformerne og andet udstyr formentlig er stjålet af ansatte på kasernerne.
(Fyens Stiftstidende 20/10-1997)
 
Grækenland og Tyrkiet på kollisionskurs
Fire tyrkiske F-16 jagere chikanerede et græsk militærfly over Det Ægæiske hav. Blandt passagererne var den græske forsvarsminister på vej hjem fra en græsk-cypriotisk militærøvelse. De to NATO-lande er uenige om retten til områder ved Det Ægæiske Hav og på Cypern. Danske firmaer har leveret dele til de tyrkiske krigsfly, der gentagne gange fløj tæt på det græske fly.
(Politiken 17/10-1997)
 
Nye engelske atomvåben
Den britiske regering vil bruger mere end en milliard kroner på syv nye Trident atom-missiler. De nye atomvåben til ubådene kommer på trods af kritik fra Labour-regeringens egen venstrefløj, der hellere ville afskaffe de britiske atomvåben.
(Politiken 17/10-1997)
 
Verdens våbenhandel stiger igen
Sidste år købte regeringerne verden over våben for 270 milliarder kroner. Det er 20 milliarder mere end sidste år, der også bød på en stigning. Siden murens fald var tallet faldet drastisk, men nu er opruster verdens lande igen.
(Politiken 15/10-1997)
 
Danmarks militærudgifter er i top
Danmark ligger i toppen blandt de europæiske NATO-lande ved at bruge 3.800 kroner pr. indbygger på militæret. Kun Norge og Frankrig bruger mere end Danmark. Landenes gennemsnitlige forbrug er på 2.900 kroner. Tyrkiet trækker ned i statistikken, da det ellers så militærglade land kun bruger 740 kroner pr. indbygger.
(Politiken 15/10-1997)
 
McDonalds vil ikke hjælpe hjemmeværnet
Den lokale indehaver af fire McDonald's-restauranter i Odense må opgive at hjælpe hjemmeværnet. Den fynske hjemmeværnsregion ville i en måned bruge McDonald's dækkeservietter til at få restaurantens unge gæster i tale, men ledelsen af McDonald's Danmark har nedlagt forbud mod det, da burgerkæden ikke ønsker at reklamere for sager af politisk karakter.
(Århus Stiftstidende 13/10-1997)
 
Protest mod hemmelig militær-aftale med Tyrkiet
Tolv danske F-16 jagerfly og en missilenhed er udpeget og trænet til at blive udstationeret på en bestemt luftbase i Tyrkiet, hvorfra de danske kampfly kan deltage ved aktioner i Sydeuropa, Mellemøsten og Nordafrika. Enhedslisten vil protestere i Folketinget mod at dansk militær derved skal træne sammen med tyrkiske piloter, der også deltager i landets bombning og undertrykkelse af de kurdiske landsbyer i Tyrkiet.
(Århus Stiftstidende 13/10-1997)
Forsvaret vil lave humanitær minerydning
Forsvarskommandoen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk humanitær ammunitions- og minerydningsenhed. Gruppen skal undersøge hvilket materiel forsvaret vil have brug for til minerydning samt hvilket udstyr, dansk industri kan levere. Arbejdsgruppen består af personel fra militæret.
(FOV 9-10 19-1997)
 
Forsvarskommissionen vil ikke ændre noget
Forsvaret af Danmark skal fortsat være den centrale opgave for det danske militær. Det viser de første rapporter, der er sluppet ud om Forsvarskommissionens overvejelser. Kommissionen skriver, at militærets evne til at kæmpe i krig er afgørende for, at man kan løse fredsbevarende opgaver med succes. Og for at løse disse opgaver skal det danske militær råde over moderne kampfly, skibe og ubåde.
(Jyllands-Posten 4/10-1997)
 
Militærnægtere i høj kurs
Langt de fleste af de mange hundrede steder, der har militærnægtere udstationeret, er meget glade for dem. De ville fortsat vælge nægtere, selv hvis de i stedet fik tilbudt fx folk i puljejob eller på samfundstjeneste. Det viser en ny undersøgelse, som Indenrigsministeriet har fået foretaget.
(Berlingske Tidende 2/10-1997)
 
Sydafrika opruster
Frankrig er nu forrest i kapløbet om at levere nye krigsskibe og ubåde til Sydafrika, en del af samlede sydafrikanske indkøb af nye våben på op mod 70 milliarder kroner. Danyard og en række andre firmaer i Naval Teram Danmark måtte tidligt opgive drømmen om at eksportere Standard Flex-skibet. Nu sætter den franske regering trumf på ved at tilbyde et par gamle ubåde gratis, hvis landet får ordren på krigsskibe. Frankrig solgte også ubåde til det tidligere apartheidstyre.
(JyllandsPosten 3/10-1997)
 
Det radikale Venstre mod hjemmeværnet
Et flertal i Det radikale Venstre ønsker at nedlægge hjemmeværnet. Ledelsen ville ikke anbefale resolutionen, men et flertal på partiets landsmøde støtter forslaget om at partiet ikke længere vil bruge penge på at "finansiere fritiden for danskere med hang til krigsførsel". Det radikale Venstre udtrykker samtidig sin respekt for det frivillige almennyttige arbejde, som hjemmeværnet udfører, men ser ingen grund til at det skal ske i militæruniformer.
(Politiken 22/9-1997)
 
Børnesoldater i Uganda
Op mod 8000 børn er blevet bortført og tvunget til at være børnesoldater i "Herrens Modstands Hær" i det nordlige Uganda, skriverAmnesty International i en ny rapport. De ufrivillige soldater bliver brugt af "Herrens Modstands Hær" i et oprør mod Ugandas veltrænede regeringshær.
(JyllandsPosten 19/9-1997)
 
Forbud mod landminer
En international aftale om forbud mod antipersonelle landminer er endeligt vedtaget. Næsten 100 lande står bag FN-aftalen, der forbyder produktion, oplagring og brug af antipersonelle landminer. USA vil ikke tilslutte sig aftalen, men siger at "de vil tage andre og forøgede initiativer for at udrydde landminer". USA ønskedeundtagelser, så landet blandt andet kan fortsætte med at anvende miner i Sydkorea.
( NewsWire 170997)
 
Sydafrika sælger våben til Rwanda
Nelson Mandela har skåret voldsomt ned i det sydafrikanske forsvarsbudget og støtter i stedet eksporten fra landets enorme våbenindustri. Blandt kunderne er Rwanda og en række mellemøstlige stater. Som den sydafrikanske forsvarsminister Joe Modise siger det: "Næst efter guld er våben vor vigtigste rigdom. Det kan man ikke komme udenom".
(JyllandsPosten 15/9-1997)
 
Missiler på heden
Højtstående repræsentanter fra en række regeringer og de væbnede styrker samt våbenindustrien fejrer åbningen af Danish Aerotechs nye missilcenter på Flyvestation Karup. Det delvist statsejede Danish Aerotech og den amerikanske Hughes-koncern vil tilbyde at vedligeholde missiler på centret, der er det første af sin slags uden for USA.
(JyllandsPosten 15/9-1997)
 
FN-kritik af våbenhandel
FNs generalsekretær Kofi Annan kaldet det en "pervers situation", at FN-medlemmers våbenhandel er med til at tilspidse konflikter, som FN samtidig forsøger at løse. I sin kommende årsrapport advarer Kofi Annan bl.a. mod konsekvenserne af denne hensynsløse profitjagt. Generalsekretæren gør også opmærksom på, at der mangler internationale konventioner for produktion og eksport af mindre våben.
(RB 6/9-1997)
 
Soldater i tumbleren
Under Golf-krigen måtte et dansk patruljeskib have udskiftet tørretumbleren, der var blevet totalskadet. Soldaterne havde indført en ny manddomsprøve, der gik ud på at sidde længst muligt i en varm tørretumbler og rotere med 40 omgange i minuttet. Desværre ødelagde det maskinen.
(JyllandsPosten 6/9-1997)
 
Bofors har problemer under Storebælt
Kun fem tons sprængstof ad gangen må fragtes i Storebæltstunnellen. Den svenske våbenkoncern Bofors siger, at denne sikkerhedsforanstaltning er skyld i at firmaet ikke får en ordre på destruktion af amerikanske søminer. Bofors mener, at begrænsningen er i strid med EUs regler om fri konkurrence.
(Dagbladet Arbejderen 20/8-1997)
 
Forsvarets mobiliserer industrien
160 danske virksomheder har modtaget en ønskeliste fra Forsvarskommandoen i Vedbæk. Meningen er, at virksomhederne skal planlægge deres produktion efter forsvarets kommende behov. Øverst på ønskelisten står de nye ubåde, som Søværnet ønsker sig. Det hele skal indgå i det næste forsvarsforlig fra år 2000.
(JyllandsPosten 27/8-1997)
 
Våbenfirma vil tjene penge på social omsorg
Den amerikanske våbengigant Lockheed Martin har siden afslutningen på den kolde krig ledt efter nye markeder at tjene penge på og har kastet sig over privatisering af social omsorg. Våbenfirmaet har i dag en række mindre kontrakter for de sociale myndigheder. Lockheed Martin bød også på en kontrakt om at drive hele det sociale system for staten Texas, men tabte kontrakten til et firma ejet af den uafhængige præsidentkandidat Ross Perot.
(JyllandsPosten 27/8-1997)
 
God genbrug af militærbase
De voldsomme oversvømmelser i juli ramte også Tjekkiet, der nu vil genopbygge en tidligere sovjetisk militærbase til ofrene. Basen står tom og forfalden, men vil kunne rumme omkring 1000 hjemløse familier. Tjekkerne var lige blevet færdige med at rydde området for landminer. NATO er interesseret i at medfinansiere en anden plan for området - nemlig et avlscenter for næsehorn.
(Politiken 25/8-1997)
 
Bombefly kan ikke tåle regn
Den særlige belægning, der gør de amerikansk B2 Stealth-bombefly usynlige på radar, opløses i regnvejr. Problemet kan kun løses ved at lave særligt opvarmede hangarer til flyene samt en massiv indsats for løbende at udbedre skaderne. Stealth-flyene blev udviklet under den kolde krig til at kunne flyve usete ind over Sovjetunionen. Det amerikanske forsvar er ellers tilfredse med flyene og vil købe 21 mere inden 1999 for i alt 321 milliarder kroner.
(JyllandsPosten 22/8-1997)
 
Dronning Margrethe til krigsøvelse
Amerikanske officerer simulerede et missilangreb over Nordpolen på en storby i USA, da de skulle underholde dronning Margrethe. Dronningen besøgte Thule Air Base under sit Grønlands-besøg. På den store radar, Ballistic Missile Early Warning System, kunne dronningen følge missilerne på deres vej mod USA. Bagefter var soldaterne vært ved en festmiddag for regentparret.
(Århus Stiftstidende 4/8-1997)
 
NATO indlemmer Polen, Tjekkiet og Ungarn
Tre tidligere østblok-lande ventes at blive optaget i NATO. Meningsmålinger i Polen hævder, at 90% af befolkningen er for NATO. Den polske regering regner med, at medlemskabet vil koste Polen mindst otte milliarder dollars. Et flertal af den tjekkiske befolkning er imod NATO, så regeringen vil ikke spørge sine vælgere. Tjekkiet regner med at kunne bygge en del af de nye jagerfly selv og i øvrigt at blive underleverandør til de vestlige våbenfabrikker. Også i Ungarn vil NATO-medlemskabet kræve øgede militærudgifter, når MIG-jagerne skal erstattes med amerikanske F-16 eller F-18.
(Århus Stiftstidende 5/7-1997)
 
Danske våben til risikolande
Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har solgt våben til blandt andre Bosnien, Kroatien og Makedonien. Blandt de andre risiko-lande er Israel, der ofte bomber i Libanon og Sydkorea, der kronisk er på randen af krig med Nordkorea. Også Tyrkiet og Grækenland, der har langvarige grænsestridigheder, køber ofte våben i Danmark. Endelig er der USA, der vel også falder ind under kategorien af lande, der er inddraget i krig eller krigslignende begivenheder. Sådanne lande burde ifølge dansk lovgivning ikke kunne modtage danske våben.
(Politiken 27/6-1997)
 
Færre krige i verden
Der bliver stadig færre krige og krigene er mindre blodige end før. Militærudgifterne falder og det samme gør både handel og produktion af våben. Det er de positive oplysninger i SIPRIs årsrapport. I 1996 var der kun en enkelt åben konflikt mellem lande, nemlig Pakistan og Indien. Resten var borgerkrige og antallet af døde i de enkelte konflikter oversteg ikke 3.000 pr. krig. På den negative side er, at de regionale militærudgifter i Asien stiger og at de store våbenfabrikker nu satser på dette marked.
(Århus Stiftstidende 27/6-1997)
 
Succes med afvæbning af australiere
Regeringen i Australien har brugt over en milliard kroner på opkøb af private våben for at afvæbne 430.000 våbenejere. Opkøbet skal fjerne særligt farlige våben, der er blevet gjort ulovlige efter den tragiske massakre i Tasmanien sidste sommer. Nu vil en den australske våbenlobby gå til kamp mod loven.
(JyllandsPosten 23/6-1997)
 
Bedre mineforbud på vej
62 lande inklusive Danmark har skrevet under på en deklaration, der er første skridt på vejen mod en traktat, der skal forbyde antipersonelle landminer. Der er 115 lande med i drøftelserne om traktaten, der har til formål at forbyde produktion, brug, lagring og handel med landminer. Traktaten skal efter planen skrives under i Canada december 19-1997. En de lande, der stritter imod, er Finland, der mener at den lange grænse mod Rusland fortsat vil kræve landminer.
(Politiken 26/6-1997)
 
Dansk beredskab bliver mere fredeligt
Det civile beredskab bliver styrket, mens det krigsmæssige beredskab bliver reduceret. En ny fireårig aftale vil spare knap 40 millioner om året på at omlægge beredskabet. Det er specielt afslutningen på den kolde krig, der nu gør det muligt at omlægge korpset til en større satsning på civile opgaver.
(Politiken 21/6-1997)
 
Russisk våbenfabrik i krise
Den russiske MIG-fabrik, der byggede Sovjetunionens kendte jagerfly, har lige som Østeuropas øvrige våbenfabrikker haft trange kår efter unionens sammenbrud. Fabrikken kan kun sælge ganske få jagerfly og har ikke kunnet betale sine ansatte løn i tre måneder. En nyoprettet reklameafdeling prøver nu om billeder af fly og russiske skønheder sammen kan trække kunder til. MIG-fabrikken begyndte for øvrigt med at lave cykler, da den blev startede i 1893. Måske var det en god ide igen.
(Århus Stiftstidende 25/6-1997)
 
Ubåd til turistsejlads
Nu vil russerne tilbyde ubåds-turisme. Petrosavod-værftet i Sct. Petersborg har bygget sin første ubåd, der kan tage 40 passager ned på havets bund. Her kan de nyde udsigten gennem store koøjer. Værftet har tidligere bygget de militære Typhoon atomubåde.
(JyllandsPosten 20/6-1997)
 
Engelske Gurkha-soldater på discountpension
De små nepalesiske bjerg-soldater Gurkhaerne har i mange år gjort tjeneste i den britiske hærs regimenter. De fleste er nu blevet sendt hjem i takt med at det britiske imperium blev mindre, senest fra Hong Kong. Ghurkaerne har hidtil fået mindre i løn end deres britiske kollegaer, men det har de lige fået lavet om. Til gengæld er pensionen uændret lav. De britiske soldater får 450 pund om måneden, mens Ghurkaerne må nøjes med 15-20 pund.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Billigere brintbomber på vej
Amerikanske forskere har ansøgt om en bevilling på 13 milliarder kroner til forskning i billigere og simplere brintbomber. En brintbombe kan være flere tusind gange stærkere end almindelige atombomber. Hidtil er brintbomberne blevet antændt med en atombombe, men forskerne vil nu tænde med en laserstråle. Samtidig kan selve brintbomben laves af grundstoffet deutorium, der er langt billigere end uran.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Raketvåben til hjemmebrug
"84 mm Carl-Gustaf slår selv den mest moderne kampvogn ud". Det er overskriften på en halvsides annonce fra våbenkoncernen Bofors. Annoncen står i Hjemmeværnsbladet, hvis abonnenter åbenbart selv har behov for et svensk raketvåben. Eventuelle interesserede kan bestille ved henvendelse til den danske grossist Armann Agentur ApS i Herlev.
(Hjemmeværnsbladet maj -1997)
 
Tvivlsomt salg af våbenviden
Der er gået politik i Danyards salg af viden om krigsskibe til den malaysiske rigmand Amin Shah, som for 100 mio. dollar har købt 48 pct. af aktierne i den nordjyske værftskoncern. Forsvarsministeriet fastslår i et brev, at Danyard reelt har skrevet under på at eksportere våbenteknologi, der er udviklet i samarbejde med det danske søværn. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) vil have statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ind i sagen. Niels Helveg beder i et brev justitsminister Frank Jensen (S) om at tage sagen op på højeste politiske plan - eventuelt i regeringens koordinationsudvalg.
(Politiken 28/5-1997)
 
Voldsom militær annoncering
Siden 1992 har forsvaret tredoblet sine udgifter til reklame. I år skal der bruges 15,5 millioner kroner på at rekruttere, hverve friske kræfter og i det hele taget gøre det populært at være soldat. Stigningen skyldes hvervning til den danske indsats i Eks-Jugoslavien og Den Danske Internationale Brigade, siger forsvarsminister Hans Hækkerup.
(JyllandsPosten 23/5-1997)
 
Dansk krigsforsikring ophæves
Det halvoffentlige "Krigsforsikringsinstituttet for danske skibe" har sikret danske skibe billige forsikringspræmier, når de skulle fragte varer i områder, hvor der var krig. Alle skibe skulle betale til forsikringen, der havde en samlet formue på 4,1 milliard kroner. Disse penge er nu fordelt mellem staten og rederierne. Samtidig med lukningen har Folketinget vedtaget en ny ordning, der kun skal træde i kraft ved krige, der inddrager Danmark eller stormagterne.
(Politiken 27/5-1997)
 
Musik fra våbenfabrik
En tidligere våbenfabrik i Bulgarien har omstillet sin produktion, så den i stedet laver cd-plader. Det er den ikke blevet særlig populær på i vesten, for cd'erne er nøjagtige kopier af populær vestlig musik. som den bulgarske fabrik sælger uden tilladelse.
(Århus Stiftstidende 25/5-1997)
 
Star Wars i amerikanske biler
Den amerikanske bilindustri skal udvikle nye motorer med hjælp fra Pentagons militære computere, der har ligget delvist ubenyttet hen siden krigen mod Irak. Den enorme datakraft skal benyttes til at udvikle mere effektive motorer. Det første projekt bliver en lavenergi-bil med en gas-turbine generator hentet fra cruise-missilerne.
(Århus Stiftstidende 31/5-1997)
 
Radikale bremser jagerfly
Dansk Industri er sure på Det Radikale Venstre efter at partiet har stillet spørgsmål om forsvarets indkøb af nye jagerfly. En notits i et militærblad angav, at Danmark ville underskrive en aftale om at deltage i udviklingen af et nyt fly, der skal erstatte F-16 jagerne. Hvert af de nye fly skal koste op mod 250 millioner kroner. Aftalen er nu udsat og Dansk Industri mener, at den mistede militære produktion vil koste Danmark milliarder.
(Århus Stiftstidende 10/4-1997)
 
USA bliver på Okinawa
Mere end en femtedel af den japanske ø Okinawa er en amerikansk militærbase - og det vil den blive ved med at være, for det japanske parlament vil forlænge lejemålet. Øen blev besat efter voldsomme kampe under 2. Verdenskrig og forblev under amerikansk kommando ind til 1972. De lokale beboere er aldrig blevet spurgt.
(Jyllands-Posten 20/4-1997)
 
Ketchup farligere end våben
USA har med en omstridt lov forsøgt at stoppe al handel med Cuba. En forretningsmand kommer således for retten i Miami, hvor han risikerer en dom på op til 20 års fængsel og syv millioner kroner i bøde. Forretningsmanden er anklaget for at have smuglet tomatketchup, bleer og håndklæder til Cuba. En anden mand blev kun idømt to års fængsel for smugleri af våben til cubanske modstandsbevægelser.
(Århus Stiftstidende 20/4-1997)
 
Oprustning i Baltikum
De baltiske lande har i dag de mindste forsvarsbudgetter i Europa, både regnet i penge og i procent af den samlede økonomi, BNP. En integration i NATO kræver væsentligt større hære og de tre små lande er nu ved at øge deres forsvarsudgifter - blandt andet med støtte fra den danske regering.
(Jyllands-Posten 6/4-1997)
 
Håb for Grækenlands nægtere
Europa-parlamentets årlige betænkning om respekten for menneskerettighederne i Den Europæiske Union kritiserer blandt andet Grækenlands fængsling af militærnægtere. Kritikken får nu følger, idet den græske regering er på vej med et lovforslag, der anerkender militærnægtere og åbner for alternativer til militærtjeneste.
(Politiken 9/4-1997)
 
Militærnægtere fylder 30
I år er det 30 år siden, at en lille gruppe pacifister stiftede Militærnægterforeningen. Det markerede foreningen med en jubilæumsreception og en happening på Amagertorv i København. Antallet af nægtere var i 1996 den største andel af de værnepligtige siden 1980.
(Politiken 10/2-1997)
 
Schweiz stemmer ja til våbeneksport
En folkeafstemning i Schweiz om landets fortsatte eksport af våben endte med, at eksporten fortsætter uændret. Afstemningen blev et nyt nederlag for schweiziske græsrodsbevægelser, der tidligere har tabt en afstemning om at nedlægge hæren. En halv million schweizere skrev dog i 1992 under på kravet. Det har fået regeringen til at nedskære antallet af kampklare mænd fra 700.000 til 400.000 mand. Desuden har forsvaret nedsat en utraditionel kommission med blandt andre gymnasieelever, der skal se på forsvarets fremtid.
(Jyllands-Posten 281196 & 9/6-1997)
 
Usikkerhed om Danyards våben-investor
Det økonomisk hårdt trængte Danyard-værft i Frederikshavn håber fortsat på, at den malaysiske millionær Amin Shah vil købe knap halvdelen af værftet for 100 millioner kroner, men der er kommet kurrer på tråden. Millionæren ønsker at købe Danyard for at producere kystbevogtningsskibe for Malaysia, men den malaysiske regering overvejer nu at stoppe milliard-indkøbet af økonomiske årsager.
(JP 12/3-1997)
 
Fra våben til dildoer
En russisk våbenfabrik har omstillet produktionen fra militært navigationsudstyr til seksuelle hjælpemidler af gummi. Fabrikken i Volgograd har, ligesom mange andre østeuropæiske våbenfabrikker, måttet opgive at producere våben og de ansatte har ikke modtaget løn i over et år. Efter fabrikkens omstilling får arbejderne nu udleveret dildoer som løn, men det er de meget utilfredse med.
(Politiken 24/2-1997)
 
For 200 milliarder mere militær
Udvidelsen af NATO kommer til at koste omkring 200 milliarder kroner over de næste 12 år. Tallet stammer fra en rapport om sikkerhedsstrategien i Europa, som Clinton-administrationen har fremlagt for den amerikanske kongres. Prisen afhænger selvfølgelig af hvilke lande, der vil blive optaget.
(Politiken 24/2-1997)
 
USA-regler mod våbenproduktion - næsten
"Dette program må ikke bruges til fremstilling af atomvåben... uden tilladelse fra USAs regering." Sådan står der i starten af mange af de programmer til computere, der kommer fra USA - som Windows 95. Brugeren skal så trykke "JA" for at acceptere denne regel og hermed er kontrollen slut. Reglen er indført for at undgå kostbare forsikringssager, hvis fejlbehæftede programmer forårsager katastrofer.
 
Nye danske ubåde rykker nærmer
Cheferne for de tre søværn i Danmark, Norge og Sverige ønsker, at de tre lande skal indkøbe en ny ubådstype:-"Ubåd Viking". Søværnenes materielkommandoer har i en årrække arbejdet sammen om projektet, der kommer til at koster milliarder.
(Politiken 20/2-1997)
 
SimPeace
"Mission Prioritaire" er et nyt computerspil, hvor spilleren skal planlægge og udføre enhumanitær hjælpeaktion. - Det er det første spil, hvor målet ikke er at dræbe, men at redde liv, siger den franske kulturminister om spillet. Spillet er udgivet af det franske selskab Equilibre og overskuddet går til humanitært hjælpearbejde.
(JyllandsPosten 19/2-1997)
 
Ny dansk sildesalat
Et par nye danske medaljer skal uddeles for tapperhed. Denne type møntformede erkendtligheder har det danske forsvar ikke haft siden 1700-tallet, men nu kæmper danske soldater igen under fremmede himmelstrøg. Medaljen ydes til militært eller civilt personel, der "under kamphandlinger eller som følge af terrorvirksomhed har ydet en tapper eller heltemodig indsats".
(JyllandsPosten 14/2-1997)
 
Våbenlobby aktiv hos FN
FN har en arbejdsgruppe, der diskuterer problemerne ved håndvåben. En række internationale humanitære foreninger (som Røde Kors) er tilknyttet arbejdet som såkaldte NGO'er. Nu har de fået selskab af den aggressive amerikanske våbenlobby National Rifle Association. Flere af panelets officielle medlemmer har klaget over NRAs lobby arbejde, der som altid går ud på at sikre, at alle borgere har ret til at bære våben.
(BASIC Reports 11/2-1997)
 
Hækkerup vil eksportere brigader
Hans Hækkerup har underskrevet en aftale i Zimbabwe, der skal forberede en fælles uddannelse af fredsstyrker fra tolv lande i det sydlige Afrika. De afrikanske hære skal gøres i stand til at sende fredsstyrker til konflikter både i Afrika og andre steder. Første skridt bliver fælles kurser, øvelser og besøg i Danmark af officerer fra området. På længere sigt skal landene skabe en udrykningsstyrke i stil med Den Danske Internationale Brigade.
(Politiken 2/2-1997)
 
USA byggede lagre til atomvåben i Norge
I 1958 ville NATO udstationere atomvåben i Norge under amerikansk kommando. To af lagrene blev bygget, men planerne blev droppet, da Arbejderpartiet definitivt sagde nej i 1961. De to depoter blev opført ved Bodø og Setermoen.
(Århus Stiftstidende 23/1-1997)
 
U-bådscenter i skoven ved Århus
Søværnets Operative Kommando udbygger sit operative hovedkvarter i Marselisborg Skov ved Århus, så centret også kan kommunikere med ubåde. SOK overvåger al dansk skibsfart og skal i en krigssituation holde styr på NATOs styrker i Østersøen. Det ny center graves ned i en 140 kvadratmeter ny bunker ved siden af den gamle.
(Århus Stiftstidende 23/1-1997)
 
CIA håndbog i tortur
USAs efterretningstjeneste CIA anvendte i 80erne en håndbog med anvisninger på effektiv tortur. I bogen "Human Resources Exploitation Training Manual - 1983" blev det blandt andet anbefalet at sænke fanger ned i vand med tætte hætter over hovedet. CIA har ikke villet svare på hvem, der har anvendt håndbogen. Håndbogens ordlyd blev ændret i 1985 til en understregning af, at umenneskelig behandling af fanger er ulovlig.
(Århus Stiftstidende 28/1-1997)
 
Ny jagt efter nazi-guld
Den svenske regering nedsætter en kommission, der skal undersøge om landet modtog op mod syv tons guld fra det nazistiske Tyskland under 2. Verdenskrig. Guldet menes at være stjålet fra nazisternes ofre. Samtidig undersøger Frankrig hvad der blev af jødisk ejendom, der blev røvet under den tyske besættelse. Også Schweitz må kikke i arkiverne.
(270197 Århus Stiftstidende)
 
Aktivister kræver ret til militærtjeneste for kriminelle
Det danske forsvar har i en hvervekampagne for officersskolerne krævet ren straffeattest. Det protesterer den kriminalpolitiske forening "Krim" over. Krim begrunder klagen med, at det også vil udelukke butikstyve og andre med betydningsløse forbrydelser bag sig.
(270197 Århus Stiftstidende)
 
Jyske NATO-depoter rømmet
Den Vesttyske hær haft omdiskuterede depoter med krigsmateriel flere steder i Jylland. De er nu blevet tømt i stilhed og fra årsskiftet rummer depoterne ved Dejbjerg, Varde og Klosterhede kun dansk materiel. USA havde ammunition i depotet ved Dejbjerg, som under Golfkrigen blev sendt mod syd med togvogne.
(060197 Århus Stiftstidende)
 
Fulde svenske officerer i Bosnien
Adskillige officerer fra den svenske hær beskyldes for fuldskab under fredsbevarende opgaver i Tuzla. Den svenske forsvarsminister tager beskyldninger meget alvorligt og har sat en undersøgelse igang.
(060197 Århus Stiftstidende)
 
Danske køb af kampvogne stadig uafklarede
Det danske forsvar havde satset på at købe 51 brugte kampvogne fra den hollandske hær, men Østrig var hurtigere. Forsvaret ønsker at udskifte de Leopard-kampvogne, som Den Danske Internationale Brigade bruger, til en nyere model.
(Politiken 10/1-1997)
 
Hæren har talt sine våben
Samtlige håndvåben i det danske forsvar er blevet optalt og ifølge Forsvarskommandoen er de nu alle registrerede. Men et eller andet må alligevel være gået i kludder under optællingen, for der var 26 geværer for meget i lagrene. Sammenlagt er der mere end 300.000 håndvåben at holde styr på.
(Midtjyllands Avis 4/1-1997)
 
Alle er ofre for nazismen
Tidligere KZ-fangevogtere får erstatning som krigsofre. Det kritiske magasinprogram Panorama i tysk TV1 har afsløret, at der udbetaltes krigsoffer-pensioner til tidligere SS-medlemmer og konsentrationslejrvogtere.
(Politiken 1/2-1997)







# FRED.dk 1997
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Sovjet brugte mini-ubåde
Siden 1969 har den sovjetiske flåde og militære efterretningstjeneste anvendt særlige mini-ubåde. Rusland har hidtil benægtet eksistensen af disse ubåde. Specielt Sverige har gentagne gange jagtet ukendte undervandsfartøjer, men uden at fange nogen eller kunne bevise eksistensen af dem.
(Jyllands-Posten 25/4-1998)
 
FN-soldater ødelagt i Rwanada
Australske FN-soldater har forladt hæren efter at have oplevet massakrerne under urolighederne i Rwanda. Soldaterne måtte forholde sig passivt efter FN-reglerne, og mange af dem har nu psykiske problemer. Efter hjemsendelsen fik soldaterne mindre end ti minutters krisehjælp.
(Jyllands-Posten 18/4-1998)
 
Ingen kvindepatenter på våben
Kvindelige opfindere i Danmark har aldrig søgt patenter i kategorien våben, men kvinder står også kun for 1½ procent af alle danske patenter. Det fremgår af en ny bog om "Danske kvindelige opfindere gennem 100 år - 1896-1996".
(Ingeniøren 17/4-1998)
 
PET tvinges til åbenhed
Politiets Efterretningstjeneste skal orientere Folketingets kontroludvalg om samtlige gennemførte aktioner og registreringer. Samtidig skal kontroludvalget udvides, så der kommer flere partier med end de nuværende fem. Justitsminister Frank Jensen, der hidtil havde afvist at ændre PETs regler, regner med at have loven klar til efteråret.
(Jyllands-Posten 17/4-1998)
 
Rusland vil beholde krigsbytte
Den Røde Hær tog enorme mængder af kunstskatte fra Tyskland i slutningen af 2. Verdenskrig, og dem ønsker Rusland at beholde, har det russiske parlament vedtaget. Præsident Jeltsin er imod. De store kunstsamlinger blev holdt skjult under kommunismen, men vises frem nu.
(Jyllands-Posten 15/4-1998)
 
Soldat lemlæstede turist
Engelske soldater fra FN-styrken på Cypern har fået forbud mod at besøge et kendt feriested på øen, da en soldat anklages for at haveoverfaldet en britisk turist. Turisten brækkede næsen og blev blind på det ene øje.
(Jyllands-Posten 15/4-1998)
 
Ny domstol i Haag for krigsforbrydere
Midlertidige domstole har behandlet krigsforbrydelserne i Rwanda og det tidligere Jugoslavien, men nu er der en permanent løsning på vej. Diplomater fra hele verden skal mødes i Rom for at planlægge denne nye domstol, der også skal ligge i Haag.
(Jyllands-Posten 15/4-1998)
 
Fortsat håb for nordirsk fredsaftale
Nordirlands største parti, de protestantiske Ulster Unionister, har godkendt den nordirske fredsaftale. Aftalen skal stoppe de blodige uroligheder mellem stridende protestanter og katolikker. Den 22. maj skal befolkningen tage stilling til aftalen.
(Jyllands-Posten 12/4-1998)
 
USAs forsvarschef i Danmark
Den amerikanske forsvarschef tager på officielt besøg i Danmark, hvor han modtages på Flyvestation Værløse. Udover at drøftesituationen på Balkan og NATOs tilpasning, vil forsvarschefen hilse på dronningen.
(Jyllands-Posten 08/4-1998)
 
55 desertører dræbt
En gruppe soldater i Sudan blev dræbt eller druknede, da de forsøgte at slippe bort fra deres base. En lokal avis skriver, at soldaterne druknede underdesertering. En landflygtig politiker siger derimod, at soldaterne blev massakreret.
(Jyllands-Posten 08/4-1998)
 
Irakere dør af amerikansk uran
Tusinder af irakere lider af lungesygdomme, infektioner og kræft fra uranstøv, der blev spredt fra amerikanske våben under Golf-krigen. Uranen er reaktor-affald, der bruges i bomber og missiler blandt andet for voldsomt at forstærke varmeudviklingen. USA benægter, at der er et problem, men mange af landets egne soldater lider af kræft, der kan skyldes støvet.
(Jyllands-Posten 07/4-1998)
 
Den franske Rwanda-skandale fortsætter
De to missiler, der i 1994 dræbte præsidenterne for Rwanda og Burundi, var leveret af Frankrig. Missilerne stammede fra et irakisk våbenlager, som den franske hær havde erobret under Golf-krigen. Drabet på de to præsidenter udløste folkemordet i Rwanda. Den franske indblanding i landet ses som et led i franske stormagtsdrømme for Centralafrika.
(Jyllands-Posten 06/4-1998)
 
Forsvaret skal åbne arkiverne
En ny arkivlov vil åbne for forsvarets arkiver, der ellers har været hermetisk lukkede. Fremover skal offentligheden kunne få adgang til dokumenter efter30 år, hvor praksis hidtil har været 60år. Forsvaret får dog fortsat mulighed for atholde visse papirer hemmelige, hvis der er "gode grunde" til det.
(Jyllands-Posten 05/4-1998)
 
Hærchef fyres efter SS-møde
Letlands hærchef står til fyring, efter at han har deltaget i et møde for lettiske SS-veteraner. SS-mødet har udløst en voldsom internationalkritik, som præsidenten og regeringschefen nu reagerer på.
(Jyllands-Posten 04/4-1998)
 
PET infiltrerede uden godkendelse
Politiets Efterrretningstjeneste infiltrerede fredsbevægelser og venstrefløjspartier uden godkendelse fra regeringen ind til 1982. Først da en borgerlige regering kom til magten i 1983, spurgte PET om lov. Den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen siger i dag, at han aldrig selv ville havegodkendt overvågningen.
(Jyllands-Posten 02/4-1998)
 
Gigantisk hær i Burma
Siden militærkuppet i Burma i 1988 er hæren vokset fra 186.000 til nu 400.000 soldater. Oprustningen er især sket med hjælp fra den vesttyske Fritz Werner koncern, der fra 1989 byggede våben- og ammunitionsfabrikker i tæt samarbejde med det burmesiske militær. Tyske firmaer har også hjulpet med at fremstille kemiske våben.
(Jyllands-Posten 01/4-1998)
 
Testområde retur til aboriginals
Australien giver nu store områder tilbage til landets oprindelige indbyggere, aboriginals. Et af disse områder er Maralinga, hvor englænderne prøvesprængte atomvåben i 1950erne og1960erne. Regningen for oprydning af området efter atomvåbenforsøgene lyder på 70 millioner dollars.
(Peace News april 1998)
 
USA vil genåbne våbensalg til Kina
Siden den såkaldte Tiananmen-massakre har USA stoppet al våbenhandel med Kina, men nu skal der åbnes igen. Sikorsky Aircraft presser på for at leverereservedele til de helikoptere, som firmaet tidligere har solgt til Kina. Helikopterne er solgt som civile, men bruges af den kinesiske hær. Et amerikansk salg vil kunne åbne markedet for andre lande, som for eksempel hele EU.
(Los Angeles Times 15/4-1998)
 
250.000 børn er soldater
Titusinder af soldater er under 15 år og selvbørn på 8 år sendes i krig verden over. Svenske red Barnet har lavet en database over 32 væbnede konflikter, hvor der bruges børn som soldater. Det største antal børnesoldater findes i Afghanistan, Burma, Cambodja, Sri Lanka ogColombia.
(Red Barnetmarts 19-1998)
 
Forsikring mod krig
Cambodia, Afghanistan og Sri Lanka står alle på Europæiske Rejseforsikrings såkaldte krigsrisikoliste. Rejsende, der planlægger at rejse til en række udvalgte provinser i disse lande, opfordres til at tegne en rejseforsikring mod krigssrisikoen.
(Ud & Se marts -1998)
 
Dansk støtte til fælles EU-udenrigspolitik
Folketingets Europaudvalg og regeringen støtter en "udenrigspolitisk varslings- og planlægningsenhed under EUs Ministerråd". Organet skal varsle og analysere mulige konflikter i EUs nærområder og fremsætte forslag til fælles udenrigspolitiskhandling. Kun Enhedslisten og de to højrepartier stemte imod forslaget, der kan udhule det danske forbehold over for samarbejdet om forsvars- og udenrigspolitiske i EU.
(Jyllands-Posten 28/3-1998)
 
Libyen sagsøger død CIA-chef
40 døde ved USAs bombeangreb på to libyske byer i 1986. Nu fører Libyen en retssag, hvor otte ledende amerikanere er anklaget for drabene. En afdød chef for USAs efterretningstjeneste, tidligere general Oliver North og seks andre er står anklagede, men ingen af dem vil være tilstede under retssagen.
(Jyllands-Posten 26/3-1998)
 
England frygter irakisk gift-angreb
Myndighederne i Storbritannien er alarmeret over en påstået trussel om et giftangreb. Saddam Hussein skulle have beordret et angreb med den dødbringende anthrax-gift. Der har dog ikke været nogen spor af giften, selvom alle indkommende væsker er blevet nøje undersøgt i havne og lufthavne. Irak afviser påstanden.
(Jyllands-Posten 25/3-1998)
 
Danskere uden mén fra Golfkrig
Kun få danskere kom hjem fra krigszonen i Golfen medvarige mén, viser forsvarets særlige Golf-undersøgelse. Mange havde klaget over problemer inden undersøgelsen, men lægerne fandt kun ganske små grupper med fælles symptomer. Disse er hudlidelser, tendens til diarré og psykiske belastningsreaktioner. Næsten alle de 700 militære og civile, der var i området underkrigen er blevet undersøgt.
(Jyllands-Posten 25/3-1998)
 
England frygter irakisk gift-angreb
Myndighederne i Storbritannien er alarmeret over en påstået trussel om et giftangreb. Saddam Hussein skulle have beordret et angreb med den dødbringende anthrax-gift. Der har dog ikke været nogen spor af giften, selvom alle indkommende væsker er blevet nøje undersøgt i havne og lufthavne. Irak afviser påstanden.
(Jyllands-Posten 25/3-1998)
 
Danskere uden mén fra Golfkrig
Kun få danskere kom hjem fra krigszonen i Golfen med varige mén, viser forsvarets særlige Golf-undersøgelse. Mange havde klaget over problemer inden undersøgelsen, men lægerne fandt kun ganske små grupper med fælles symptomer. Disse er hudlidelser, tendens til diarré og psykiske belastningsreaktioner. Næsten alle de 700 militære og civile, der var i området under krigen er blevet undersøgt.
(Jyllands-Posten 25/3-1998)
 
Norske officerer var nazister
Over en femtedel af det norske officerskorps meldte sig ind i partiet Nasjonal Samling efter den tyske besættelse i 1940. Nasjonal Samling var erklæret nazistisk og ledet af den tidligere general Vidkun Quisling. Til gengæld blev ingen andre generaler medlemmer af nazipartiet.
(Jyllands-Posten 24/3-1998)
 
Sverige samarbejdede hemmeligt med NATO
På en hemmelig engelsk base stod lejede lokaler klar til en svensk eksil-regering. Herfra skulle forsvaret af Sverige ledes, helt fra det øjeblik, hvor et muligt angreb kun var en trussel. Forsvaret skulle ske i tæt samarbejde med NATO, først og fremmest med USA og England. Det forsvarsmæssige samarbejde var hemmeligt, mens Sverige officielt kaldte sig alliancefri.
(Jyllands-Posten 23/3-1998)
 
Dansk forsvar parat til elektronisk krig
Danske officerer skal undervises i informationskrigsførelse. Forsvaret vil ruste sig mod digitale angreb, hvor statens computersystemer lammes eller overtages af fremmede magter. Disse angreb kan ske gennem telefonlinjerne som forberedelse til et egentligt militært angreb.
(Jyllands-Posten 23/3-1998)
 
Armenske nægtere sendes retur
Danmark tager det politiske asyl fra militærnægtere fra Armenien og sender dem hjem. Det sker som led i en skærpet kurs over for flygtninge, der kun har været et par år i Danmark. Parallelt hermed giver Flygtningenævnet afslag til stort set alle nye armenske asylansøgere, der kommer her på flugt fra militærtjeneste.
(Politiken 22/3-1998)
 
Store nødlagre i Schweiz
Alle schweizere har store lagre af tomatsuppe og spaghetti i deres beskyttelsesrum. Det er påbudt og civilforsvaret kommer på hjemmebesøg for at kontrollere, at borgerne fortsat er klar til at krybe i skjul for en atomkrig.
(Jyllands-Posten 21/3-1998)
 
Danske soldater har krigstraumer
En del af de danske soldater, der har være udsendt til det tidligere Jugoslavien, lider af alvorlige eftervirkninger. Soldaterne deltog i krigshandlinger og det belaster nu deres hverdag. Lyst til at smadre det hele, depressioner og hævnfølelse plager de hjemsendte, og der er også tilfælde af selvmord. Undersøgelsen er foretaget af forsvarets egne psykologer.
(Jyllands-Posten 21/3-1998)
 
USA prøvesprænger i Nevada igen
USA foretager en ny række underjordiske prøvesprængninger i Nevada. Bomberne indeholder plutonium, men i følge USA bliver detikke til egentlige atomeksplosioner. Sprængningerne skulle derfor ikke stride mod traktaten, der forbyder atomprøveprængninger.
(Jyllands-Posten 21/3-1998)
 
NATO dyr for Tjekkiet
15 milliarder kroner om året er prisen for Tjekkietsmedlemskab af NATO, viser nye beregninger. Den tjekkiske befolkning kommer til at betale regningen gennem sociale nedskæringer og faldende realløn. Alene dette års militærbudget er steget med 22 procent.
(Arbejderen 20/3-1998)
 
Regeringen vil skære i forsvaret
Den nye danske regering har forpligtiget sig til at skære i forsvarsudgifterne. Regeringen koblernedskæringerne af forsvarsbudgettet med en fastholdelse af niveauet for støtte til u-lande, miljø- og katastrofer. Dette er en af målsætningerne fra FNs såkaldte Brundtland-rapport.
(Informatíon 20/3-1998)
 
Indien vil være atommagt
Den ny regering i Indien vil indføre atomvåben. Indien prøvesprængte en atombombe i 1974 og har hårdnakket nægtet at underskrive aftaler om atomafrustning. Landet går nu et skridt videre og indleder et program til udvikling af kernevåben.
(Jyllands-Posten 19/3-1998)
 
Hackere får hul på Pentagon
Computerne i det amerikanske forsvarsministeriums hovedkvarter Pentagon bliver kimet ned af hackere. Ministeriet fastholder, at det kun er lykkedes hackerne at trænge ind i de mere offentlige dele af systemet - og ikke ind til det mest hemmelige materiale. En regeringsrapport oplyser, at det i tidligere forsøg er lykkedes at få kontrol over computere, der styrer visse våbensystemer.
(Århus Stiftstidende 17/3-1998)
 
Færre beskyttelsesrum
Nye erhvervsbyggerier forsynes ofte ikke med beskyttelsesrum. Det gør dem billigere, og mange kommuner dropper derfor kravet om beskyttelsesrum for at trække industri til. Ændringer i beredskabsloven flyttede ansvaret fra staten til kommunerne i 1993.
(Århus Stiftstidende 16/3-1998)
 
Hvaler trues af militæret
Et nyt sonarsystem til den amerikanske flåde, Low Frequency Active Sonar, har dødbringende effekt på havets pattedyr, mener flere miljøbevægelser. Hvalerne bliver døve og kan ikke længere finde føde. En massestranding af tandhvaler i Middelhavet er måske et resultat af NATO-øvelser med sonaren.
(Informatíon 16/3-1998)
 
Vesttysk spionchef nu kandidat for kommunister
En tidligere vesttysk admiral opstiller for partiet PDS til den tyske forbundsdag. Admiralen er også tidligere chef for den vesttyske militære efterretningstjeneste. Han blev førtidspensioneret fra hæren, da han blev mere og mere kritisk indstillet til forsvaret. Partiet PDS er efterfølgeren til det magtfulde østtyske kommunistparti SED.
(Jyllands-Posten 15/3-1998)
 
Grønland kræver ny forsvarsaftale
Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA om Grønland skal genforhandles. Det er udspillet fra Hans-Pavia Rosing, der blev genvalgt til Folketinget for Socialdemokratiet i Grønland, Siumut. Også Siumuts formand kræver, at Grønland fremover sidder med ved bordet, når der forhandles med udlandet om Grønland.
(Århus Stiftstidende 12/3-1998)
 
Spansk omstilling til fred
EU-kommissionen har besluttet at yde milliontilskud til områder i Spanien, der er blevet ramt af arbejdsløshed på grund af faldende våbenproduktion. Våbenindustrien skal gradvist omstilles til mere fredelig produktion. Støtten fra EU skal blandt andet gå til et varslingssystem mod skovbrande, nye datamaskiner og anden produktion af ny elektronik.
(FOV 12/3-1998)
 
Det amerikanske hjemmeværn bygger ved Thule
USA må godt bygge nye militære landingsbaner ved Thule, hvis de overholder en række miljøkrav. Tilladelsen er givet af Grønlands hjemmestyre og den lokale kommune Qaanaaq. Islandingsbanerne skal bygges af New York Air NationalGuardtil Hercules transportfly.
(Jyllands-Posten 12/3-1998)
 
Ingen NATO-folkeafsteming i Prag
Socialdemokratiet i Tjekkiet vil stemme ja til NATO. Partiet er i opposition og havde stillet krav om en folkeafstemning om spørgsmålet. Dette krav er nu droppet, så parlamentet kan godkende optagelsen i NATO.
(Jyllands-Posten 12/3-1998)
 
Israel holder libanesiske gidsler fanget
Israels højesteret har bestemt, at det er fuldt lovligt for landet at holde en lille snes libanesere fængslet udelukkende som gidsler. Israel vil give fangerne som bytte for israelske soldater, der holdes i krigsfangenskab. Libaneserne er kidnappet af israelske kommando-soldater i Libanon.
(Jyllands-Posten 08/3-1998)
 
Fredsaktivister danner skjold i Irak
Italienske fredsaktivister har besluttet at danne "En bro til Bagdad" i protest mod planerne om at USAs bombning af Irak. Folk fra de kristne Bruderhof-kollektiver i USA og England slutter op om projektet og er rejst til Bagdad for at agere levende skjold mod en eventuel bombning.
(Jyllands-Posten 08/3-1998)
 
Svenske og finske soldater NATO-tilpasses
Sverige og Finland er i fuld gang med tilpasse deres forsvar, så de kan deltage i øvelser sammen med styrker fra NATO og Partnerskab for Fred-samarbejdet. Svenskerne får nye bårer, der passer til NATOs fly og det militære alfabet skifter fra Adam Bertil Caesar til Alfa Bravo Charlie. De finske soldater får harmoniseret menuen og må bytte den traditionelle ærtesuppe ud med pizza.
(Jyllands-Posten 06/3-1998)
 
Første bøssepar ansat som spioner
Et mandligt par er blevet udstationeret på en post i udlandet som det første officielt homoseksuelle agentpar i den engelske efterretningstjenestes historie. Tidligere var det automatisk fyringsgrund at blive afsløret som bøsse, da det blev anset som en trussel mod tjenestens sikkerhed.
(Jyllands-Posten 06/3-1998)
 
Værnepligten kan afskaffes
Truslen mod Danmark er så lille, at forsvaret ikke længere behøver at træne nye værnepligtige hvert år. Det er budskabet fra udenrigsminister Niels Helveg Petersen der håber, at det kan ske allerede til næste år. Forsvarsmininster Hans Hækkerup er lodret imod ideen.
(Århus Stiftstidende 04/3-1998)
 
Militær-edb saboteret af programmeringsbombe
En tidligere edb-chef er anklaget for at have slettet al software i et firma, der laver udstyr til den amerikanske flåde og NASA. Edb-chefen skulle have skjult en særlig kommando i firmaets programmer, der nu er slettede. I følge britisk efterretningstjeneste er sletningen det dyreste tilfælde af computersabotage nogensinde.
(Jyllands-Posten 04/3-1998)
 
Helte fra My Lai-massakren får medalje
30 år efter My Lai-massakren er tre soldater nu hædret for modstand mod de amerikanske soldaters henrettelse af 504 civile vietnamesere. De tre landede en helikopter mellem de fremrykkende soldater og landsbybeboerne, tvang soldaterne væk med maskingevær og reddede derved en stor gruppe vietnameseres liv. De tre soldater har fået en medalje, der gives til soldater, der sætter livet på spil uden at stå over for en fremmed hær.
(Jyllands-Posten 04/3-1998)
 
Fortsat uro efter ulykke med kampfly
Tyve mennesker døde, da et amerikansk kampfly rev en skilift ned under lavtflyvning i alperne. En måned senere deltog 3000 i en demonstration uden for flyvebasen. Lederen af det italienske kommunistparti krævede på mødet samtlige amerikanske baser i Italien lukket.
(Jyllands-Posten 03/3-1998)
 
Tysk regeringsparti kræver nazi-undersøgelse stoppet
Gentagne tilfælde af højreekstremisme og nynazistiske ritualer i den tyske hær er ved at blive undersøgt af en parlamentarisk komité. Eksempelvis blev en kendt ekstremist, der er dømt for nynazistisk vold, indbudt som foredragsholder på et forsvarsakademi. Et medlem af komitéen fra regeringspartiet CDU kræver nu undersøgelsen stoppet, da han ikke mener der er noget problem.
(Jyllands-Posten 02/3-1998)
 
USA ros til Danmark
Det er en værdifuld handling for USA, at Danmark besluttede at sende et militært transportfly til Golfen, siger USAs viceudenrigsminister. Ministeren erkender, at USA har modtaget omfattende kritik fra allierede i striden og er derfor særlig glad for den politiske støtte fra Danmark. USA opretholder en stor militær slagstyrke i Golf-området.
(Jyllands-Posten 28/2-1998)
 
Pengegave til tidligere CIA-spion i Danmark
En tidligere CIA-spion får 1½ million kroner som betaling for efterretningsvirksomhed i Danmark under den kolde krig. Boris Korczak boede i København fra 1973-80. I denne periode gav han frivilligt oplysninger til CIA og fik kun betaling for sine udgifter. Belønningen skal nu udbetales af CIA som en anerkendelse af spionens store personlige risiko i disse år.
(Repræsentanternes Hus i USA 28/2-1998)
 
Ny galla til flyvevåbnet
En kammerherre-uniform fra en bananrepublik. Det er en af bemærkningerne om flyvevåbnets nye galla, der er kreeret af modeskaberen Margit Brandt. Uniformen har lavendelblå jakke med lange skøder og snydevest samt midnatsblå benklæder med guldgaloner. Forsvaret arbejder nu på en model med skørt til kvinder. I alt ti officerer har behov for den nye uniform.
(Jyllands-Posten 28/2-1998)
 
Rusland indskrænker hæren
Kaptajner i den russiske hær sendes i stort tal på pension som 45-årige, hvor efter de har krav på bolig og god pension. Pensioneringen er et led i Ruslands voldsomme nedskæringer i antallet af soldater. Alene i enklaven Kaliningrad skal styrken halveres inden årtusindskiftet.
(Jyllands-Posten 27/2-1998)
 
Flygtet FN-vagt kasseret
En dansk FN-vagt fik inddraget sit pas efter en trafikulykke i Irak, men flygtede ud af landet. FN-vagten følte sig svigtet af Udenrigsministeriet. Forsvaret betegner ham nu som uegnet til FN-tjeneste og har kasseret ham fra videre tjeneste.
(Jyllands-Posten 26/2-1998)
 
Forsvarschef må godt kaldes løgner
"Løgn på løgn" er en passende overskrift i en artikel om forsvaret i Berlingske Tidende, udtaler pressenævnet. Nævnet finder, at myndighederne i sagen har afgivet urigtige oplysninger. Forsvarschef Christian Hvidt havde klaget over en artikelserie om en amerikansk landingsbane i Thule, der var under anlæg uden tilladelse.
(Journalisten 25/2-1998)
 
Danmark fortsat rustet til krig
Det danske Hercules-transportfly holdes fortsat beredt, så der står klar til indsats indenfor 48 timer. Det høje beredskab holdes selvom USAs præsident Bill Clinton har besluttet, at der ikke bliver noget angreb på Irak foreløbigt. Flyet vil dog fortsat blive brugt til lokale opgaver, men Grønlandsturene er indstillet.
(Jyllands-Posten 25/2-1998)
 
Operation Ørkentorden afblæst
USA er parat til at give Irak en chance til. Det planlagte luftangreb er dermed aflyst. Amerikanerne har dog gjort det klart, at de ikke tager Saddam Husseins ord for gode varer - og de amerikanske styrker bliver i området foreløbigt.
(Jyllands-Posten 24/2-1998)
 
Flertal af svenskere imod Irak-angreb
45 procent af svenskerne er direkte imod at USA vil bombe Irak, mens 19 procent har svaret "ved ikke" i en svensk meningsmåling. Kun 36 procent mente, at det var en god ide. Dobbelt så mange mænd som kvinder gik ind for at bruge magt.
(Jyllands-Posten 23/2-1998)
 
Kvinder i trøjen
Danske kvinder kan nu få en uddannelse i forsvaret på samme vilkår, som de mandlige værnepligtige. Der er ikke tale om en egentlig kvindelig værnepligt, men om et tilbud. Efter denne uddannelse indgår kvinderne på sædvanligvis i forsvarets mobiliseringsstyrke.
(Jyllands-Posten 20/2-1998)
 
Clintons krigskampagne endte i kaos
Buh-råb og vrede slagord fra antikrigs-demonstranter regnede ned over USAs udenrigsminister og forsvarsminister, da de forsøgte at forsvare regeringens plan om en hurtig, begrænset og effektiv luftkrig mod Irak. Regeringen havde været så sikker på succes, at kampagnen blev sendt direkte i tv.
(Jyllands-Posten 20/2-1998)
 
Saddam bange for Israels atomvåben
Israel ville svare igen med atomvåben, hvis Irak angreb med biologiske eller kemiske våben. Det siger en analyse, som oberstløjtnant Lars Møller fra Forsvarsakademiet har fremlagt. Oberstløjtnanten tror ikke på, at Saddam Hussein tør anvende sine masseødelæggelsesvåben.
(Jyllands-Posten 20/2-1998)
 
Danskere støtter krig
Præcist to ud af tre danskere går ind for en "militær aktion" mod Irak, viser en Sonar-måling i Jyllandsposten. Næsten lige så mange af de adspurgte mener, at Danmark skal være med. Til gengæld mener kun 40%, at det planlagte transportfly er en passende deltagelse. En tredjedel ønsker et blødere svar, mens 17% vil slå hårdere til.
(Jyllands-Posten 19/2-1998)
 
Socialdemokrater imod krig
Fem socialdemokrater brød gruppedisciplinen i Folketinget under afstemningen om Golf-krisen. Uden for Folketinget er listen væsentligt længere. Flere amtsformænd, medlemmer af hovedbestyrelsen og også den tidligere statsminister Anker Jørgensen er imod beslutningen.
(Jyllands-Posten 19/2-1998)
 
Finansudvalg kristiserer forsvarets edb
Det danske forsvar vil investere op mod en milliard kroner i et altomfattende nye edb-system, der skal kunne styre hele forsvarets økonomi på en gang. Finansudvalget er stærkt kritisk over for projektet, der betegnes som et højrisiko-projekt med store muligheder for sammenbrud og langvarige forsinkelser.
(Jyllands-Posten 19/2-1998)
 
EU drøfter regler for våbeneksport
England står bag et forslag om en adfærdskodeks, der skal modvirke våbeneksport til ustabile lande og undertrykkende regimer. Både menneskerettighedsorganisationer og militærfolk kritiserer forslaget for ikke at være vidtrækkende nok. Landene skal efter forslaget begrunde afslag og tilladelser til eksport for hinanden, men det skal ske i hemmelighed.
(Politiken 17/2-1998)
 
Ros til forsvarets bygninger
Københavns Murerlaug har uddelt "Murerprisen" til Forsvarets Bygningstjeneste, der har "stedse med dygtighed fortsat den nødvendige tradition at vedligeholde og udbygge vores forsvarsanlæg". Skiftende magthavere har udover det forsvarsmæssige lagt al deres anseelse i byggeriet, så her er ikke sparet på noget. Prisen består i en granitmosaik af billedhuggeren Bjørn Nørgaard.
(Jyllands-Posten 17/2-1998)
 
Dansk militærfly til Golfen
Regeringen har besluttet at stille et af de tre danske Hercules transportfly til rådighed for de amerikanske styrker i Golfen. Flyet vil formentlig skulle transportere amerikansk personel og materiel under den forventede militære indsats mod Irak. Den danske deltagelse i krigen støttes af et massivt flertal i Folketinget.
(Jyllands-Posten 17/2-1998)
 
Boeing dropper civil produktion
Den amerikanske flygigant Boeing sælger sin civile helikopterafdeling. Sidste år solgte virksomheden kun 30 civile helikoptere. Fremover vil Boeing koncentrere sig om militære helikoptere, hvor salget går bedre.
(Jyllands-Posten 14/2-1998)
 
Tysk ja til NATO-udvidelse
Den tyske forbundsdag har med overvældende flertal godkendt den kommende NATO-udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn. Det danske folketing har tidligere ratificeret aftalen som det første af NATO-landene.
(Jyllands-Posten 14/2-1998)
 
Simpelt flertal for krig
Med et folketingsflertal i ryggen kan en dansk regering sende danske soldater i krig. Teoretisk set kan en militæraktion vedtages med en eneste stemme for, hvis resten af et beslutningsdygtigt Folketing afholder sig fra at stemme. Der er i Grundloven intet krav om et kvalificeret flertal og heller ingen mindretalsbeskyttelse, hvor beslutningen kunne udskydes eller sendes til folkeafstemning.
(Jyllands-Posten 14/2-1998)
 
Dansk støtte til Irak-bombning
Danmark støtter USAs planer om en militæraktion mod Irak, hvis den nuværende krise ikke kan løses ad diplomatisk vej. Dermed ligger Danmark på linje med flertallet af NATO-landene. Også Spanien, der tidligere var imod, er ved at ændre holdning til spørgsmålet. Frankrig er fortsat imod, men ser dog kun få muligheder for at løse krisen med diplomati.
(Politiken 11/2-1998)
 
Egypten kritiserer enøjet syn på Golfkrisen
Egypten beklager den dobbeltmoral, der gør Saddam Husseins Irak til skurk, mens Israel ikke kritiseres: Så længe Israel holder sig udenfor enhver form for kontrol med deres egne lagre af frygtelige våben, er det svært at overbevise den arabiske offentlighed om, at Saddam Hussein er en skurk. Israel menes at have skjulte lagre af atomvåben.
(Jyllands-Posten 11/2-1998)
 
Frankrig løj om atomforurening
De franske atombombe-sprængninger i Stillehavet forurenede området langt værre, end hidtil indrømmet. Forskere og læger fik besked på at tie stille for at Frankrig kunne fortsætte udviklingen. Soldater blev bevidst udsat for stråling og i et tilfælde evakuerede franskmændene et europæisk lærerpar fra en ø, da atomskyen ramte den. De indfødte blev ikke advaret.
(Jyllands-Posten 08/2-1998)
 
Rusland i retten for død soldat
Et russisk ægtepar kræver erstatning for deres søn Andrej, der blev dræbt i Tjetjenien. Forældrene mener, at sønnen ulovligt blev tvunget i krig og har trukket regeringen i retten. Andrej blev sendt til Tjetjenien for anden gang kort før hans værnepligt sluttede, men havde ikke meldt sig frivilligt, som reglerne kræver.
(Jyllands-Posten 08/2-1998)
 
Falsk oberst i fem år
Den amerikanske oberst Scott var en agtet gæst på en tysk militærbase i Leipheim. Basen gav ham eget kontor og flagede med det amerikanske flag til ære for ham. Nu er "obersten" afsløret som en pensioneret politiassistent, der oprindelig havde klædt sig ud til det lokale karneval, men lod den vellykkede spøg fortsætte i en årrække.
(Politiken 05/2-1998)
 
USA-miner giver problemer i mange lande
Spanien er i gang med at destruere sine egne i alt 820.000 antipersonelle miner, men derved er landet ikke renset. USA har nemlig også miner i Spanien i et depot på en flådebase. Spanien ønsker, at USA fjerner disse miner og er gået til de andre NATO-partnere for at få fremsat en fælles anmodning. USA har miner deponeret i en række europæiske lande.
(Jyllands-Posten 03/2-1998)
 
Hæren har forurenet Hjørrings vand
Otte kommunale brønde i Hjørring er lukket, da der er fundet triklor ethylen i vandet. Opløsningsmidlet stammer fra Hærens Materiel Kommando, hvor det i en årrække sivede ud fra et værksted til affedtning af våben. Kaserneledelsen fik en rapport om problemet, men overvejede sagen i to måneder, før kommunen blev orienteret om problemet.
(Jyllands-Posten 03/2-1998)
 
Danske soldater skal blive i Bosnien
Den danske bataljon i Bosnien kan se frem til mange år endnu, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen under et besøg i de danske lejre. Han forventer, at NATOs Råd vil forlænge mandatet, når det udløber i juni. I følge statsministeren skal tropperne bruges til at holde freden, men især til at presse de lokale politikere og fremme genopbygningen af landet.
(Jyllands-Posten 30/1-1998)
 
IBM får milliard-ordre af det danske forsvar
Forsvarsministeriet køber et nyt edb-system til en pris på over en halv milliard kroner hos IBM. Systemet skal styre økonomien hos det danske forsvar og er som noget nyt bygget op næsten som for et privat firma. Det betyder, at forsvaret skal lære at styre efter omkostningerne.
(Jyllands-Posten 29/1-1998)
 
Tidligere minister i våbenskandale II
En fransk udenrigsminister er sigtet for at have tiltusket sig millionbeløb i forbindelse med en våbenhandel. Ministeren var i 1989 modstander af at Frankrig solgte seks missilbevæbnede fregatter til Taiwan men ændrede mening, så milliardhandlen blev gennemført. Våbenfirmaet bag fregatterne har oplyst, at der er udbetalt mindst 50 millioner kroner i bestikkelse - men ministeren fastholder, at det ikke er til ham.
(Jyllands-Posten 28/1-1998)
 
Brugte kampvogne til tredobbel pris
Forsvaret fik bevilget 51 brugte kampvogne til en samlet pris på 583 millioner kroner, men "glemte" at fortælle Folketingets finansudvalg, at de ydeligere vil koste 1,2 milliarder kroner. Kampvognene trænger så hårdt til en modernisering, at de pt. er ubrugelige. Kampvognene er primært indkøbt til hærens opgaver i udlandet. For stort set de samme penge kunne forsvaret have købt den nyeste model af den tyske Leopard-kampvogn.
(Jyllands-Posten 28/1-1998)
 
Militær telefonterror mod bilværksted
Et jysk bilværksted har overtaget Flyvestation Aalborgs gamle telefonnummer for et par år siden, men får stadig masser af militære opkald. Værkstedet er blandt andet blevet bedt om at sende en redningshelikopter - og om at modtage 50 jægersoldater. Nogle af opkaldene er henvist fra Flyvestation Karup, der heller ikke har opdaget, at de militære telefonnumre er blevet ændret.
(Jyllands-Posten 27/1-1998)
 
Hækkerup trak mineforbud i langdrag
Danmark var ikke noget foregangsland, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen tilsluttede sig det verdensomspændende forbud mod antipersonelle landminer, skriver Jyllands-Posten. Forsvarsminister Hans Hækkerup insisterede i flere år på at minerne var en vigtig del af forsvaret, mens forsvarets egne eksperter sagtens kunne undvære dem.
(Jyllands-Posten 25/1-1998)
 
Irske soldater sagsøger militæret
Foreløbigt har mere end 11.000 irske soldater krævet erstatning for høreskader af den irske hær. Skaderne er opstået ved skydeøvelser uden høreværn - og fra larmende militærorkestre. Sagsanlæggene breder sig. Tidligere FN-soldater har krævet erstatning for solskoldninger i Libanon, hvor der ikke blev udleveret sololie - og for madforgiftninger samme steds. Hver uge kommer der hundrede nye sager til, så det irske forsvarsministerium har afsat en milliard kroner på budgettet for 1998 til erstatninger.
(Jyllands-Posten 25/1-1998)
 
Fredelig journalist var østtysk agent
Journalist Flemming Sørensen har indrømmet, at han fra 1959 og tyve år frem har leveret militære hemmeligheder om Danmark og Vesttyskland til den østtyske sikkerhedstjeneste. Flemming Sørensen var også aktiv i fredsbevægelsen, blandt andet for Nej til Atomvåben. Han blev i 1982 frikendt, men nu viser Stasis frigivne papirer, at han blev betalt af den østtyske stat for at levere oplysninger.
(Jyllands-Posten 25/1-1998)
 
Militær astrologi
Den russiske flåde har en forskningsenhed i Skt. Petersborg, der arbejder med astrologi. Forskerne praler blandt andet med, at de forudså en større flyulykke ved Irkutsk og Estonia-færgekatastrofen. Gruppen laver hver tredje måned en rapport til overkommandoen med forudsigelser. Militæret afviser officielt gruppens eksistens, der blev afsløret af et russisk dagblad.
(Jyllands-Posten 24/1-1998)
 
Affaldsmedicin som nødhjælp
Store mængder medicin, der er sendt til Bosnien som nødhjælp, er alt for gammelt. Dele af medicinen stammer fra 2. Verdenskrig. Op mod 60% af medicinhjælpen skal nu destrueres, hvad der vil koste 200 millioner kroner. Organisationen "Læger uden grænser" mistænker medicinalfirmaerne for bevidst at have tømt lagre, for selv at slippe for at betale for destruktionen. Samtidig kunne "hjælpen" trækkes fra i skat.
(Jyllands-Posten 24/1-1998)
 
Danske tropper til Afrika
Danmark er parat til at sende op mod 150 soldater til Vestsahara, hvor der skal afholdes en vigtig afstemning, der skal afgøre områdets status. Marokko og frihedsbevægelsen Polisario kæmper om magten i området, der er en tidligere spansk koloni. De danske soldater skal indgå i en FN-operation, for at sikre ro under afstemningen.
(Jyllands-Posten 24/1-1998)
 
Forsvaret søger piger
En kampagne til fem millioner skal lokke piger til det danske forsvar. Det bliver sværere og sværere at skaffe gode officersaspiranter, så nu satser forsvaret målrettet på pigerne. Målet for hvervekampagnen er at skaffe mindst 1000 kvindelige ansøgere til 225 ledige pladser på officersskolen.
(Århus Stiftstidende 23/1-1998)
 
Afrikanske ministre så på dansk militær
Tolv ministre fra otte sydafrikanske lande besøgte Danmark for at lære om fredsbevarende missioner, det militære baltiske samarbejde og Den Danske Internationale Brigade. De store kampvogne, automatriflerne og fragmentationsvestene fik drengene frem i de granvoksne mænd, der nu skal videre for se Brigaden i funktion i Bosnien.
(Jyllands-Posten 22/1-1998)
 
Militæret overtager flere civile opgaver
Forsvaret skal nu stå for overvågningen af havmiljøet fra fly. Opgaven er tidligere blevet løst af et privat firma, men fremover er det Søværnets Operative Kommando og flyvevåbnet, der skal løse denne opgave for Miljøstyrelsen. Tidligere har forsvaret også overtaget ismeldetjenesten og isbryderne.
(Jyllands-Posten 20/1-1998)
 
Frankrig solgte våben til folkemord
Flere måneder efter at slagterierne i Rwanda startede, fortsatte Frankrig med at sælge våben til landet. Frankrig benægter, men en avis har fremlagt detaljeret dokumentation for salgene. Våbensalget skal være sket som led i en hemmelig fransk plan for at støtte fransktalende dele af Afrika mod de engelsktalende.
(Jyllands-Posten 14/1-1998)
 
Våbenfabrik laver cykler
Smith & Wesson er mest kendt for pistoler, men det amerikanske våbenfirma er nu også begyndt at lave cykler. Helt i firmaets ånd er der dog tale om specialbyggede cykler til politiet. De avancerede mountainbikes udstyres med 24 gear og solide støddæmpere - samt sirene og roterende blink.
(Jyllands-Posten 06/1-1998)
 
Østspioner ind i NATO
Spionerne følger med, når Polen, Tjekkiet og Ungarn lukkes ind i NATO. Embedsmænd i de militære organer er bekymrede over, hvad de tidligere kommunistiske stater bringer ind sammen med deres sikkerhedstjenester til NATO. I Tjekkiet er der renset grundigt ud i det tidligere stærkt kommunistiske efterretningsapparat, mens der i Polen kun er sket en vis udskiftning. I Ungarn sidder der fortsat kommunister, der styrer spionnettet.
(Århus Stiftstidende 05/1-1998)







# FRED.dk 1997
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Fortsat bomberydning efter 1. Verdenskrig
Et særligt korps indsamler tre tons gamle bomber og sprængfarlig ammunition hver eneste uge i Belgien. De voldsomme mængder sprængstoffer ligger på de tidligere slagmarker omkring byen Ypres, hvor der blev udkæmpet fire store slag under 1. Verdenskrig. Også store mængder giftgas dukker frem af jorden. Oprydningen efter den gamle krig ventes at ville fortsætte 150 år endnu.
(Berlingske Tidende 28/12-1999)
 
NATO brød folkeretten
Bombningen af Kosovo var en helt klar overtrædelse af gældende folkeret. Det fastslår en rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut: "Efter gældende folkeret er der ingen ret for staterne til at foretage humanitær intervention i en anden stat uden forudgående bemyndigelse", hedder det i en af rapportens konklusioner.
(Berlingske Tidende 8/12-1999)
 
U-lande beklager I-landenes våbensalg
"Der er et stort element af perversitet og amoral i, at EU-landene opfordrer til fred i de konfliktramte lande, mens de selv forsyner de fattige lande med våben. Europa er nødt til at standse hjælpen til de krigslystne i u-landene", sagde den sydafrikanske vicepræsident Jacob Zuma. Opfordringen lød fra et særligt topmøde, som 71 af klodens fattigere lande holdt.
(Berlingske Tidende 28/11-1999)
 
Konspirationsfilm om Kosovo
Kevin Costner spiller hovedrollen i Oliver Stones næste film, hvor den kontroversielle filminstruktør kaster sig over NATO. Filmen med navnet "Beyond Borders" skal optages på britiske militærbaser. Oliver Stone har tidligere lavet "JFK" om mordet på præsident Kennedy.
(Politiken 27/11-1999)
 
Officer truede menige med pistol
En dansk løjtnant blev så ophidset over at gribe to soldater i en uautoriseret smøg-pause under en øvelse, at han rettede sin pistol mod panden på den ene soldat. Han skældte dem samtidigt højlydt ud, indtil andre soldater fik ham stoppet. Officeren risikerer hæftestraf.
(Politiken 20/11-1999)
 
Tyskere dømt for opfordring til desertører
Det koster bøder på op til 24.000 kroner at have opfordret soldater til at desertere i Tyskland under Kosovo-krigen. Bødestrømmen har ramt 30 underskrivere af et "Call to all soldiers: Refuse to participate in this war!". Blandt de anklagede er redaktøren af det tyske blad "Graswurzelrevolution", der offentliggjorde opfordringen.
(A-Infos News Service 15/11-1999)
 
Fredstræning til børn i Columbia
UNICEF træner 100.000 columbianske børn i at skabe fred. Kampagnen hedder "Manos a la Paz" (Hænder for Fred) og skal lære børnene tolerance, respekt for andre og solidaritet. Kampagnen skal give et skub i retning mod en for-handlingsløsning for det krigsplagede land. Mindst 35.000 columbianere er blevet dræbt i det sidste ti års borgerkrig i landet.
(www.unfoundation.org UNN Wire 5/11-1999)
 
Ingen sikring af danske registre
Der blev ikke ved salgene af Tele Danmark og det tidligere Datacentralen til USA taget særlige forholdsregler vedrørende registersikkerhed eller landets sikkerhed i anledning af, at køberne skulle have amerikanske efterretningstjenester som kunde, oplyser Mogens Lykketoft. Så nu er det et amerikansk firma, der har kontrol over alt fra cpr-registret over politiets registre til Forsvarets Efterretningstjenestes registre i Danmark.
(Politiken 28/10-1999)
 
Amerikansk stat boycotter Burma
Staten Massachusetts vil ikke handle med virksomheder, der er engageret i Burma, hvor menneskerettighederne under-trykkes. Den amerikanske stat er tidligere gået forrest for at lægge pres på apartheid-tidens Sydafrika. Sagen har ikke kun vakt begejstring og er to gange blevet underkendt ved domstolene, da den er i strid med de såkaldte WTO-principper om fri verdenshandel.
(Informatíon 7/10-1999)
 
Bakterier laver atombomber
Indiske forskere vil bruge en bakterie, der selv kan udvinde uran af malm. Indien ønsker sig mange flere atombomber og har brug for 2-3 gange den mængde uran, som landet kan udvinde med de gængse metoder. Bakterien har allerede været på arbejde i Canada.
(Ingeniøren 18/9-1999)
 
USA ønskede ineffektivitet i FN
"USAs udenrigsministerium ville have, at FN skulle være ineffektiv, uanset hvilke initiativer organisationen tog. Den opgave blev overdraget til mig, og jeg gennemførte den med en ikke ubetragtelig succes". Citat fra tidligere FN-ambassadør David Moynihan for USA, der i 70erne blokerede for FN-initiativer mod Indonesiens besættelse af Østtimor.
(Politiken 17/9-1999)
 
Svenske kanoner i indisk valgkamp
Store plakater med svenske Bofors-kanoner præger den indiske valgkamp, hvor de to største partier profilerer sig på grænsekonflikten med Pakistan om delstaten Kashmir. Kanonerne fra den svenske Celsius-koncern viste sig meget effektive her. Den svenske regering har trods protester besluttet sig for at sælge ammunition og reservedele til Indien.
(Politiken 02/9-1999)
 
Australien rekrutterede nazister
Mindst 127 tyske videnskabsfolk og teknikere blev efter 2. Verdenskrig hentet til Australien, hvor de blandt andet forskede for det australske forsvarsministerium. Mange af tyskerne havde en fortid i nazistiske organisationer, og der kan også gemme sig eftersøgte krigsforbrydere i gruppen. Officielt havde alle tyskere indrejseforbud indtil 1952.
(Politiken 20/8-1999)
 
Nordiske ubådsplaner fortsætter
Det fællesnordiske ubådsprojekt "Viking" sejler videre efter forsvarsforliget. Den danske industrigruppe bag projektet arbejder videre på konstruktionen, selv om den endelige beslutning om nye ubåde til Søværnet er udskudt til år 2004. Efter den oprindelige plan skulle Danmark købe fire af de nydesignede ubåde.
(Ingeniøren 11/6-1999)
 
Hård straf til aktivist
"Stop drabene" og "Ophæv sanktionerne" skrev Andrea Needham på muren til det britiske udenrigsministerium, samtidig med at hun hældte uægte blod på. Aktionen foregik i 1998 mens Irak blev bombet og i marts 1999 blev hun idømt 28 dages fængsel. Andrea er medlem af gruppen Voices in the Wilderness, der også er tiltalt for at have sendt legetøj og medicin til Irak.
(Peace News, june 1999)
 
700 hjælpeorganisationer til det tidligere Jugoslavien
De sidste ti år har mere end 700 non-governemental organisations ladet sig registrere i Serbien, Kosovo og Montenegro. De fleste blev aktive under krigene i Kroatien og Bosnien. Alle tyve forskellige etniske grupper i regionen er involveret i så forskellige emner som: Menneskerettigheder, flygtninge, krisecentre for voldsramte kvinder, miljøbeskyttelse, skoleundervisning i ikkevoldelig konfliktløsning, uafhængige medier og rehabilisering af krigsofre.
(Peace News, june 1999)
 
Militærnægter sendes retur til Tyrkiet
Hüsnü Enzoy, militærnægter fra den kurdiske del af Tyrkiet, har sammen med sin kone og deres to år gamle datter søgt asyl i Tyskland. Her har han offentligt kritiseret Tyrkiets undertrykkelse af kurderne, men de tyske myndigheder vil alligevel sende ham tilbage til Tyrkiet. DFG-VK Mainz (tysk afdeling af War Resisters' International) støtter Hünnü Enzoys ankesag.
(DFG-VK Mainz, june 1999)
 
Flygtninge ind på dansk kaserne
Randers Kaserne blev nedlagt i 1997, men oplever nu er mere fredeligt efterliv. Bygningerne indrettes nu, så 800 flygtninge fra Kosovo kan få et midlertidigt fristed i dem. Kasernen rummer 105 værelser og 30 belægningsstuer. Den ejes fortsat af staten, der forsøger at sælge den.
(Jyllands-Posten 6/3-1999)
 
Flest ønsker nedskæringer i forsvaret
37 procent ønsker at skære ned på forsvaret, 12 procent vil udvide forsvarsbudgettet og resten synes det er passende. Det resultat har Gallup spurgt sig frem til i en undersøgelse, der også viser solid opbakning til NATO. 82 pct. af vælgerne støtter Danmarks NATO-medlemskab, og det er den hidtil stærkeste støtte til NATO. 67 procent støtter den internationale indsats, og 49 procent mener den er lige så vigtig eller vigtigere end det danske forsvar. Ubådene får ringe støtte og stort set ingen ønsker flere kaserner.
(Berlingske Tidende 07/3-1999)
 
Måske frihed for Øst-Timor
Øst-Timor har været besat af Indonesien siden 1975. Annekteringen har aldrig været godkendt af FN og nu er der håb om, at Øst-Timor igen kan blive selvstændigt. I et nyt udspil har den indonesiske regering erklæret, at den overvejer at give Øst-Timor selvstændighed. Udspillet bliver støttet af Indonesiens magtfulde militær.
(Politiken 29/1-1999)
 
Paven hudfletter USA
Pave Johannes Paul II fordømte USAs gentagne tilsidesættelser af FN under sit besøg i USA. "Supermagten USA kan ikke tillade sig at ville styre verden uden om Rusland, Kina, den arabiske verden og alle tredjeverdenslandene. USA er ikke et eksempel for verden på et virkeligt frit, demokratisk, retfærdigt og humant samfund", sagde paven.
(Politiken 29/1-1999)
 
Forslag om tilbagetrækning af danske styrker
Enhedslisten vil have ophævet folketingsbeslutningen om dansk deltagelse i et militært angreb på Irak. Partiet fremsætter derfor i februar 1999 et forslag til folketingsbeslutning, der samtidig indeholder en opfordring til regeringen om at støtte den demokratiske opposition i Irak.
(Enhedslisten 24/2-1999)
 
USA vil bygge missilforsvar for milliarder
USA vil bruge 42 milliarder dollars på et nyt landbaseret raketforsvar, der skal være i stand til at opdage og nedskyde mindre raketter som et beredskab mod angreb fra lande som Nordkorea, Irak og Iran. Præsident Clinton har derfor anmode Ruslands præsident om en genforhandling af missil-traktaten fra 1972, der forhindrer de to nationer i at opbygge et sådant raket-forsvar.
(Jyllands-Posten 22/1-1999)
 
Danske jagere til Balkan
Seks F16-fly blev torsdag sendt til en base i Italien, hvor fra et angreb kan sættes i værk med 48 timers varsel. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen har lovet, at Folketinget informeres før de danske fly sendes i aktion. Eksperter mener ikke, at en bombeaktion kan blive aktuel før i næste uge.
(Politiken 21/1-1999)
 
Færøerne vil ikke have værnepligt
Den færøske lagmand og vicelagmand afviser et forslag om, at færingerne skal have tvungen dansk værnepligt. "Tanken om at tvinge unge færinger ned i den danske hær er mig meget fremmed", siger lagmand Anfinn Kallsberg. Det danske forslag indbefatter også de grønlandske mænd.
(Jyllands-Posten 20/1-1999)
 
Fortsat flere nægtere
Antallet af militærnægtere er steget med 16 procent i løbet af de to seneste år. I 1996 blev der registreret 762, året efter 836, og i 1998 var der 885. "Der er jo ingen fjender, så hvorfor i alverden skal man lære våbenbrug og udsætte sig selv for meningsløs militær disciplin?" siger Øjvind Vilsholm fra Militærnægterforeningen.
(Jyllands-Posten 20/1-1999)
 
Paven taler imod krig
"Den nye krise i Irak har endnu engang vist, at krig ikke løser problemerne. Krøg gør dem mere indviklede, og civilbefolkningen får lov til at bære de tragiske konsekvenser"
(Pave Johannes Paul II tale om verdens tilstand 11/1-1999.)
 
En omvendt Skipper Skræk
Enzymer fra spinat kan spise sprængstof og omdanne det til ufarlige biprodukter. Forskere i USA arbejder på produktet, som skal bruges på de forældede bomber, der venter på at blive destrueret. USA har mindst 500.000 tons skrottede bomber liggende.
(Ud & Se januar 1999)
 
300.000 børnesoldater
Mindst 300.000 børn kæmper som soldater, selv om det er forbudt i henhold til folkeretten. Den militærteknologiske udvikling gør, at det er muligt for stadigt yngre børn at bære og bruge automatiske våben. Hovedparten er 15-18 år og bliver tit de første ofre under kamp.
(Amnesty International 11/1-1999)
 
Sverige åbner ikke for militært samarbejde
Sverige vil fortsat være alliancefrit og åbner ikke op for militært samarbejde med andre lande. Den svenske regering har besluttet ikke at støtte et kontroversielt forslag om at Sverige skulle kunne samarbejde aktivt med NATO, EU og FN og andre sikkerhedsorganisationer i Europa. Der er dog det forbehold i forslaget, at Sverige ikke må indgå gensidige forsvarsforpligtelser med andre lande, men hele forslaget blev afvist.
(Jyllands-Posten 11/1-1999)







# FRED.dk 2000
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Computerspil som våben for Saddam
Irak har købt 4.000 af de nye PlayStation2 spillemaskiner. Det har med samme affødt spekulationer om, at Iraks hersker Saddam Hussein vil bruge spillets computer til at designe våben med, eller til at beregne raket-baner. De japanske myndigheder stoppede en tidligere eksport med den begrundelse, at maskinen kan bruges militæret.
(Ekstra-Bladet 30/12-2000)
 
Rusland vred over dansk demonstration
Rusland protesterer officielt imod en lille dansk demonstration mod krigen i Tjetjenien, der blev holdt foran den russiske ambassade. Det russiske udenrigsministerium erklærede demonstrationen for "antirussisk". Vreden skyldtes især, at de tjetjenske separatisters officielle repræsentant i Nordeuropa talte på mødet.
(Berlingske Tidende 21/12-2000)
 
Tyrkiet stopper EUs militære planer
EU får ikke foreløbig mulighed for at låne NATOs tunge udstyr. Tyrkiet ønsker medbestemmelse, hvis EU skal trække på NATOs materiel og ressourcer. EU finder det uacceptabelt at Tyrkiet, der ikke er medlem af EU, skal have indflydelse - mens Tyrkiet bruger sin vetoret i NATO i et forsøg på at få tættere forbindelser til EU.
(Jyllands-Posten 19/12-2000 )
 
USA og Rusland i fælles kamp
I Kosovo skød bevæbnede mænd mod soldater fra USA og Rusland fra de fredsbevarende styrker, der er i området. De amerikanske og russiske soldater besvarede ilden, men trak sig tilbage. Det menes at være første gang siden 2. Verdenskrig, at russere og amerikanere sammen har kæmpet mod en fælles fjende.
(Jyllands-Posten 19/12-2000 )
 
Chile smugler narko
Chiles regeringshær og hemmelige politi har de sidste 20 år smuglet store mængder narkotika til Europa og USA. Narkotrafikken begyndte under general Pinochet, og er fortsat i gang. Trafikken er ofte sket med fly, der fragtede våben til Iran og Irak. Dele af indtægterne fra smuglingen gik til det hemmelige politi, mens resten endte hos de chilenske generaler.
(Radioavisen 18/12-2000 )
 
Ny militærpropaganda: krigeren.dk
Krigeren.dk er Forsvarets Værnepligt & Rekrutterings nyeste forsøg på at nå ud til de unge. Det nye ungdomsmagasin udkommer på papir og internet, og indeholder stof om filmpremierer, surfing - og militæret. De unge skal udlevere adressen for at deltage i konkurrencer, og vil herefter modtage breve med militære tilbud.
(krigeren.dk)
 
Udenlandske soldater igen på Bornholm
Bornholm har været fri for fremmede tropper siden afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor øen blev befriet og midlertidigt besat af Sovjet-hæren. Nu har Hærens Operative Kommando erklæret Den Kolde Krig for afsluttet, og har sendt 41 britiske faldskærmssoldater i træning på Bornholm.
(Jyllands-Posten 1/12-2000 )
 
Danmark ansætter lejesoldater
Det danske flyvevåben har stort besvær med at skaffe piloter trods store lønstigninger. Nu bliver konsekvensen, at de første udenlandske piloter ansættes i instruktør-stillinger. Og fra maj næste år omskoles en engelsk pilot til kamppilot, i henhold til EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.
(Politiken 26/11-2000)
 
Krigsglade kvinder i historien
Det lykkedes en præstedatter og en gruppe medsøstre at indsamle penge til otte Krupp-kanoner i 1883. Disse såkaldte "kanonkvinder" ønskede at demonstrere deres nationale sindelag og støtte de oprustnings-ivrige dele af den danske rigsdag.
(Politiken 25/11-2000)
 
Israel sælger våben til Indien
Pakistan og Indien har udkæmpet en række slag om Kashmir-områdets grænser. Indien får nu en håndsrækning fra Israel, der leverer et antal ubemandede spionfly, der skal indsættes i grænseområdet til overvågning.
(Politiken 25/11-2000)
 
Rusland bryder USA-embargo
USA og Rusland har tidligere haft en aftale, der indebar et stop for nye våbensalg til Iran. Den bryder Rusland nu. USA og Irak er ved at tilnærme sig hinanden igen, og Rusland frygter at miste de indbringende våbensalg.
(Jyllands-Posten 24/11-2000 )
 
Militær fredning
Et militært område I Nordsjælland med navnet Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads er blevet fredet, selvom forsvaret fortsat bruger det og ikke har planer om at forlade det foreløbigt. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den bemærkelsesværdige fredning af de 489 hektar græslandskab med spredte bevoksninger.
(Politiken 23/11-2000)
 
Multinationalt NATO-korps i Polen
22.000 danske soldater er nu tilmeldt NATOs "Multinationalt Korps Nordøst", der i alt består af 70.000 danske, tyske og polske soldater. Den danske forsvarsminister Hans Hækkerup er en af de drivende kræfter bag samarbejdet, der er det første NATO-korps med et tidligere østblokland fuldt integreret.
(Politiken 23/11-2000)
 
Fortsat terror i Tjetjenien
I Tjetjenien fortsætter bomber, miner og geværkugler med at dræbe civile, skriver organisationen Læger uden Grænser i en rapport til Europarådet. Organisationen opfordrer Europarådets lande til at indbringe Rusland for Menneskerettighedsdomstolen samt for FNs Sikkerhedsråd.
(Politiken 23/11-2000)
 
Jæger-soldater faldt i vandet
To "læderhalse" fra Jægerkorpset faldt af under en prøvesejlads i en gummibåd i Aalborg Havn. De to soldater skvulpede rundt i havnebassinet, mens den førerløse båd med stor fart sejlede i cirkler omkring dem. Det kommunale redningsvæsen måtte rykke ud for at redde soldaterne op.
(Ekstra-Bladet 30/9-2000)
 
Hellere våben end tobak
Unge har mere imod at producere tobak end våben, viser en undersøgelse i Ugebrevet Mandag Morgen af danskernes syn på forskellige brancher. Undersøgelsen placerer våbenindustrien i samme klasse som tobak og porno.
(Ugebrevet Mandag Morgen 20/11-2000)
 
Boykot israelske varer
Danmark bør boykotte israelske varer og isolere Israel, så længe besættelsen fortsætter. Det er opfordringen fra en ny Palæstina-komité, der er dannet i Århus på baggrund af de seneste sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensere i de besatte områder på Østbredden.
(Jyllands-Posten 20/11-2000 )
 
Ny dansk aflytning
Forsvarsministeriet opfører en ny aflytningsstation til 50 millioner kroner ved Hjørring i Nordjylland. Forsvarsministeren Hans Hækkerup nægter at kommentere, om anlægget skal indgå i det amerikanske Echelon-netværk. En officiel fransk rapport har bekræftet, at USA gennemfører ulovlig global aflytning.
(Dagbladet Arbejderen 17/11-00)
 
USA indrømmer militærkup i Chile
USA deltog aktivt i den politiske destabilisering af Chile forud for og under general Augusto Pinochets blodige militærkup i Chile i 1973. Denne sene indrømmelse kom samtidig med frigivelsen af en samling af hidtil hemmeligtstemplede dokumenter fra CIA, FBI og ministerier, som præsident Bill Clinton har beordret.
(Politiken 14/11-2000)
 
Storbritannien sender børn i krig
Det eneste europæiske land, der sender unge under 18 år i krig, er Storbritannien. Amnesty International dokumenterer i en rapport, at Storbritannien har sendt unge soldater til kampzoner i Kosovo, Nordirland og Falklandsøerne. Næsten hvert år dør andre unge under den militære uddannelse.
(Amnesty International 7/11-2000)
 
Danmark anklaget for krigsforbrydelse
Danmark er blevet indklaget for Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol for NATO-bombningen af tv-stationen i Beograd sidste år. I alt 17 af NATOs 19 medlemslande er anklaget i sagen, der er indbragt af familierne til de 16 dræbte ved angrebet.
(Dagbladet Arbejderen 4/11-2000)
 
Elefant-sabotage
Horder af vilde elefanter har lavet store skader på en indisk flybase, hvor de uden at ænse militærflyene krydser de trafikerede start- og landingsbaner. - De forstyrrer vore planmæssige operationer og er til fare for menneskeliv, udtaler en luftmarskal.
(Politiken 19/11-2000)
 
Koldt i Tjetjenien
"Folk spørger tit, hvordan livet er i Grosnij efter to krige. Jeg svarer altid: luk for gas. lys, telefon, vand og varme. erstat vinduesruderne med pap eller plastic, gå til fods alle steder hen og vær altid parat til at blive kontrolleret af russiske soldater, så vil I føle, hvordan Grosnij er i dag", forklarer Petra Prochazkovam, der er tjekkisk journalist, men bor i Tjetjenien.
(Politiken 19/11-2000)
 
Ny organisation mod landminer
"Danmark mod Landminer" vil arbejde mod et verdenssamfund, hvor ingen mennesker lever under truslen og konsekvenserne fra landminer". Organisationen er blevet budt velkommen af forsvarsminister Hans Hækkerup og støttes blandt andre af oberstløjtnant Ivan Hermansen, stifter af organisationen "Værn om Danmark".
(www.landminer.dk)
 
Danmark lavede våben for Nazi-Tyskland
Den danske stat solgte kanoner til Nazi-Tyskland helt frem til få dage før befrielsen, fremgår det af gamle rapporter og notater. Virksomheden DISA blev anvendt som dække, mens det reelt var Hærens Våbenarsenal, der producerede våbnene.
(Politiken 12/11-2000)
 
Fremmedlegionen får nye regler
Den franske Fremmedlegions æreskodeks lød tidligere blot "Missionen er hellig. Du gennemfører den til slut for enhver pris". Nu er det mere politisk korrekt tilføjet "under respekt for love, regler for krigsførelse og internationale konventioner" efter pres fra Forsvarsministeriet.
(Jyllands-Posten 12/11-2000)
 
Stadig færre soldater i Rusland
Rusland vil nedskære hæren med 600.000 soldater. I 1985 havde Sovjetunionens omkring seks millioner mand under våben, og i dag har Rusland omkring tre millioner. Planen er ikke at spare penge, men at kunne bruge flere penge til løn og udstyr for den enkelte soldat.
(Jyllands-Posten 11/11-2000)
 
Dyr gidselsudveksling
En israelsk ko var luntet over den følsomme grænse mellem Israel og Libanon, hvor den blev indfanget af en gruppe libanesiske børn. Nogle FN-soldater bad børnene sende koen tilbage. De ville de godt, men krævede "udveksling af gidsler" med et dusin libanesiske geder, der var strejfet den modsatte vej.
(Jyllands-Posten 8/11-2000)
 
Militær forlystelsespark
Et gigantisk hangarskib fra Rusland fungerer nu som tema-park nær Hong Kong. Da skibet blev solgt til Kina troede vestlige eksperter, at det skulle bruges militært. I stedet blev det proppet med forlystelser og souvenirboder, men også med film og udstillinger om russernes militære bedrifter og kinesiske kampvogne.
(Jyllands-Posten 30/10-2000)
 
Flora Brovina løsladt
Den kosovoalbanske aktivist Flora Brovina er benådet og løsladt fra den dom på 12 års fængsel for "terroristhandlinger", hun fik sidste år efter en langvarig kamp for menneskerettighederne. Flora Brovina blev benådet af den nye jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica.
(Jyllands-Posten 2/11-2000)
 
Våbensalg stoppede kritik
USAs præsident Bill Clinton pressede kongressen til at stoppe en resolution, der kritiserede Tyrkiet. Resolutionen fordømte tyrkiske massakrer mellem 1915 og 1923 på armeniere som folkemord. Tyrkiet havde advaret USA om at resolutionen kunne få konsekvenser for en aftale om køb af 145 kamphelikoptere.
(Politiken 21/10-2000)
 
Jugoslavisk kamp på internettet
Alle klik til den jugoslaviske opposition på internettet blev i en dags tid omdirigeret til Milosevics venner. Det var det serbiske informationsministerium, der pressede administratoren af det jugoslaviske .yu-domæne til at rette i den centrale database. Administratoren løslod på eget initiativ de kaprede adresser igen næste dag.
(Ekstra-Bladet 10/10-2000)
 
USA udvikler uryddelige landminer
En ny type panserminer kan selv hoppe på plads og lukke hullet, hvis mineryddere har ryddet en vej gennem et minefelt. USA har udviklet de nye landminer samtidig med, at landet planlægger at underskrive Ottawa-konventionen, som forbyder brug af antipersonelminer. De mindre antipersonelminer blev tidligere brugt til at beskytte panserminer mod minerydning.
(Politiken 1/10-2000)
 
Ny debat om forsvarsforbeholdet
60.000 soldater står nu klar til EUs militære udrykningsstyrke. Det blev resultatet af et møde mellem forsvarsministrene fra de 15 EU-lande. Forsvarsminister Hans Hækkerup måtte fortælle, at Danmark ikke kan levere soldater - men bebudede samtidig, at det danske forsvarsforbehold skal tages op til debat til december.
(Politiken 23/9-2000)
 
Stort EU-samarbejde for våbenfabrikker
Seks EU-lande har underskrevet en samarbejdsaftale om harmonisering af våbenproduktionen. Aftalen er en konsekvens af udviklingen væk fra nationalt ejede fabrikker, og vil blandt andet føre til fælles regler for hvilke lande, den ny sammenslutning ønsker at sælge våben til.
(Svenska Freds september 2000)
 
Tysk forsvarsminister såret i Pentagon
Den tyske forsvarsminister måtte på skadestuen efter et besøg i USAs forsvarsministerium i bygningen Pentagon. Ministerens bil udløste en sikkerhedsmekanisme, der skal stoppe indtrængende køretøjer og gav ministeren flænger i hovedet og den ene fod.
(Politiken 7/9-2000)
 
Fredslejr i Greenham Common lukket efter 19 år
Den engelske kvinde-fredslejr i Greenham Common blev oprettet i 1981 som en protest mod opstillingen af krydser-missiler med atomvåben på en flyvebase. Missilerne blev fjernet i 1991, men lejren fortsatte med kravet om, at hele basens område blev givet tilbage til lokalbefolkningen. Det sker nu.
(Dagbladet Arbejderen 7/9-2000)
 
Voldeligt oprør nytter i Frankrig
"Skal man virkelig slå en præfekt ihjel, førend man kan råbe Paris op?" Dette spørgsmål stillede repræsentanter for de regionale selvstændighedsbevægelser i Frankrig, efter at den franske regering har givet Korsika mere selvstyre. Mordet på Korsikas præfekt i 1998 rystede Frankrig og den ny aftale har ikke skabt fred på Korsika, hvor underskrivelsen blev fulgt af et bombeattentat.
(Politiken 19/8-2000)
 
Stjernekrigs-projekt blev udsat
Den amerikanske præsident Bill Clinton har overladt beslutningen om at etablere et rumbaseret amerikansk raketforsvar (NMD) til sin efterfølger. "Flere fejlslagne forsøg med raket-teknologien gør det nødvendigt at udsætte beslutningen om et raketforsvar", sagde præsidenten.
(Jyllands-Posten 2/8-2000)
 
Krigsfange fra 2. Verdenskrig løslades
En gammel ungarsk mand er antageligt den sidste krigsfange fra 2. Verdenskrig. Manden blev fundet på et psykiatrisk hospital udenfor Moskva, hvor han har været siden krigen. Han mangler papirer og har dårlig hukommelse, men er nu blevet identificeret og kan snart vende hjem efter 58 års indespærring.
(Politiken 2/8-2000)
 
Kik CIA over skulderen
Satellit-billeder fra hele kloden med detaljer ned til en gange en meter kan nu købes frit til priser fra 15.000 kroner. Den kritiske "Federation of American Scientists" har allerede brugt muligheden med succes. Et billede af Nordkoreas missil-anlæg dokumenterede, at Pentagon overdrev størrelsen for at skabe støtte til det amerikanske stjernekrigsprogram NMD.
(Ingeniøren 9/6-2000)
 
Verdens største IBM-computer til atomtest
IBM har bygget for 865 millioner kroner computer til USAs energiministerium. Computeren er den kraftigste i verden og skal bruges til at simulere atomprøvesprængninger med.
(Jyllands-Posten 30/6-2000)
 
Danske skibe sejlede kampvogne til krig
Svendborg-rederiet T&C sejlede kampvogne fra Polen til Sudan, mens landet var lukket for våbenhandel af Europarådet - hvor efter skibet sank under mystiske omstændigheder. "Vi er meget kede af det", udtaler rederiets direktør.
(Århus Stiftstidende 27/6-2000)
 
Smukke kanonskud for fred
Danmark har overenskomst med en række lande om høfligt at besvare kanon-salutter fra fremmede skibe. "Man kan sammenligne det med, at man stiller sablen, når man går ind i en kirke. Skibene tømmer simpelthen kanonerne, når de kommer til et fremmed land. Det er et synbol på, at man kommer med fred. Den tradition er så smuk, at man har fortsat den", forklarer Frank Rasmussen fra Orlogsmuseet.
(Politiken 23/6-2000)
 
Amnesty International anklager NATO
Amnesty International beskylder NATO for krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Kosovo. Amnesty International henviser til, at bombningerne af civile mål var en klar overtrædelse af gældende regler. NATOs generalsekretær George Robertson mener derimod, at Milosevic' krigsforbrydelser var så grove, at de retfærdiggjorde NATOs bombninger.
(Radioavisen 7/6-2000)
 
Jugoslaviske desertører udvises
To mænd fra Sandazakprovinsen i Montenegro Jugoslavien nægtes nu asyl i Danmark. De deserterede for halvandet år siden for at undgå militærtjeneste i den jugoslaviske hær, på opfordring fra et NATO-flyveblad. Udlændingestyrelsen har nu sendt i alt ti desertører tilbage til fængsel i Jugoslavien.
(Dagbladet Arbejderen 26/5-2000)
 
Lejesoldater leverandør til FN
Det private militære firma Sandline International står nu registreret som "leverandør" til FN. Sandline råder over en reel hær af elitesoldater og er blandt andet kendt for brud på FNs embargo mod import af våben til Sierra Leone. "Det er ikke en kontrakt, men vi er nu i et register over firmaer, der leverer denne slags ydelser. Så kan FN bare ringe", udtaler oberst Timothy Spicer fra firmaet.
(Politiken 21/5-2000)
 
Kold krig skal undersøges
Warzavapagtens angrebsplaner mod Danmark under den kolde krig skal undersøges. Det har regeringen besluttet efter pres fra de borgerlige partier, der dog også gerne ville have haft undersøgt danske borgeres samarbejde med de kommunistiske lande.
(Politiken 5/5-2000)
 
Amerikansk militær mod ø-bz'ere
Et par hundrede demonstranter har besat den lille atlanterhavsø Vieques i protest mod amerikanske bombardementer. USA har lejet øen af Puerto Rico som øvelsesområde, men der er protester fra øens beboere. 1.000 marineinfanterister står klar til at overtage bevogtningen af området, når demonstranterne er fjernet.
(Politiken 3/5-2000)
 
Golfkrigs-soldaters børn er også syge
Forsvarets Sundhedstjeneste vil undersøge en række danske soldaters børn. Soldaterne var udsendt til Golfen under krigen mod Irak og en del af dem meldte om kroniske sygdomme efter hjemkomsten. Nu har mange af dem fået børn med skader, der minder om forældrenes.
(Politiken 2/5-2000)
 
Computer-hemmeligheder forsvundet
En bærbar computer, der siges at rumme oplysninger om andre landes masseødelæggelsesvåben, er forsvundet fra det amerikanske udenrigsministerium. Forsvindingen blev først opdaget efter en måned, og det vides ikke, om den skyldes spionage.
(Politiken 26/4-2000)
 
En million vietnamesere skadet af krigsgifte
Under Vietnam-krigen oversprøjtede USA junglen med afløvningsmidler, så Vietcongs guerillaer ikke kunne gemme sig der. Nu vurderer de vietnamesiske specialister, at over en million er skadet af dioxin-giften og mange har født misdannede børn. Den amerikanske regering mener ikke at sammenhængen er bevist, men har udbetalt erstatning til egne soldater.
(Politiken 25/4-2000)
 
Smukke soldater i Israel
Samtlige kvindelige værnepligtige i den israelske generalstab var fotomodeller eller udvalgt fra skønhedskonkurrencer, afslørede en israelsk avis. Samtidig er det forbudt en overordnet i hæren at have et forhold til en underordnet, selvom begge skulle ønske det.
(Politiken 21/4-2000)
 
Finansministeriet vil spare på militæret
Forsvaret skal bruge over 100 millioner mindre om året, hvis det stod til Finansministeriet. Forsvarsministeriet har blankt afvist udmeldingen, men Finansministeriet mener pengene kan findes gennem rene besparelser ved fornuftigere indkøb.
(Politiken 19/4-2000)
 
Krigsforbrydelser i Skåne
Tusindvis af skånske frihedskæmpere blev spiddet levende på spidse pæle i 1659. I Blekinge 1564 blev 2000 mænd, kvinder og børn myrdet i et blodbad så voldsomt, at vandet i Rønne Å blev rødt. Det er en dansksindet skånsk historiker, der trækker disse grusomheder frem fra kampen om Skåneland, hvor der i løbet af 400 år blev udkæmpet 33 krige.
(Politiken 19/4-2000)
 
Borgerlig frygt for Stasis arkiver
Den tidligere tyske forbundskansler Helmut Kohl forsøger at stoppe for offentliggørelsen af aflyttede telefonsamtaler, som det østtyske efterretningsvæsen Stasi foretog mod kansleren. Kohl var selv med til at vedtage brugen af Stasi-arkiver, der hidtil har ført til 1.700 straffesager, men beklager sig nu over, at oplysningerne er indsamlet ulovligt.
(Politiken 19/4-2000)
 
Kvindelig filmstjerne opfandt våben
Hedy Lamarr er en af fortidens sexede stjerner, men var i al hemmelighed også våben-opfinder. Hun var gift med en østrigsk våbenfabrikant, som hun forlod til fordel for Hollywood, hvor hun blev kendt som "pin-up pige" for amerikanske soldater under 2. Verdenskrig. Her opfandt hun sammen med en avantgarde komponist et avanceret styresystem til torpedoer. Metoden blev aldrig anvendt, før den nu er genbrugt til mobiltelefonerne.
(Jyllands-Posten 10/4-2000)
 
Penge ned i raketsiloen
Alle tyske phennig-mønter skal hældes ned i de gamle atomraket-siloer, der står tomme efter afslutningen på den kolde krig. Det er en af den tyske forbundsbanks planer, da de store mængder kobber fra mønterne ellers vil give problemer med en stærkt faldende kobberpris.
(Århus Stiftstidende 21/3-2000)
 
Luder fik våben som betaling
To russiske soldater måtte aflevere deres våben som betaling til en luder, da de ikke havde penge med. Den nu svært bevæbnede luder blev arresteret på gaden af militærpolitiet, anklaget for ulovlig våbenbesiddelse. Soldaterne var udstationeret nær Tjetjenien og kommer nu i fængsel.
(Jørgen Johansen 15/3-2000)
 
Skjulte ubådsbaser i Grønland
USA har muligvis to hemmelige baser i det nordøstlige Grønland. Det grønlandske venstrefløjsparti Inuit Ataqatigiit har fundet oplysningerne fra et miljøkort frem til debatten om USAs eventuelle opgradering af radaren på Thulebasen. I Danmark benægter Forsvarsministeriet ethvert kendskab til de baserne.
(Dagbladet Arbejderen 29/2-2000)
 
Store våbenhandler vælter store politikere
Store og kontroversielle våbenhandler viser sig ofte at være forbundet med korruption på regeringsniveau. De seneste afsløringer har blandt andre ramt Helmuth Kohl og Wolfgang Schäuble fra regeringspartiet CDU i Tyskland, Frankrigs tidligere udenrigsminister Roland Dumas samt diverse politikere i Belgien og Storbritannien.
(Politiken 19/2-2000)
 
Danske militærfolk er civile i EU
Danmark sender en officer til EUs nye militære stab i Bruxelles. Dette strider umiddelbart mod de danske forbehold, så den danske officer skal udelukkende beskæftige sig med civil krisestyring og må ikke berøre militære spørgsmål. Med denne konstruktion mener udenrigsminister Niels Helveg Petersen omhyggeligt at leve op til forbeholdets ånd og bogstav.
(Politiken 15/2-2000)
 
Lægerne investerer i atom-ubåde og landminer
Lægernes Pensionskasse har aktier for 3,4 millioner kroner i den engelske våbenproducent British Aerospace, der blandt meget andet militært også bygger Trident atom-ubåde til den engelske flåde. Lægerne har diskuteret investeringerne i våben på flere generalforsamlinger, men har aldrig besluttet, at de skulle stoppes. Også mange andre danske pensionskasser har investeret i våbenproduktion.
(Aktuelt 14/2-2000)
 
"Militærforberedelse" som skolefag i Rusland
Alle skolebørn i Rusland skal nu igen lære "Militærforberedelse" i skolen. En af den nyudnævnte russiske leder Vladimir Putin første handlinger som fungerende præsident var at udstede en "Forordning om forberedelse af den russiske føderations borgere til militærtjeneste". Også Sovjettidens børn lærte våbenbrug i skolen.
(Politiken 12/2-2000)
 
Norge hemmeligt med i Starwars
En ny radarstation i Norge skal indgå i det planlagte amerikanske raketforsvarssystem, hævder amerikanske sikkerhedseksperter. Radaren er et fælles norsk-amerikansk projekt, der skal overvåge trafikken i rummet. Russerne er stærkt kritiske over planerne, der bryder aftaler om atomnedrustning.
(Bergens Tidende 10/2-2000)
 
Militær øst-støtte til krigsfilm
Militæret nægtede at låne materiel til filminstruktøren Aage Rais, da han indspillede den kontroversielle krigsfilm "På ærens mark". Optagelserne blev derfor flyttet til Estland, hvor militæret var mere hjælpsomt. Og det hele ser alligevel vældig dansk ud i filmen, for Estland har modtaget store mængder militært udstyr i støtte fra Danmark.
(Politiken 10/2-2000)
 
Computervold giver sammenhold
Børnenes fascination af voldelige computerspil skyldes ikke volden, men elementer som konkurrence og udfordring - ligesom ved de traditionelle spil. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra "Medierådet for børn og unge", der også ser computerspillene som en "social magnet", fordi børnene samles om dem.
(Politiken 8/2-2000)
 
USA svigtede albanske fanger
Mange tusinde kosovoalbanere sidder fortsat fængslet i Serbien efter krigens afslutning, skriver organisationen International Crisis Group i en rapport. Normalt indebærer en aftale om våbenhvile også udlevering af krigsfanger, men USA slettede denne paragraf for at få aftalen hurtigere vedtaget.
(Politiken 6/2-2000)
 
Den russiske kirke støtter krig
Patriark Aleksij, der er overhovede for den russisk-ortodokse kirke, opfordrede til at krigen i Tjetjenien skal fortsættes til "banditterne er udryddet" og uddelte medaljer og ordner til den russiske hærledelse. Også den russiske forfatterforening støtter krigen helhjertet.
(Politiken 6/2-2000)
 
Grønland skal deltage i Star-Wars
Den amerikanske base i Thule skal være en af fem varslingsstationer til opsporing af raketangreb fra "slyngel-stater". Det nye system skal kunne nedskyde fjendtlige raketter inden de når USA. Prøveaffyringer af systemet har ikke givet tilfredsstillende resultater. Planerne strider mod USAs traktat med Rusland, der forbyder opstilling af raketforsvar.
(Informatíon 5/2-2000)
 
Næsten officielle a-våben i Israel
For første gang er de israelske atomvåben blevet nævnt i det israelske parlament. Det israelske kommunistparti havde krævet debatten, som dog kun udløste det sædvanlige svar fra regeringen: "Israel har lovet ikke at være den første til at benytte kernevåben".
(Politiken 3/2-2000)
 
USA truer med at forlade FN
FN skal vise større respekt og forståelse for de amerikanske interesser, ellers kan det ende med, at USA melder sig ud. Det var budskabet i en tale, som formanden for det amerikanske senats udenrigsudvalg senator Jesse Helms, holdt for FNs Sikkerhedsråd. "De amerikanske skatteydere synes ikke de får nok ud af deres investering i FN, når FNs generalforamling tit stemmer imod USA og dets interesser", sagde senatoren.
(Politiken 22/1-2000)
 
Rusland hurtigere til atom-knappen
Den russiske regering må anvende atomvåben til at "afvise væbnet aggression, hvis alle andre midler til at løse en krisesituation er udtømt eller viser sig at være ineffektive". Det fremgår af et nyt dekret, der sænker tærsklen for brugen af atomvåben. Tidligere var det kun "i tilfælde af trussel mod Den Russiske Føderations eksistens".
(Informatíon 15/1-2000)
 
For ringe tv-dækning af våben-lobby
Modstanderne af våbenkontrol i USA får alt for lidt sendetid i medierne, konkluderer et konservativt analyseinstitut. Tilhængerne af våbenkontrol fik i de seneste to år ti gange så stor sendetid, som modstanderne. "Der er en magtfuld slagside i mediernes dækning", beklager den tidligere general Oliver North, der nu er bestyrelsesmedlem i National Rifle Association.
(Informatíon 8/1-2000)
 
Reklamebureau skrev Kosovos "forfatning"
Kosovos Befrielseshærs uafhængighedserklæring under krigen blev skrevet af et amerikansk PR-bureau. Opgaven lød på et udforme et dokument, der skulle kunne opnå støtte og sympati i offentligheden verden rundt.
(Informatíon 7/1-2000)
 
Militært År2000-kiks
Det amerikanske militær tabte kontakten til en af sine spionsatellitter ved skiftet til år 2000. Satellitten begyndte at sende uforståelige signaler og det tog kontrolcentret to dage før systemet fungerede normalt igen.
(Politiken 5/1-2000)







# FRED.dk 2001
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Gigantiske uran-bomber kastes over Afghanistan
Det amerikanske luftvåben bruger verdens største, konventionelle bombe mod afghanerne. Bomben vejer 6 ton og indeholder en luft-benzinblanding, der gør den til en slags kæmpe molotov-coctail. Sprængkraften er forstærket med uran-pulver for at øge trykbølgen, så den har totalt ødelæggende sprængkraft i en omkreds på 600 meter.
(Spiegel Online 6/11-2001)
 
USAs allierede tredobler opiumsproduktion
Den Nordlige Alliance i Afghanistan, der er allieret med USA, har tredoblet sin produktion af opiumsvalmuer, der bruges til fremstilling af heroin. Derimod har Taleban-regimet stort set stoppet al opiumsproduktion i løbet af det seneste år.
(Jyllands-Posten 1/11-2001)
 
Bomber ligner nødhjælpspakker
USA kaster to slags pakker ned over Afghanistan. Nødhjælpspakkerne er gule og firkantede, mens de ueksploderede klyngebomber er gule og dåseformede. USA forsøger derfor i radiospots at forklare, at det kun er den første slags, som den nødlidende befolkning bør samle op.
(Politiken 31/10-2001)
 
Ingen kritiske spørgsmål på TV
Den 7. oktober ryddede de to store tv-kanaler aftenen for at dække angrebet på Afghanistan, men der blev ikke tid til de kritiske spørgsmål. På DR og TV 2 blev der i alt stillet 347 spørgsmål, men ingen om alternativer til krig og kun tre spørgsmål om risikoen for civile tab. Mere end hvert tredje spørgsmål handlede om USAs evne til at vinde krigen.
(Journalisten 17-2001)
 
NATO skal spille global rolle
NATO skal ikke længere kun være en defensiv sikkerhedsorganisation i Europa, men skal løse militære opgaver overalt i verden, siger forsvarsminister Jan Trøjborg. Regeringen har tidligere på et NATO-møde sagt, at Danmark er villig til at drøfte, hvordan NATOs rolle kan udvides.
(Danmarks Radio 23/10-2001)
 
Robotterne går i krig
Førerløse, missilbevæbnede jagerfly kan klare fremtidens krige, så soldaterne kan blive hjemme ved kontrolpulten. Ubemandede fly har længe været brugt til overvågning, men om to måneder prøveflyves en ny slags, der også kan angribe. Angreb sker dog ikke automatisk, men styres af operatøren, fortæller firmaet.
(Informatíon 22/10-2001)
 
CIA må dræbe Osama bin Laden
Præsident George W. Bush har underskrevet et direktiv til CIA, hvori han beordrer efterretningstjenesten til total ødelæggelse af Osama bin Laden og hans organisation, al Qaeda. Samtidig fik CIA mere end en milliard dollar ekstra til krigen mod terrorisme og et hidtil uset samarbejde mellem CIA, kommandosoldater og andre eliteenheder.
(Politiken 21/10-2001)
 
Danmark fortsat anklaget for krigsforbrydelser
NATOs bombning af en serbisk tv-station i 1999 kommer nu for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Danmark anklages sammen med 17 andre NATO-lande for brud på den europæiske menneskerettighedskonvention. 16 personer blev dræbt og 18 kvæstet ved bombningen, som Amnesty International har betegnet som en krigsforbrydelse.
(Ritzaus Bureau 19/10-2001)
 
Nye krigsskibe til Danmark
Lindøværftet ved Odense skal bygge to nye krigsskibe til det danske forsvar. Prisen bliver 1,6 milliarder kroner for de største krigsskibe, der nogensinde er bygget i Norden. Forsvarsministeren forudser, at skibene også vil udløse udenlandske ordrer til de danske værfter.
(Jyllands-Posten 17/10-2001)
 
Milliard-ordre til Terma
Det går godt for de danske våbenfabrikker. Forsvar har købt nye helikoptere for 3 milliarder kroner, og det vil udløse ordrer til våbenfabrikken Terma for mere end en milliard. Danish Aerotech må nøjes med ordrer for 250 millioner.
(Børsen 17/9-2001)
 
Danmark med i raketskjoldet
Danske våbenfirmaer med Terma i spidsen står til ordrer i milliardklassen til det amerikanske raketskjold. Udenrigsministeren har officielt meddelt, at der ingen principielle indvendinger er mod danske virksomheders deltagelse. Venstrefløjen mener, at det er forkert at blande penge og arbejdspladser ind i spørgsmålet.
(Jyllands-Posten 3/9-2001)
 
Svenske værnepligtige springer fra
Stadig flere unge springer fra værnepligten i Sverige, hvor militæret i forvejen har svært ved at skaffe unge nok. I fjor stod knapt 16 procent af alle nyindkaldte af, inden de var kommet igennem det første grundkursus. I år er endnu flere værnepligtige sprunget fra tjenesten.
(Informatíon 29/8-2001)
 
Israel opruster den urolige del af verden
Stort set samtlige uro-centre i verden får våben fra Israel. Det viser en rapport fra Jaffee Center for Strategic Studies på Tel Aviv Universitet. Det drejer sig om lande som Cambodia, Chile, Cypern, Indien, Indonesien, Kina, Kroatien, Nicaragua, Sri Lanka og Uganda, der er blevet forsynet med alt fra jagerfly og missiler til rifler og militær træning.
(Tel Aviv Globes 12/06-2001)
 
Rotter ryder landminer
Store afrikanske rotter er muligvis en billig og effektiv måde at finde miner på, på grund af deres effektive lugtesans. Et belgisk projekt i Tanzania træner gnaverne til at snuse sig frem til sprængstof med bananer som belønning. Rotterne er selv for små til at udløse landminer.
(Ananova News 7/6-2001)
 
Rotter ryder landminer
Store afrikanske rotter er muligvis en billig og effektiv måde at finde miner på, på grund af deres effektive lugtesans. Et belgisk projekt i Tanzania træner gnaverne til at snuse sig frem til sprængstof med bananer som belønning. Rotterne er selv for små til at udløse landminer.
(Ananova News 7/6-2001)
 
Frankrigs nye hangarskib klar til kamp
Fire år forsinket er Frankrigs nye atomdrevne hangarskib omsider blevet sendt i tjeneste. Skibet måtte repareres allerede efter sin jomfrurejse, hvor en af de store skruer gik i stykker. Det har kostet 22 milliarder kroner at bygge skibet, som kræver så megen vedligeholdelse, at landet egentlig burde have to, for at være kampklar hele tiden.
(Politiken 3/6-2001)
 
Rusland bør dømmes for overgreb i Tjetjenien
Rusland skal stilles for Menneskerettighedsdomstolen for overgrebene i Tjetjenien, mener et flertal i Folketinget, der har opfordrer udenrigsministeren til at arbejde for det. Ministeren og flere nødhjælpsorganisationer er bekymrede over forslaget, som de frygter vil få russerne til at stoppe organisationernes nødhjælp til Tjetjenien.
(Politiken 2/6-2001)
 
Rederier anbefales at sejle med våben og uran
Små rederier har det svært, så Søfartsstyrelsen anbefaler en indbringende niche til dem - transport af farligt gods som våben, sprængstoffer og atomaffald. Søfartsstyrelsen undskylder med at det blot er et forslag, om at uddanne søfolk til at kunne klare specialiserede transporter.
(Politiken 19/5-2001)
 
F16-fly mod palæstinensere
Israel bruger F16-kampfly i konflikten med palæstinenserne på den besatte Vestbred. En selvmordsbombe i Netanya retfærdiggør brugen af jagerfly, sagde den israelske regerings talsmand. I alt seks personer meldes dræbt under angrebene.
(TV2 18/5-2001)
 
USA bør købe Grønland
For at undgå mere vrøvl og modstand mod USAs missilskjold, bør den amerikanske regering simpelthen købe Grønland. Det skriver det konservative nyhedsmagasin National Review i sin leder: "Det er en skam, at et ubetydeligt lille land som Danmark måske kan have så meget indflydelse på et vigtigt nationalt sikkerhedsspørgsmål".
(TV2 17/5-2001)
 
Politikere vil have styr på våbeneksporten
Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal gennemgå de danske love og regler om våbeneksport, men der er ingen planer om at give politikerne bedre kontrol. Villy Søvndal fra SF vil opfordre justitsministeren til at arbejdsgruppen også bør se på den demokratiske kontrol med eksporten.
(Politiken 15/5-2001)
 
USA stemt ud af Menneskerettighedskommission
USA sidder ikke længere i FNs kommission for menneskerettigheder. Frankrig vandt pladsen ved den hemmelige afstemning, skønt USA på forhånd var blevet lovet et flertal af stemmerne. USA havde siddet i kommissionen lige siden FN blev oprettet.
(Politiken 5/5-2001)
 
Det Hvide Hus ramt i hackerkrig
Nødlandingen af et amerikansk spionfly i Kina har gjort internettet til kampplads for de to lande. Det Hvide Hus er blevet ramt af såkaldte email-bomber for at blokere mail-systemet. Samtidig er der elektroniske indbrud på mange kinesiske og amerikanske hjemmesider, hvor indholdet blev byttet ud med propaganda for modparten.
(Ingeniøren 3/5-2001)
 
Etiske journalister
Medlemmerne af Dansk Journalistforbund vedtog på delegeretmødet, at deres forbund skal "arbejde for, at det enkelte medlem får stadig bedre mulighed for at placere egne pensionsmidler ud fra etiske hensyn". Dansk Journalistforbund har ikke egen pensionskasse, men samarbejder med PFA og Danica.
(Journalisten 8-2001)
 
Større bryster til soldater
Den britiske hær har betalt for større bryster til en række soldater, der var deprimerede over at have for små. Investeringen skal sørge for, at disse højt uddannede kvinder ikke forlader hæren. Det bliver også sørget for mændene. Fem mandlige soldater får hormonbehandlinger, da de ønsker at skifte køn.
(Politiken 30/4-2001)
 
Bunkere til de hjemløse
De mange underjordiske beskyttelsesrum i København bør anvendes til billige boliger for de hjemløse. Forslaget kommer fra de hjemløse selv, der nu forsøger at skaffe fondsmidler til projektet. Huslejen er meget billig, men så er der også et opsigelsesvarsel på kun 14 dage i tilfælde af krig.
(Politiken 30 marts 2001)
 
Lokalradio forstyrrer jagerfly
Flyene fra Flyvestation Skrydstrup bliver forstyrret af signalet fra lokalradioen Mojn, der har skruet alt for højt op, mener Telestyrelsen, der har meldt den sønderjyske radiostation til politiet. Radiostationen nægter og kalder det chikane.
(Berlingske Tidende 24/3-2001)
 
Evakuering fra krigsgasdepot
12.000 mennesker måtte evakueres fra en række franske landsbyer, da et depot med sprængstoffer og kemiske våben viste alarmerende tegn på ustabilitet. Depotet indeholder 173 tons våben fra de to verdenskrige, blandt andet i form af den livsfarlige sennepsgas.
(Jyllands-Posten 14/4-2001)
 
2500 danskere var engelske soldater i 1946-48
Et britisk ekrutteringskontor åbnede i København lige efter befrielsen, Omkring 2500 danskere blev hvervet, og var i de følgende år i britisk tjeneste verden rundt i det smuldrende imperium. Det er et næsten glemt kapitel i den militære danmarkshistorie, men var fra dansk side en del af kampen for at blive betragtet som allieret nation.
(Politiken 8/3-2001)
 
Borgerlige støtter USAs missilskjold
Både Venstre og Det Konservative Folkeparti mener nu, at de amerikanske planer om et raket-skjold er en fornuftig idé, hvis det også kommer til at omfatte Europa. Regeringen afviser fortsat at tage stilling, selv efter at udenrigsminister Mogens Lykketoft har haft et møde med sin amerikanske kollega Colin Powell i Washington.
(Jyllands-Posten 5/3-2001)
 
FN undersøger anklager om danske soldaters sex-overgreb
FN nedsætter en undersøgelseskommission efter at en dansk undersøgelse har frikendt en række danske soldater for et påstået sex-misbrug af en 13-årig pige. Anklagerne er fremsat af en anonym dansk soldat der hævder, at soldaterne optog mishandlingen på video.
(Fredericia Dagblad 1/3-2001)
 
Nægtere kan vende hjem til Jugoslavien
Det jugoslaviske parlament har givet amnesti til alle, der er flygtet eller har gemt sig under krigene på Balkan. Omkring 24.000 skønnes at blive omfattet af ordningen. Amnestien har dog ikke fået parlamentet til at give fremtidige soldater mulighed for at nægte, så Jugoslavien har fortsat ingen civil værnepligt. Mange kosovoalbanere sidder også stadig fængslet i Jugoslavien.
(Amnesty International 13/1-2001)







# FRED.dk 2002
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Canadiske fredsfolk vil tjekke USAs våben
En gruppe canadiske fredsaktivister kaldet Rooting Out Evil vil samle en international gruppe af frivillige våbeninspektører. Våbeninspektørerne skal sættes ind i USA for at kontrollere landets lagre af masseødelæggelsesvåben.
(Rooting Out Evil december 2002)
 
Bøsserne ud af militæret
USA har en politik om, at homoseksuelle kan være i forsvaret, hvis de ikke fortæller, at de er det. Syv bøsser besluttede at stå ud af skabet sammen, og blev omgående fyret. Seks af dem har speciale i arabiske sprog - et speciale som forsvaret har en desperat mangel på.
(Dagen 30/11-2002)
 
Ingen tyske panservogne til Irak-krig
USA har ønsket, at Tyskland skulle stille blandt andet panservogne med ABC-udstyr og luftværnsraketter til rådighed ved et eventuelt angreb på Irak. Det vil Tyskland ikke være med til, men USA får dog lov til at benytte baser og anlæg i Tyskland til krigen.
(Informatíon 28/11-2002)
 
Nyt europæisk jagerfly styrtet
En prototype af det ny europæiske jagerfly Eurofighter er styrtet ned i Spanien. Begge motorer satte ud, så piloterne valgte at forlade flyet i faldskærm. Tyske Daimler-Benz Aerospace, italienske Alenia og spanske Casa står bag projektet.
(Informatíon 22/11-2002)
 
Militæret vil rydde egetræsskov
Søværnets Operative Kommando holder til i bygninger i den fredede Havreballe Skov ved Århus, og dem vil de nu have udvidet. 54 gamle egetræer skal fældes for at give plads til flere kontorbygninger for Søværnets administrationen.
(Århus Onsdag uge 47 2002)
 
Danske fodboldkampe hjælper ofre
Danske fodboldskoler på Balkan har med stor succes bragt tusinder af børn fra forskellige nationaliteter sammen i fredelig leg på tværs af gamle grænser. Internationalt Røde Kors har nu henvendt sig for at bringe ideen til det krigshærgede Congo. Også i Tjetjenien og Gaza er der projekter på vej.
(Politiken 10/11-2002)
 
Vores forbrug skaber krig
Nødvendige metaller til din mobiltelefon, olie og andre råvarer - det er grunden til mange af klodens krige. Worldwatch Institute har i rapporten "Ressourcekrigenes anatomi" beskrevet sammenhængen mellem ressourcer og konflikter. Udover menneskeliv går konflikterne i voldsom grad ud over dyreliv og miljø.
(Politiken 10/11-2002)
 
NATOs radar dræber hvaler
USA har udviklet en undervandsradar, der udsender lyd med op til 235 decibel under havet. Øvelser med den nye radar har hver gang medført, at døde hvaler er skyllet op på kysterne i området. Danmark bruger ikke systemet, men Frankrig og især Storbritannien har det på krigsskibe.
(Politiken 10/11-2002)
 
Op mod en million sammen for fred
En demonstration i Firenze mod USAs krigstrusler mod Irak samlede op mod en million deltagere, vurderer arrangørerne. Den fredelige demonstration med hovedparolen "Nej til Krig" afsluttede det såkaldte Sociale Forum, som anti-globalister fra hele verden deltog i.
(Berlingske Tidende 10/11-2002)
 
Dansk forsvar skal omstilles totalt
Hvis Danmark ikke længere skal forsvare sig mod en russisk invasion, er der ikke brug for 60 nye kampfly, kampvogne og patruljefartøjer. Det mener generalløjtnant Ove H.G. Hoff, der lige er afgået som chef for NATOs hovedkvarter i Danmark. I stedet skal der investeres i "militære kapaciteter", som USA har brug for.
(Berlingske Tidende 10/11-2002)
 
Radar giver arbejdsskader
En dansk soldat, der i årevis havde arbejdet med militære radarsystemer, fik kræft i halsen. Lidelsen er nu blevet godkendt som en arbejdsskade, hvad der har vakt international opsigt. Mange andre lande har erstatningssager på vej gennem domstolene, men den danske sag er den første godkendelse.
(Berlingske Tidende 11/11-2002)
 
Køer klones mod terror
Et par store bioteknologiske firmaer har fået 25 millioner kroner til at udvikle midler mod terrorangreb. Redskabet er køer, der klones med menneskelig arvemasse og derpå udsættes for kampstoffer. Forhåbentlig vil de så producere antistoffer, der kan bruges til at beskytte mennesker med.
(Politiken 9/11-2002)
 
Uetiske investeringer giver kasse
Våben og tobak har klaret sig bedre igennem den igangværende børskrak, end mere etisk forsvarlige varer. Det har investeringsfirmaet Mutuals.com taget konsekvensen af. Firmaet investerer udelukkende i uetiske virksomheder og har på få måneder opsamlet grimme aktier for mere end ti millioner kroner.
(Politiken 9/11-2002)
 
Islandsk fredsaktivist arresteret
Den islandske premierminister annoncerede, at landet vil bidrage aktivt til NATOs militære aktioner, blandt andet ved at NATO nu kan transportere våben og soldater med luftfartsselskabet Icelandair. En fredsaktivist fra Peace 2000 advarede om, at det ville gøre flyene til terrormål. Han blev omgående arresteret, og foreningens computere blev beslaglagt.
(Peace 2000 november 2002)
 
Amerikanske marinekorps øver sig på Grønland
Normalt er Thule Air Base kendt netop som en luftbase, men basen bruges også til at træne marinesoldater i at overleve under voldsomme vinterforhold. I oktober var Marine Corps Security Forces Company Keflavík på overlevelsestur i Thule. For en del af soldaterne var det første gang, at de overhovedet så sne.
(The White Falconline November 2002)
 
USA løslod 80-årige afghanske krigsfanger
USA har løsladt to ældre afghanere fra fangelejren på Cuba, da de ikke længere menes at udgøre en trussel. Deres alder opgives til mellem 70 og 90 år. Mændene havde siddet indespærret i otte måneder. Flere end 600 fanger sidder fortsat fængslet på den amerikanske base, uden at have været stillet for en domstol.
(Reuter World Service 29/10-2002)
 
Blyforurening skaber vold
Der er flest drab i områder, hvor der også er mest bly i luften, viser en omfattende amerikansk undersøgelse. I de områder af USA, hvor blyindholdet var højest, var der fire gange så mange drab som i områderne med mindst bly. Også andre undersøgelser tyder på, at indånding af bly medfører voldelig adfærd.
(Politiken 5/10-2002)
 
Norge bruger dobbelt så meget på krig som på bistand i Afghanistan
Norge bruger i år 776 millioner kroner på militær til Afghanistan, og har doneret 350 millioner i humanitær bistand. Det har fået Kirkens Nødhjelps Ungdom til at samle kendte nordmænd til en appel om at skifte den norske deltagelse i krigen ud med humanitær bistand samt en udvidelse af FNs fredsstyrke. Blandt underskriverne er to biskopper og fodboldtræneren Egil 'Drillo' Olsen.
(Politiken 23/9-2002)
 
Superman kæmpede for fred
En af Supermans første kampe var mod en våbenfabrikant. Superman anbragte fabrikanten midt på slagmarken, hvad der fik ham til fremover kun at lave fyrværkeri. Bagefter fik Superman soldaterne til at indse, at de kun "kæmper for at fremme salget af ammunition". Tegneseriefiguren Supermans skabere var to ungkommunister, der senere solgte figuren for 190$.
(Politiken 7/9-2002)
 
Fredspris til modig politiker i USA
USAs Kongres stemte september 2001 for at bruge militæret til at besvare terror-angrebet med, ved at USA selv gik til angreb rundt om i verden. Barbara Lee var den eneste politiker, der stemte imod - og det har hun nu fået "The Leifr Eiriksson Award 2002" for. Prisen uddeles af det islandske "Peace 2000 Institute".
(Peace 2000 Institute september 2002)
 
USA vil ikke straffes
USA vil stå uden for Den Internationale Straffedomstol, der skal straffe krigsforbrydelser. USA forsøger nu at lave aftaler med de enkelte lande om ikke at udlevere amerikanere til domstolen. Norge og Sverige siger klart nej, mens Danmark ikke har svaret.
(Politiken 17/8-2002)
 
Kamphelikoptere på damejagt
Amerikanske soldater brugte tre helikoptere til at komme tæt på en italiensk strand for at kikke nærmere på de solbadende kvinder. Luftrykket fra helikopterne smed rundt med parasoller og strandstole på stranden, hvor fem mennesker blev lettere kvæstet.
(Politiken 17/8-2002)
 
Turister i regeringens bunker
1000 personer kan overleve i den kæmpemæssige bunker, som regeringen i Schweiz fik bygget for tre år siden. Officielt er den samlede regning på langt over en milliard kroner, men uofficielt har anlægget kostet fire gange så meget. Socialdemokraterne har nu foreslået at åbne bunkeren for turister, så anlægget kan tjene lidt af pengene ind. Militæret har sin helt egen bunker.
(Jyllands-Posten 11/8-2002)
 
Militæret vil leje fragtskibe
Det danske forsvar har problemer med fragt af troppeudstyr og soldater til fjerne krigsområder, og overvejer derfor at lease skibe og fly hos private danske rederier og virksomheder. Rederiet A.P. Møller er glade for forslaget, og har i årtier sejlet for det amerikanske forsvar.
(Politiken 6/8-2002)
 
Endnu flere milliarder til USAs militær
USA bruger flere penge på forsvaret, end nogen anden nation i verdenshistorien. Forsvarsbudgettet er nu øget yderligere, så USA bruger mere end de efterfølgende ni lande på listen over verdens højeste militærudgifter - tilsammen. Vedtagelsen skete uden den store debat, men der blev i mange tilfælde bevilget endnu flere penge, end der var bedt om.
(Politiken 3/8-2002)
 
Civilt ulydig striptease
Nigeria er verdens sjettestørste eksportør af olie, men beboerne oven på de rige oliefund ser intet til værdierne. Det fik en stor gruppe kvinder til at besætte fem af Chevron-Texacos oliefelter. Kvinderne var ikke bevæbnede, men truede med at smide tøjet, hvilket er meget beskæmmende på de kanter. Chevron-Texaco har nu lovet at forhandle med gruppen.
(Jyllands-Posten 22/7-2002)
 
Lovlige nægtere i Rusland
Militærnægtelse er rykket et skridt nærmere i Rusland. En ny lov er på vej gennem instanserne, der for første gang siden 1939 vil tillade folk at nægte. Hidtil har kun en lægeerklæring kunnet hjælpe unge mænd, der ikke ville i militæret.
(Jyllands-Posten 29/6-2002)
 
USA kæmper mod international domstol
USA truer med veto mod at forlænge FNs udsendte styrke i Bosnien, hvis soldaterne ikke får immunitet mod anholdelse, fængsling og anklager. USA frygter, at FNs nye Internationale Straffedomstol vil kunne blive brugt mod amerikanske soldater.
(Jyllands-Posten 29/6-2002)
 
Sejr for ligestilling
Den første danske kvinde er begyndt på uddannelsen til kamppilot i det dansk forsvar. Det skræmmer hende ikke, at hun måske skal dræbe andre fra sit fly: "Jeg tror på, at de beslutninger mine overordnede tager i en given krigssituation, er de rigtige, og at de i den sidste ende vil redde menneskeliv", udtaler den kommende kamppilot.
(Jyllands-Posten 28/6-2002)
 
Vestlige lande solgte våben til Milosevic
Våbenfirmaer fra Israel, USA og Ukraine sørgede for at holde Jugoslavien forsynet med våben i perioden 1998-99, hvor præsident Milosevics regime var i konflikt med det meste af verden. Trods de internationale sanktioner leverede firmaerne alt fra pansrede køretøjer til elektronisk sigteudstyr.
(Politiken 22/6-2002)
 
De fattige bliver fattigere
De mest velhavende bliver endnu rigere, men stadigt flere må overleve for under en dollar om dagen. En ny FN-rapport advarer de vestlige lande om, at denne voldsomme ubalance truer verdensfreden. Rapporten anbefaler, at der skal skrues op for bistanden og at de fattige landes gæld må eftergives.
(Politiken 19/6-2002)
 
Hækkerup røber hemmelig kampgruppe
Under Den Kolde Krig skulle et hemmeligt netværk gå i aktion, hvis Danmark blev besat. Tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup oplyser nu, at han afviklede grupperne, som skiftende regeringer har afvist eksistensen af. Grupperne blev dannet af CIA under navnet Gladio. De var trænet i spionage og sabotage, og er i Italien og Belgien mistænkt for terror.
(Jyllands-Posten 17/6-2002)
 
Udgiften til militæret stiger
Efter Den Kolde Krigs afslutning faldt udgifterne til militæret, men nu stiger de igen for tredje år i træk. I følge SIPRI blev der i 2001 brugt 6.700.000.000.000 kroner på militæret. Rusland overhalede igen USA som største sælger af våben, mens Kina køber flest.
(Jyllands-Posten 14/6-2002)
 
Dansk ubåd til Middelhavet
Ubåden "Sælen" er sejlet på togt til det østlige Middelhav, hvor den får ny base i Tyrkiet. Ubåden skal overvåge skibstrafikken som led i USAs kamp mod terror. Den nye forsvarschef general Jesper Helsø håber, at togtet ville vise ubådenes værdi for politikerne, der snart skal beslutte, om der skal købes nye.
(Jyllands-Posten 11/6-2002)
 
USA forventede epidemier i Irak
De 12 år gamle sanktioner mod Irak forhindrer import af kemikalier og udstyr til vandrensning. Det snavsede vand har medført sygdomme, der har dræbt en halv million irakiske børn - men det var forudset. Dokumenter fra det amerikanske forsvar fra 1991 forudser de dødbringende epidemier og foreslår, at skylden kan placeres hos det irakiske regime.
(Politiken 9/6-2002)
 
Israelsk hærværk efterforskes
Israelske soldater efterlod Det Internationale Fredscenter i Jerusalem grundigt vandaliseret, efter at have brugt det som militært hovedkvarter. Menneskerettighedsorganisationer er begyndt at samle materiale om soldaternes hærværk og tyverier, da det israelske forsvar lader til at tage disse sager mere alvorligt, end nedskydningerne af ubevæbnede civile.
(Politiken 8/6-2002)
 
Danmark udvikler nye kampfly
En foreløbig betaling på 898 mio. kroner sikrer, at nogle danske virksomheder kan deltage i udviklingen af det nye Joint Strike Fighter kampfly. Det er endnu ikke afgjort, om Danmark også skal købe de dyre fly for endnu flere milliarder.
(Berlingske Tidende 4/6-2002)
 
Angreb på afghansk bryllupsfest
De traditionelle salutter under et afghansk bryllup fik en amerikansk kamphelikopter til at angribe bryllupsgæsterne. 10 gæster blev dræbt og mange såret under angrebet. Helikopteren var fra den internationale koalition mod terror.
(Jyllands-Posten 18/5-2002)
 
Selektive militærnægtere i Israel
En ny protestbevægelse har skabt grøde i den israelske militærnægterbevægelse. Det stigende antal unge israelere, der siger nej til at deltage i militærtjeneste i de besatte palæstinensiske områder er ikke pacifister. De vil gerne forsvare deres eget land, men ønsker ikke at deltage i besættelsen af et andet folk.
(Informatíon 16/2-2002)
 
Problem med radioaktivt affald i Danmark
De små atomreaktorer i Risø er lukket ned, men der er langt fra ryddet op. 5.000 m3 mellem- og lavradioaktivt affald og et kvart ton højradioaktivt skal graves ned et sted. Det værste bliver sendt til USA, men resten placeres i depot her i landet. Depotet, der skal bevogtes i 300 år, vil koste op mod 1,2 og 1,7 mia. kroner.
(Berlingske Tidende 19/1-2002)
 
Kosovo ryddet for miner
To års arbejde med minerydning er fuldbragt i Kosovo. Det er Folkekirkens Nødhjælp, der har stået for rydningen og har uddannet 200 lokale som mineryddere. Det er første gang, at et tidligere krigsområde så hurtigt har kunnet erklæres minefrit.
(Politiken 1/1-2002)
 







# FRED.dk 2003
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Soldater deserterede fra Ringenes Herre
I sidste del af storfilmen "Ringenes Herre" skulle 200.000 soldater deltage i det afsluttende slag, men det var tæt på at blive en fiasko - de computerdesignede figurer blev ved med at stikke af fra slagmarken. Som i et computerspil var hver enkelt soldat skabt med evnen til selv at vurdere situationen, og den fik dem til at desertere. Først efter to års yderligere arbejde var soldaterne blevet gjort så dumme, at de blev og deltog i slaget.
( Berlingske Tidende 22/12-2003)
 
Israelske kommandosoldater vil ikke slås i besatte områder
Den israelske hærs aktioner på Vestbredden og i Gaza-striben er umoralske og undertrykkende, lyder det overraskende fra 13 israelske kommandosoldater i et brev til regeringsledereren Ariel Sharon. De 13, der kommer fra en af de mest berømte hærenheder, vil ikke længere "fungere som en forsvarsmur i kød og blod". Tidligere har 27 piloter nægtet at deltage i luftangreb på de besatte områder.
( Radioavisen 21/12-2003)
 
Bush redigerer i historien
Den amerikanske regering havde en grundig og informativ hjemmeside, men troværdigheden halter nu. Den 1. maj holdt Bush en tale, hvor titlen er angivet som "Stop for større kamphandlinger i Irak". Ordet "større" blev først indsat måneder efter. Chefen for "International Development" har tidligere anslået, at genopbygningen af Irak højst vil koste USA 1,7 milliard $. Det tal holder slet ikke, og denne pressekonferencen er så sporløst forsvundet fra regeringens internet.
( Washington Post 18/12-2003)
 
Klyngebomber er billige
USA og Storbritanien kastede klyngebomber over Irak, der nu ligger tilbage som en slags landminer - og dræber og lemlæster. Det er dokumenteret i en rapport fra Human Rights Watch. Det danske Forsvarsakademi siger, at man opnå samme effekt med andre våben, men at det vil koste mere, både økonomisk og for de flere soldater, der må sættes ind.
( Berlingske Tidende 12/12-2003)
 
PET advarer mod hård udlændingelov
Politiets Efterretningstjeneste advarer i sin første årsberetning om, at det få uventede konsekvenser at forringe udlændingenes kår i Danmark: "Forhold, der kan have medvirket til fravalg af Danmark som målområde, kan være de relativt gode opholdsmæssige og økonomiske forhold, som udlændinge med fast ophold traditionelt har haft i Danmark ... Vurderingen af risikoen for terrorangreb i Danmark er imidlertid en dynamisk proces, hvor ændringer i de eksisterende forudsætninger kan spille ind på vurderingen".
( Politiken 11/12-2003)
 
Giv ikke Danmark plads i Sikkerhedsrådet!
Danmark er favorit til en af de skiftende pladser i FNs Sikkerhedsråd fra 2005-2006. En gruppe danskere har kontaktet udenlandske ambassader og FN for at advare om, at den nuværende regerings politik strider mod Danmarks generelt så gode omdømme, og at Danmark derfor ikke hører hjemme i Sikkerhedsrådet. "Regeringens politik, som i sidste instans fremmer både fattigdom og terrorisme, er i grel modstrid med det internationale samfunds dybeste behov", skriver Initiativgruppen.
( Dagbladet Arbejderen 2/10-2003)
 
Våbenfirma plantede spioner hos aktivister
Flere "muldvarpe" spionerede i årevis hos den engelske kampagne mod våbenhandel, betalt med millioner af den multinationale våbenproducent BAE Systems. Firmaet betalte i 90erne et firma for at skaffe oplysninger om kampagner, der kunne skade våbenhandlen, specielt i forbindelse med et milliardsalg af kampfly til Indonesien. Også adskillige parlamentsmedlemmer, der støttede kampagnerne, blev overvåget tæt.
( Indymedia UK 28/9-2003)
 
Danske F16-fly dræber hundreder
Op mod 200 formodede medlemmer af Taleban og al Qaeda er blevet dræbt i Afghanistan under fire danske F16-angreb. En militærhistoriker vurderer, at det lyder som tabstal fra en åben krig. Danmark har deltaget i tre andre angreb, hvor antallet af døde er ukendt. Flyvevåbnet meddeler, at det helt har undgået at ramme civile og hele tiden har sørget for at holde sig på den rigtige side af folkeretten.
( Berlingske Tidende 27/9-2003)
 
DDR myrdede svensk journalist
Det østtyske regime havde en hemmelig specialgruppe, der blev sendt ud for at myrde særligt besværlige DDR-modstandere i andre lande. Den svenske våbenfabrik Bofors solgte i 1984 våben gennem DDR videre til Iran, på trods af Iran-Irak krigen. En svensk tv-journalist kom på sporet af historien, og blev dræbt. Tysk politi mener nu, at de har anholdt morderen.
( Jyllands-Posten 25/9-2003)
 
Israelske piloter nægter luftangreb
27 piloter fra det israelske luftvåben protesterer over luftangrebene på Vestbredden og i Gaza. Piloterne har skrevet et åbent brev om, at de nægter at deltage i de luftangreb mod militante palæstinensiske leder, der også er gået hårdt ud over civile. Underskriverne, deriblandt en krigshelt, risikerer nu fængselsstraf.
( Politiken 24/9-2003)
 
Bush frikender Saddam for terror-angreb
Næsten 70 procent af amerikanerne tror, at Saddam Hussein stod bag terror-angrebet i USA den 11. september 2001. Nu har præsident George W. Bush erklæret, at Saddam intet havde med angrebet at gøre. Dagen før sagde vicepræsident Dick Cheney, at man ikke kan afvise en sådan forbindelse.
( Politiken 18/9-2003)
 
Danske kampvogne aldrig brugt
Danmark købte 51 brugte tyske leopardkampvogne i 1997 til en samlet pris på over 600 millioner kroner, men de fleste af kampvognene står fortsat i Tyskland. Her skal de moderniseres for yderligere 1,2 milliarder kroner før de kan bruges, så den samlede pris svarer til køb af nye. Daværende forsvarsminister Hans Hækkerup stod for købet, som han stadig synes er en god forretning.
( Politiken 8/9-2003)
 
Randers Regnskov træner soldater
Danske soldater skal møde slanger og skorpioner i Randers Regnskov, så de kender det farlige kryb, når de kommer til Irak. Randers Regnskovs direktør Henrik Herold har selv en fortid som officer ved ingeniørtropperne, og har været udsendt til eks-Jugoslavien.
( Politiken 6/9-2003)
 
Europæisk samling af våbenindustrien
Nationale våbenfirmaer vil nu være internationale, og søger specielt europæiske partnere, for at skabe så store enheder, at de kan klare konkurrencen med USA.. Tyske ThyssenKrupp og franske Alstom, der bygger ubåde og krigsskibe, forsøger at skabe et samlet europæisk værft for forsvarsindustrien. Andre firmaer søger også partnere, og den tyske regering vil lovgive om salg for at holde USA på afstand.
( Børsen 25/8-2003)
 
Kvinder slår lige så tit som mænd
Flere mænd bliver tævet af deres kærester, end omvendt. Det er det overraskende resultat af en norsk undersøgelse af vold i hjemmet. Kvinder bruger lussinger, slag og spark, når følelserne kommer i kog. Lige som ved mænds hustruvold er der ofte alkohol indblandet. Amerikanske studier har vist det samme.
( Dagbladet i Norge 14/8-2003)
 
Israel sælger våben til hvemsomhelst
Lille Israel er den femte største eksportør af våben i verden og kan lokke med, at alle våben er testet under ægte krigsforhold. Våbenproduktionen udgør knap ni procent af landets bruttonationalprodukt, hvilket er fire gange mere end gennemsnittet i resten af verden. Israel sælger til lande med krig eller borgerkrig som Sri Lanka, Indien og Kina, og har forsynet rene militærdiktaturer som Guatemala og Colombia.
( Klassekampen i Norge 11/8-2003)
 
USA brugte napalm-våben i Irak
Amerikanske piloter kastede napalm-lignende bomber over Irak. Napalm er forbudt ifølge en FN-resolution, som USA aldrig har underskrevet. Bomberne eksploderer i gigantiske ildkugler og klæber sig fast til huden, mens den brænder. USA benægtede brugen af napalm, da de nye bomber er lavet efter en ny opskrift, men effekten er den samme.
( Jyllands-Posten 11/8-2003)
 
Island overvejer egen hær
Den amerikanske base på Island skal ikke længere rumme de kampfly, som ind til nu har stået for Islands militære beskyttelse. Island overvejer derfor at oprette sit eget militær, måske med professionelle soldater. Øen har mistet sin store betydning for USA efter Den Kolde Krigs ophør, men er medlem af NATO.
( Berlingske Tidende 3/8-2003)
 
Pentagon dropper terror-lotteri
Bookmakere tjener penge på at gætte rigtigt om fremtiden, og denne evne måtte kunne hjælpe med at forudsige terror-aktioner. Det var logikken bag et projekt, hvor det amerikanske forsvarsministerium Pentagon ville lade alle spille om sandsynligheden for ny terror. Efter ophidsede protester er planen nu droppet.
( Politiken 29/7-2003)
 
USA glemte krigsbonus til Danmark
Seks lande får nu nemmere ved at sælge våben til USA, men Danmark er ikke med på listen. Det fik danske politikere og erhvervsliv til at frygte, at Danmark alligevel ikke får krigsbonus for opbakningen til Irak-krigen. Formanden for Repræsentanternes Hus i USA kalder det en misforståelse, og lover at gøre sit bedste for at få Danmark med.
( Berlingske Tidende 29/7-2003)
 
PET kontrollerer universiteter
Politiets Efterretningstjeneste beder de ansatte på universiteterne holde nøje øje med studerende, der opfører sig usædvanligt. PET har været en tur rundt på alle højere læreanstalter for at bede om denne hjælp i kampen mod terror. Selv banale småting kan være af værdi for os, siger chefen for PET.
( Politiken 26/7-2003)
 
Russisk oberst dømt for mord
En russisk oberst blev dømt for mord i Tjetjenien, trods langvarige forsøg på at blive erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Sagen har haft stor international interesse, da den er blevet set som en test af om Rusland reelt ville retsforfølge egne krigsforbrydelser. Obersten er den eneste højtstående officer, der er blevet tiltalt for forbrydelser mod tjetjenske civile.
( Jyllands-Posten 25/7-2003)
 
Spindoktor overdrev i Irak-rapport
Den britiske efterretningstjeneste blev presset til at forstærke sine formuleringer i en rapport om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben. Statsminister Tony Blairs pressechef Alastair Campbell ønskede 11 punkter ændret. For eksempel fra at Saddam Husseins sønner "kan have" beføjelser til at beordre brug af kemiske våben, til at de "har autoritet til" det. Denne ændring nægtede efterretningstjenesten dog, men syv andre blev gennemført som ønsket.
( Politiken 2/7-2003)
 
Soldater beskyldt for gruppevoldtægt
650 kvinder fra Kenya anklager det britiske forsvarsministerium for at ignorere, at større grupper britiske soldater siden begyndelsen af 70erne har deltaget i gruppevoldtægter. Kvinderne bor i et område ved Mount Kenya, hvor det britiske militær har en stort øvelsesområde. Kenyanerne fik ved en anden retssag sidste år 50 millioner kroner i erstatning for dræbte og sårede på grund af efterladt ammunition i øvelsesområdet.
( Politiken 2/7-2003)
 
Microsoft-software til hæren
For mere end tre milliarder kroner skal Microsoft forsyne den amerikanske hær med programmer. Det er den største enkeltordre nogen sinde for firmaet, der skal fylde software i en halv million computere. Microsoft mener at ordren fjerner alle de spørgsmålstegn, der tidligere er stillet ved sikkerheden i firmaets produkter.
( Politiken 26/6-2003)
 
Medalje til Tony Blair fra USA
Storbritanniens premierminister Tony Blair får en guldmedalje fra USAs Kongres for sin støtte til USAs krig mod Irak. Medaljen til Blair er dermed godkendt af både Repræsentanternes Hus og USAs Senat. Sidste gang denne medalje blev uddelt i England, var modtageren Winston Churchill.
( TV 2 25/6-2003)
 
Per Stig Møller grebet i løgne
34 gange før krigen forklarede udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget, at Irak uden tvivl havde masseødelæggelsesvåben. Nu insisterer udenrigsministeren på, at han hele tiden har sagt "eventuelle" og "formodede" våben. Arkiverne viser dog, at han kun en enkelt gang har taget en smule forbehold med udtrykket "må man gå ud fra".
( Ekstra Bladet 25/6-2003)
 
Tatoveringer mod militæret
I Sydkorea er mænd med store tatoveringer uegnede til militærtjeneste på grund af "vederstyggelighed over for andre værnepligtige". Nu er 170 mænd med tatoveringer blevet anholdt for "bevidst at fuske med deres kroppe for at undgå militærtjeneste". Det giver op til op til tre års fængsel. Værnepligten varer 26 måneder.
( Ekstra Bladet 25/6-2003)
 
Millioner af tyskere aflyttes
1,5 millioner tyske telefoner blev aflyttet sidste år, hvilket er en stigning på 10%. Kun 27% af de aflyttede fik bagefter besked om det, selv om det er et lovkrav. Aflytningerne er godkendt af domstolene, der kun afslog i ganske få tilfælde.
( Journalisten 25/6-2003)
 
Mindefond for henrettede atom-spioner
Ægteparret Julius og Ethel Rosenberg blev i 1951 henrettet efter en meget kontroversiel retssag for at have udleveret atomhemmeligheder. Historikere er i dag ret enige om, at Julius Rosenberg ikke havde gjort noget, der kunne begrunde dødsstraf. Sønnen Robert har nu oprettet en mindefond til støtte for børn af forældre, som er kommet i vanskeligheder, fordi de er aktive i protestbevægelser.
( Jyllands-Posten 24/6-2003)
 
Fortsat censur i Irak
Udbredelse af materiale, der har til hensigt at fremmane opposition, er fortsat forbudt i Irak. Nu er det den amerikanske ledelse, der særdeles håndfast kontrollerer de medier, der føler trang til at kritisere besættelsesmagten. USA har selv oprettet avis-, radio- og tv-netværket IMN, hvor ni ud af ti nyansatte er hentet fra Saddam Husseins informationsministerium.
( Informatíon 22/6-2003)
 
Regler for soldater-sex
Der skal "formuleres nogle overordnede retningslinjer som supplement til gældende regler for udsendte danske soldater", når de er på orlov under tjeneste i udlandet, siger forsvarsminister Svend Aage Jensby. Ministeren havde ellers afvist at lave regler, selv om danske soldater tidligere har brugt prostituerede, der var blevet kidnappet og tvunget til prostitution i Makedonien. Soldaternes orlov er nu flyttet til Grækenland.
( Informatíon 20/6-2003)
 
Millionordre til dansk våbenfabrik
750 millioner kroner for dele til det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter. Der er våbenfabrikken Terma ved Grenaa, der skal bygge flyets gun-pods, beholdere til maskinkanoner. A.P. Møller-selskabet Maersk Sealand har opså fået en stor ordre og skal transportere flydele fra producenter over hele kloden til Lockheed Martins fabrik i Texas, hvor flyet samles.
( Jyllands-Posten 16/6-2003)
 
USA fandt biologiske våben
100 små flasker med miltbrand og andre farlige bakterier er dukket op. De er formentlig rester fra nu opgivne bakteriologiske eksperimenter, og blev fundet i Maryland, USA. De farlige stoffer fra et amerikansk regeringslaboratorium var ikke registreret hverken af USA eller af de internationale organisationer, som USA har pligt til at underrette om sine våbenprogrammer. Fundet har kun vakt ringe opmærksomhed i USA.
( Politiken 28/5-2003)
 
Mere effektiv våbenindustri i EU
Fælles EU-regler for militærindustrien skal gøre EU mindre afhængig af den stærke amerikanske militærindustri. EU-kommissionen arbejder for fælles standarder og fælles indkøbsregler, der sammen med investeringer i forskning og udvikling skal hjælpe den trængte industri - på trods af at EU-traktaten udtrykkeligt undtager våbenindustrien fra konkurrencereglerne i EUs indre marked.
( Dagbladet Arbejderen 14/5-2003)
 
Sexchikane i forsvaret
Hver tredje kvindelige soldat har været udsat for sexchikane, viser en ny spørgeskemaundersøgelse. De sidste to år er der i Danmark blevet rapporteret syv voldtægter og 37 voldtægtsforsøg, men mange anmeldelser trækkes tilbage på opfordring af lederne i forsvaret. Forsvarets krisepsykologer åbner nu en særlig akuttelefon, der skal hjælpe ofrene.
( Politiken 9/5-2003)
 
Særlovgivning mod krigsmodstand
"En person som i en situation med væbnet konflikt af international karakter, hvori Spanien er involveret, offentligt handler imod det med det formål at miskreditere Spaniens deltagelse - vil blive straffet med en dom på mellem ét og seks år i fængsel". Sådan lyder et lovforslag, som den spanske regering er ved at indføre med baggrund i terrorlovgivningen.
( APKs Netavis 8/5-2003)
 
Forurening bremser ikke ny Thule-aftale
Afsløringen af 54 amerikanske lossepladser på Thule får ikke konsekvenser for brugen af Thule-basen til missilforsvar. Landsstyreformand Hans Enoksen fastholder, at den fælles dansk-grønlandske principaftale underskrives som planlagt.
( Politiken 8/5-2003)
 
USA vil ikke betale for forurening
USA vil ikke betale for miljøopretning på tidligere militære baseområder, hvor miljøbelastningen er mindre end kriteriet "Imminent and substanstantial danger to human health" - øjeblikkelig og betydelig fare for menneskelig sundhed, oplyser miljøminister Hans Chr. Schmidt. USA har mange lækkende lossepladser ved Thule-basen med miljøbelastende stoffer.
( Informatíon 7/5-2003)
 
Strid om EU-militær
En række EU-lande skal have fælles militært hovedkvarter, foreslår Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxembourg. Oplægget fokuserer for meget på militære løsninger, mener udenrigsminister Per Stig Møller. Terror løses ikke nødvendigvis med forsvar og bomber, men med handel og udvikling, siger han.
( Politiken 4/5-2003)
 
Danmark er officielt besættelsesmagt i Irak
Danmark er "besættelsesmagt i humanitær folkeretslig forstand" i Irak, skriver Udenrigsministeriets folkeretskontor. Dette betyder, at Genevè-konventionen forpligtiger Danmark til at sikre Iraks befolkning mad, medicin, sanitet og hospitaler og at beskytte irakernes private, økonomiske og kulturelle liv.
( Politiken 25/4-2003)
 
USA holder børn som krigsfanger på Cuba
Børn under 16 år er fængslet som "illegale kombattanter" på Guantánamo-basen på Cuba, bekræfter USA. Børnene er fanget inden for de seneste måneder under USAs krig mod terror. De unge fanger sidder adskilt fra de ældre fanger, men bliver betegnet som lige så farlige, som de andre.
( Politiken 23/4-2003)
 
Bjarne Riis cykler for krigsindustrien
Cykelrytterne i Team CSC reklamerer for våben og krig. Det verdensomspændende firma CSC, der også står for store dele af den danske stats edb-systemer, tjener store penge hos militæret. Det drejer sig ikke kun om software, men også om "military outsourcing", hvor CSC overtager konkrete militære opgaver for eksempel i Bosnien og Colombia. Nyeste opgaver er Irak og i Afrika, hvor CSC-firmaet DynCorp skal stå for politi, domstole og fængsler.
( International Police Programs 16/4-2003)
 
Norske olie-milliarder investeret i våben
Den norske stat har investeret op mod seks milliarder kroner i internationale våbenfabrikker. Den norske forening "Framtiden i våre hender" har optalt 45 våbenproducenter blandt investeringerne. De største er amerikanske Raytheon og Lockheed Martin, der blandt andet har leveret Tomahawk og Patriot raketter til Irakkrigen.
( NorWatch 27/3-2003)
 
Hjemmeværnet kan blive til militsgrupper uden kontrol
Hjemmeværnet vil blive erstattet af små bevæbnede militsgrupper rundt om i hele landet, hvis det officielle Hjemmeværn bliver nedlagt. Sådanne grupper vil ikke være under kontrol af staten, siger Hjemmeværnets politiske chef Erling Christensen. Han sammenligner det med de frivillige skytteforeninger, der blev dannet for over hundrede år siden.
( Politiken 20/2-2003)
 







# FRED.dk 2004
En ny stak klip om krig og fred
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Bøsser for nedrustning
USAs politik mod erklærede homoseksuelle i militæret koster dyrt, anslår en ny rapport. Optræningen af nyt personale til erstatning for de fyrede bøsser har kostet mindst 200 millioner dollars. Oven i pengene kommer tabet af erfarent personale, da fx 90 atomkraft-teknikere, 150 missil-specialister og 49 eksperter i masseødelæggelsesvåben er smidt ud. Mange andre lande accepterer militære bøsser, fx tilbyder det engelske forsvar bøssepar samme forhold som ægtepar.
( Democratic Underground 5/3-2005)
 
Fyn som militærfri zone
Fyn har kun 20 forsvarsarbejdspladser tilbage efter det kommende forsvarsforlig. Også Storstrøms Amt slipper af med mange militærfolk, hvis forligspartiernes planer bliver gennemført ved årsskiftet.
( Jyllands-Posten 28/11-2004)
 
Kun hver tredje i Hjemmeværnet er aktive
Hjemmeværnet har officielt over 60.000 medlemmer, men de færreste er reelt aktive. Medlemstallet holdes også kunstigt oppe ved at det er svært at blive meldt ud. Hjemmeværnets chef mener selv at de aktive enheder består af 20.000 - 25.000 mand, mens resten kun holder medlemsbladet eller møder op en gang imellem.
( Metroxpress 25/5 2004)
 
Fælles EU-hær fra 2007
EUs forsvarsministre har vedtaget at oprette ni militære kampenheder fra 2007. Hver skal bestå af 1500 mand til brug i kriseområder under FNs kommando. Samtidig opretter EU et fælles agentur for våbenindkøb og udvikling af våbenindustrien. Danmark står udenfor dette samarbejde på grund af det danske forbehold på det militære område.
( Modkraft 19/5 2004)
 
Skræmmende nyt våben fra Danmark
Et præcisionsvåben, der på lang afstand kan skyde mikrochips ind under huden på folk, så de bagefter kan spores via satellit. Skuddet føles kun som et myggestik, og våbenet er opfundet i Danmark af Jakob S. Boeskov. Denne skræmmende nyhed er præsenteret på en kinesisk våbenudstilling, og blev senest nævnt i et tidsskrift fra den amerikanske Kongres. Det hele er kun et fiktivt og tankevækkende kunstværk, men bliver taget alt for alvorligt verden over.
( Empire North Maj 2004)
 
Dansk Folkeparti ønsker sandheds-kommission
Danmarks samarbejde med Nazityskland er fortsat meget omstridt. Det får Dansk Folkeparti til at foreslå en slags sandheds-kommission som i Sydafrika, der skal opklare de mange dunkle punkter fra besættelsen af Danmark. Som eksempler nævner partiet danske politikeres tanker om at "internere" danske jøder, samt den senere statsminister Vilhelm Buhl (S) opfordring i 1942 til at stikke danske sabotører.
( Jyllands-Posten 4/5-2004)
 
Færre og færre terrorangreb igennem de sidste 35 år
190 terrorangreb i 2003 er det laveste antal målt siden 1969, i følge U.S. Department of States statistikker. Sidste år var der 198 angreb, mod 346 i 2001. 307 personer blev dræbt i 2003 og 1593 blev såret, her af flest i Asien. I alt døde 35 amerikanske statsborgere ved terrorangreb sidste år. USAs officielle definition på terrorisme er angreb på alt, der ikke er bevæbnede eller tjenstgørende amerikanske og allierede soldater. Derfor er kun få af de seneste angreb i Irak med.
( U.S. Department of State 29/4-2004)
 
300.000 børn er soldater
Stadigt flere børn bliver soldater. Antallet er anslået op mod 300.000, særligt i Elfenbenskysten, Liberia og Congo, men også i Irak, Indonesien og de besatte områder i Palæstina. FNs konventioner forbyder rekruttering af børn under 18 år, og brugen af soldater under 15 år er en krigsforbrydelse. Flere græsrodsgrupper opfordrer Sikkerhedsrådet til at sætte handling bag de fine ord.
( Politiken 23/1-2004)
 
Ukrudt mod landminer
Den lille plante gåsemad kan bruges til at finde landminer på en mark. En sælig gén-modificeret udgave af planten er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet. Plantens blade skifter farve, hvis rødderne kommer i kontakt med små mængder af sprængstof. Landminerne skal først ryddes med andre metoder, men så kan den hurtigtvoksende plante bruges som kontrol.
( Politiken 23/1-2004)
 
Det civile beredskab bliver militært
Beredskabsstyrelsen skal flytte fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen, som tidligere hed Civilforsvaret, skal forebygge og afhjælpe skader ved ulykker, katastrofer og krig. Forsvarsministeren vil spares skattekroner ved et tættere samarbejde mellem det militære og civile beredskab.
( Politiken 20/1-2004)
 
USA bliver i Georgien
De amerikanske militære baser i den tidligere Sovjet-stat Georgien bliver nu permanente for at beskytte en vigtig olieledning gennem landet. USA havde tidligere erklæret, at der kun var tale om tidsbegrænset hjælp til den fælles kampen mod terror. Rusland har fortsat ikke afviklet sine egne baser i landet, hvad der skarpt kritiseres af USA.
( Politiken 20/1-2004)
 
Amerikansk domstol kritiserer Guantánamo-internering
Internering uden dom på Guantánamo-basen er uforenelig med grundlæggende amerikanske retsprincipper og indebærer en alvorlig anfægtelse af international lov. Dette er en erklæring fra en forbundsstatslig appeldomstol i San Francisco, der ikke skelner mellem amerikanske fanger og ikke-statsborgere - alle har ret til advokat og domstols prøvelse.
( Informatíon 20/1-2004)
 
Våbenhandel er den mest korrupte branche
Halvdelen af alle klager over korruption drejer sig om våbenhandel - på trods af, at våbenhandel kun udgør én procent af den samlede verdenshandel. Det viser tal fra en amerikansk regeringsrapport om perioden 1994-99. Samtidig er beløbene svære at opgøre præcist, da denne handel ofte foregår skjult via hemmelige konti.
( NorWatch 13/1-2004)
 



PS. Nogle links forsvinder desværre ind bag betalingsmur efter kort tid. Se mulig løsning her.

Fra boksen øverst i højre hjørne kan Klipzne bladres frem og tilbage i tid.




Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2004 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >