Litauens forsvar satser både på ikkevold og militær

Landets forsvarsministeriums har både forberedt og trænet et ikkemilitært forsvar.

Af Tom Vilmer Paamand, formand for Aldrig Mere Krig - april 2022

Se temaet

For de fleste pacifister er parallel brug af både en officiel ikkevoldstaktik og væbnet kamp helt utilladelig - af indlysende grunde. Dels er våben bare ikke den rette vej - men også, at ikkevolden mister en væsentlig del af sin styrke, hvis modstanderen må tvivle på, om fredsaktivisten kaster bomber eller ej.

Ubevæbnet aktivisme mod en væbnet magt er altid risikabel, og vil ofte medføre dødsofre - men en erklæret og konsekvent pacifisme har dog en vis velafprøvet evne som skjold mod det værste. Danmark oplevede selv både det gavnlige og det problematiske i dette under den tyske besættelse.

Aktuelt er der nu debat blandt pacifister, om hvorledes Ruslands invasion af Ukraine kunne være afværget, hvordan et ikkevoldsforsvar kunne have fungeret, og ikke mindst hvilke skridt en uforberedt befolkning endnu kan nå. Og faktisk har et af de andre tidligere østbloklande både forberedt og trænet et ikkemilitært forsvar, desværre dog kun til at fungere sammen med det militære.


I januar fremlagde Litauens forsvarsministeriums særlige afdeling for civil modstand nemlig seneste udgave af sin strategi. Dokumentet opstiller fire mål: at styrke samfundets modstandsevne og sammenhængskraft, samt at opbygge viden og færdighed til både væbnet og ubevæbnet folkelig modstand.

Strategien har i særlig grad landets skytteforeninger i fokus, en slags frivilligt hjemmeværn, der afholder kurser i ubevæbnet modstand. Forsvarsministeriet udsender løbende en opdateret manual for civil ulydighed, som befolkningen opfordres til at bruge i tilfælde af udenlandsk invasion - ikke kun som hemmelige Stay Behind -grupper, men også åbent i front mod uretfærdigheden.

Manualen rådgiver om mulighederne for "et civilt-baseret forsvar, ikkevoldelig civil modstand, en anden måde for borgerne at yde modstand mod aggression". Manualen blev senest opdateret sidste år under titlen "Kamp uden våben: ABC i Civil Modstand", og er på et hundrede rigt illustrerede sider.

Litauens militærvæsen er officiel udgiver, og har "forståelse for de begrænsninger, der ligger i en væbnet reaktion, og anerkendelse af potentialet ved ikkevoldelig modstand". Borgerne kan frit afhente manualen hos forsvarsministeriet, få den tilsendt eller downloade en kopi. Skytteforeningerne afholder kurser i den, og landets børn opfordres til at bruge den som malebog. Manualen fortæller om velkendte aktionsformer for civil ulydighed, som ihærdigt at arbejde efter reglerne, omhyggeligt at misforstå ordrer, og andet fornuftigt.

Litauens manual er blandt andre baseret på den erfarne ikkevoldsforsker Gene Sharp. Hans kendte liste med små to hundrede gode tips til effektiv ikkevoldelig kamp citeres i sin helhed. Litauen har også selv en stolt historie på området, hvilket åbenlyst er grunden til at en sådan officiel plan nu findes.

Litauens ulydige fortid genfortælles begejstret i manualen. Også mange i Danmark kan nok stadig huske Litauens såkaldte syngende revolution, hvor nationale sange blev brugt som effektivt våben mod Sovjets magt. Opbakning og sammenhold blev i august 1989 manifesteret i en 600 kilometer lang menneskekæde fra syd til nord igennem hele Baltikum, i et fælles krav om selvstændighed.


Litauen har også en grim historie fra den tid, for løsrivelsen fra den altdominerende nabo blev ikke ublodig. Sovjet sendte i januar 1991 tanks og soldater mod landets hovedstad i Kampen om TV-tårnet, hvor fjorten blev dræbt og en masse såret. Heller ikke denne begivenhed er glemt, og just nu i januar anlagde familier til de dræbte en civil retssag, hvor Sovjet-lederen Mikhail Gorbatjov anklages for krigsforbrydelsen - for Gorbatjov var personligt med i beslutningen om angrebet. Også USA søgte at bremse Litauens uafhængighed, og havde i maj 1990 opfordret regeringen til at trække sin erklæring tilbage.

Erfaringen fra denne brydningstid gennemsyrer manualen - men desværre også en stor glæde for militærmagt og NATO, så noget alternativ er den ikke. Litauen har åbenlyst brug for bedre hjælp udefra til at udvikle på sin planlagte ulydighed. Kendetegnende er også forældede ideer, som at komme sukker i benzinen for at ødelægge fjendens biler - effekten er teknisk set tvivlsom.

Litauens ikkevolds-strategi er desværre kun et supplement, og ikke en erstatning for militære midler, men trods alt et slags skridt i en bedre retning. Som major Albertas Daugirdas, redaktør af udgivelsen, opfordrer sine læsere: Lad os blive en usynlig virus, der kan slå en stærk modstander ud af kurs!


pix Støt med reel aktivisme, ikke kampfly

Danmark sendte i april 2022 akut en flok F16-fly ned til Litauen for at "afskrække og forsvare mod eventuelle trusler og angreb mod NATOs befolkning, territorium og militære styrker".

Logisk nok svarer effekten til, hvad der kunne kaldes "tiger-knips" - ingen angriber, hvis de udsendte danskere knipser sådan med fingrene, for som i den gamle joke holder fingerknips tigrene væk.

Men Danmark kunne indenfor NATOs rammer hjælpe Litauen med langt mere effektive tigerknips - for landets forsvarsstrategi er så mangesidig, at den helt officielt satser på folkelig ubevæbnet ulydighed. Da denne til en vis grad er baseret på danske erfaringer fra WW2, bør Danmark træde til på dette vigtigere område - og hjælpe med til at udvikle en nutidig ikkevoldsstrategi.

Det er fantastisk, at Danmark fortsat huskes ude i verden for ikkevæbnede strategier, selv om disse herhjemme mest er begravet på museum. Dele af dem lever dog videre som elementer med en nutidig mulighed i sig. Fx bruger vores fagbevægelse fortsat nogle af metoderne til arbejdskamp.

Christiania udviklede sidst i 1970erne ikkevoldelige teknikker til brug mod truslerne om rydning - og udsendte en langt mere opdateret manual. Omhyggeligt skrevet som både manual og til psykologisk krigsførelse, beregnet på at afskrække politikerne fra at gøre alvor af deres trusler, hvilket jo lykkedes.

Manualen var skrevet med både alvor og spas, og dens forsvarsteknik blev citeret kloden rundt: Fx at politiets aggressive hunde skulle mødes af firbenede kollegaer - i glad løbetid, så alt ville ende i Make Love Not War!

Danmark har altså gode ikkemilitære erfaringer, som Litauen kunne lære af - og Danmark kunne lære af Litauen, og få opbygget en dansk version af "Afdelingen for Civil Modstand", med ulydighedskurser til befolkningen.

Oven i har Danmark og Litauen tidligere samarbejdet tæt under genstarten af landet, hvor Danmark uddannede litauiske officerer - og leverede eksperter til om-militariseringen af landets ministerier. Danmark bør nu i stedet støtte Litauen med en virkelig aktivistisk udenrigspolitik på et område, hvor NATO i den grad savner ekspertise og udvikling.

Projektet ligger klart indenfor NATOs formål, og kan tælles med i procent-kravet til militært forbrug. Fra Litauen kan det rulle videre til hele NATO samt naboer, hvor især Ukraine burde have fået aktiv ikkemilitær hjælp i tide.



Også Ukraine har nu fået sig en manual, for "Civil modstand i de besatte områder". I deres er der ingen pæne ord om ikkevold. Manualen er kort og rummer nok en del af de passive metoder for civil modstand, men er mere ilter og mest fokuseret på direkte sabotage. Se en dansk oversættelse.


Læs også: "Ikkevoldeligt forsvar mod hybrid krigsførelse", en analyse fra 2015 af Maciej Bartkowski, Ph.D., Johns Hopkins University, der anbefaler, at NATO bør indføre en græsrodsbaseret ikkevoldelig forsvarsstrategi.


Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2022 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand