Danmark kunne hjælpe bedre
uden militær til Syrien

Se temaet

Til Forsvarsudvalget - 13. april 2016
Vedrørende beslutningsforslag B 108


DET ER UKLOGT AT ØGE MILITARISERINGEN AF BORGERKRIGEN I SYRIEN
- NÅR DER ER GODE ALTERNATIVER


Folketingsflertallet argumenterer med at de danske interesser i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Syrien er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorismen og dermed hindre øget flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske bombefly og soldater ind i den Syriske borgerkrig vil få den stik modsatte effekt.

Det er efter vores mening at miste proportionssansen, når de ivrigste fortalere for forslag B108 giver den kriminelle organisation, der selv påberåber sig at være muslimer, så meget anerkendelse, at man anvender betegnelsen "Islamisk Stat" og sammenligner deres forbrydelser med de forbrydelser mod menneskeheden som Sovjetunionen under Josef Stalin og Tyskland under Adolf Hitler gjorde sig skyldige i, hvorfor organisationen med dansk militær indsats skal udryddes og bombes væk fra jordens overflade.

Under første behandling af lovforslaget viste det sig også:

1) at der ikke er klarhed over hvordan man har tænkt sig at opnå dette mål. Der er ikke en tidsfrist for hvornår krigen mod "Islamisk Stat" er ovre, ingen egentlig militær strategi endsige "exit-strategi"

2) at man ikke med sikkerhed kan sige, hvem de danske bombeflypiloter og soldater kommer til at arbejde sammen med, hvilke andre af de mange grupperinger og aktører i den Syriske borgerkrig Danmark kommer til at støtte.

3) at danske soldater på krigsfod i Syrien ikke på forhånd kan instrueres om, hvad de skal gøre, hvis de vælger at tage fanger i stedet for at slå fjenden ihjel. Soldaterne bliver tilsyneladende sendt afsted i krig i et land uden noget lovformeligt eller sikkert sted at anbringe eventuelle fanger og med en instruks om at "ringe hjem" til en til lejligheden oprettet Task Force, der kan tage beslutning og ansvar.

I fredsministerium.dk er vi derfor af den opfattelse, at en eventuel beslutning om at udvide den såkaldte krig mod terror ind i Syrien i hviler på et meget tyndt grundlag. Vi opfatter det nuværende Folketingsflertals ønske om at spille med de militære muskler som en symbolsk gestus, der har til hensigt, at vise en terror-opskræmt befolkning politisk handlekraft og samtidig holde Danmark inde som en del af koalitionen af "den villige koalition" med USA i spidsen.

Vi mener med udgangspunkt i FN pagten, at fred skal opnås med fredelige midler og at den påtænkte udstationering af bombefly og specialenheder ikke vil have den ønskede effekt. Vi mener, at det er en ualmindelig fedtet og meget uambitiøs indsats, hvis man vil være med til at

1) vil gøre op med den kriminelle organisation,

2) gøre en ende borgerkrigen i Syrien og

3) stabilisere regionen.

Vi vil tillade os at gøre opmærksom på nogle, efter vor mening, langt mere effektive bud på en alternativ politik:




INDLEDNING

Dansk krigsdeltagelse har givet masser af erfaring med konfliktoptrapning og krigsførelse, mens Danmarks tidligere så anerkendte kompetencer inden for humanitær, diplomatisk, politisk og ikkemilitær konfliktløsning er svundet ind. Når det nuværende statsapparat mest har erfaring med militære løsninger på konflikter, er det kun sådanne forslag, som embedsværket stiller. Og ministrene har svært ved at argumentere andre løsninger igennem, når alle rådgiverne rækker ud efter det samme militære værktøj. Danske politikere mangler efter vores mening adgang til en langt bredere værktøjskasse med en vifte af alternativer.

Den nuværende regerings overordnede mål for den internationale indsats er at Danmark skal "føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik", der "fremmer en mere fredelig og retfærdig verden". Det danske forsvar opererer under tilsvarende flotte ord. Forsvarsministeriet skriver at udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation har nødvendiggjort, at "danskerne kigger med over hele kloden". Forsvarsministeriets opgave er således ikke længere kun et forsvar, men at gennemføre internationale opgaver for at fremme "fred, demokrati og menneskerettigheder".

Danmark har udviklet en indsats til fremme af "fred og stabilitet" der omfatter flere ministerier, der dog anerkender, at "forsvarets" bidrag til stabilisering "kan finde sted både før, under og efter væbnet konflikt", hvor "indsatsen i Afghanistan er et eksempel på, hvorledes Danmark har anvendt samtænkt tilgang til en kompliceret stabiliseringsindsats". I næsten alle DAC-landende er konflikternes karakter ofte internationaliserede borgerkrige, med stormagts- interesser og anden indblanding udefra. Vi står nu over for en mulig brug af hele paletten i skrøbelige stater, og stabiliseringsaktivismen skal i fremtiden sandsynligvis bruges netop der. Spørgsmålet er om den samtænkte indsats - baseret på militære løsninger og magtpolitik - vil destabilisere landene yderligere og samtidig være med til at kompromittere de humanitære organisationers bistandsindsatser og gøre livet farligere endsige umuligt for de involverede organisationer, når uddeling af humanitær hjælp ofte bliver rodet ind i militærets strategiske overvejelser, langt fra forsvarets oprindelige formål, at "forebygge konflikter og krig".

Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller hindre flygtningen med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.

Det er overvejende sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en ny-kolonial "besættelsesmagt", eller som uretfærdig og ensidig støtte til udvalgte aktører i borgerkrigen. Sandsynligt, at de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger. Sandsynligt, at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til at få stoppet borgerkrigen, stabiliseret landet og hindret en øget strøm af krigsflygtninge. Tværtimod. En militær optrapning af borgerkrigen i Syrien vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!

Krigen mod terror skaber mere terror. Danmark har nu 15 års erfaring med den såkaldte "krig mod terror" og vi tror ikke på, at ISILs terror kan bekæmpes med F-16 fly og soldater. Bekæmpelse af terrorgrupper er primært et efterretningsarbejde, et politiarbejde og et arbejde med socialt marginaliserede. For os at se er ISIL et uønsket resultat af USA's og Danmarks forfejlede krig i Irak og de seneste 1?½ års bombardement har ikke svækket organisationen væsentligt. Det ser ud til at man med den militære indsats kan flytte ISIL fra område til område, men ved at angribe terroren geografisk har man været med til at skabe en grobund for et globalt såkaldt jihadistisk terrornetværk.




OM ALTERNATIVERNE TIL EN MILITARISERET UDENRIGSPOLITIK

I fredsministerium.dk hilser vi med glæde at der tilsyneladende er afsat ca. 30 mia kroner til udvikling af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik - men ikke at beløbet er øremærket til kampfly. Samtidig med at nogle af Folketingets partier, frem mod vedtagelse af et nyt forsvarsforlig i 2017, overvejer at imødekomme NATOs ønsker om at hæve forsvarsbudgettet til 2% af BNP.

Vi mener imidlertid, at man i stedet for at indkøbe nye bombefly, der udelukkende kan anvendes til angrebskrige langt fra landets grænser og derved styrke den nuværende krigsaktivistiske politik, bør tage angrebet ud af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og i stedet at anvende midlerne til en realistisk, ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik:

Det kunne gerne ske ved at øge Danmarks evne til "fredsførelse" i forbindelse med den pågående granskning af dansk udenrigs- sikkerheds- og udviklingspolitik, hvor nogle af målene kunne være, at:

Føre en alliancefri og selvstændig udenrigspolitik
Først og fremmest bør målet være, at Danmark langsomt og stilfærdigt trække sig ud af "koalitionen af de villige" og arbejde hen i mod at føre en selvstændig alliancefri fredsaktivistisk udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik.

Organisere en gennemgribende evaluering af dansk aktivistisk krigspolitik
Vi mener, at det er et demokratisk problem, at der ikke afsættes midler til en tilbundsgående historisk, politisk og juridisk undersøgelse af de danske krige. Spørgsmålet er hvordan Danmark får gennemført en nøgtern evaluering af effektiviteten af Danmarks militære internationale indsatser og en langsigtet diskussion af dansk udenrigs- og forsvarspolitik. Udvikling af alternativer, baseret på at ny forskning peger på, at tidlig indgriben med ikkemilitære midler har størst chance for at skabe varig fred.

Øge forskning og uddannelse i international ikkemilitær konfliktløsning
Der bør bruges flere penge til dansk freds- og konfliktforskning og udvikling af kapacitet til ikkemilitære løsninger. Der bør afsættes midler til mere forskning i international ikkemilitær konfliktløsning og oprettes bachelor og master-uddannelse i dette, så Danmark uddanner flere fredsforskere og mæglingsuddannede diplomater. Den tidligere regering bevilgede nogle få millioner kroner til få års forskning i "hvordan der kan skabes en fredeligere verden med ikkemilitære midler og en generaliserbar viden om konflikters indre dynamikker". Resultatet blev CRIC, men beløbene er dog fortsat alt for små til at fredsforskerne kan give solidt med- og modspil til de militære forskningsinstitutter.

Etablere et sikkerheds- og nedrustningspolitisk udvalg i Folketinget
Der bør oprettes et sikkerheds- og nedrustningspolitisk udvalg bestående af fredsforskere fra det ovennævnte nationale forskningscenter, CRIC og tænketanken RIKO o.a. samt repræsentanter fra de politiske partier.

Øge støtten til FN's diplomatiske fredsindsatser, og dermed være med til at restaurere FN's troværdighed

Øge dansk udviklingsbistand
En væsentlig komponent i ikkemilitær konfliktløsning er udviklingsbistand. Desværre deltager Danmark i en global konkurrence om at skære ned på denne. Danmark har tidligere haft tradition for at udviklingsbistand og forsvarsbudget var på samme niveau. Danmark må gå forrest og argumentere for at udviklingsbistanden minimum udgør 1% af BNI




AKTUELLE FORSLAG TIL DEESKALERING AF BORGERKRIGEN I SYRIEN

Danmark skal fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FN's "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret Syrisk borgerkrig.

Alternativerne til øget militarisme i Syrien kunne være:


1) GENNEMFØRE EN SELVSTÆNDIG DANSK ANALYSE
Danmark risikerer at havne både som part i en syrisk borgerkrig mellem mange forskellige grupper og fraktioner og som part i en regional og international konflikt. I stedet for at falde for forenklede fjendebilleder og "line op" med støtte til enkeltaktører i en kompliceret og uigennemskuelig konflikt, skal Danmark i stedet gennemføre en grundig selvstændig analyse af forholdene i Syrien og omegn. Trække danske militærenheder ud af alle krigene i Mellemøsten og erstatte dem med dygtige diplomater og mæglere.

2) ØGE STØTTEN TIL DET SYRISKE CIVILSAMFUND
Danmark må respektere og støtte det syriske civilsamfund, støtte civil fredsskabelse og de demokratisk sindede kræfter i Syrien. Magten over landet bør ligge hos en syrisk regering valgt af den syriske befolkning - ikke overdrages til grupper indsat og støttet af udefra kommende kræfter. Som danskere har vi ingen interesse i at påtvinge syrerne hvilken regering de skal have. Det er syrerne selv, der må gøre op med ISIL. Vi kan give økonomisk, politisk og humanitær hjælp til disse lokale kræfter og fremme dialogen.

3) ØGE HUMANITÆR HJÆLP OG HJÆLP TIL GENOPBYGNING
Danmark skal øge FN's humanitære indsats i Syrien og øge bevillingerne til UNHCR's indsats for at hjælpe de hundredetusinder internt fordrevne i landet. Der er et kæmpebehov for nødhjælp på alle planer inklusive hospitalsfaciliteter og for hjælp til genopbygning af byer, som er lagt i ruiner på grund af krigen. Der er brug for en kæmpeindsats over for nødstedte civile ofre i flygtningelejre i Syriens nærområder.

4) EFFEKTIV ØKONOMISK OG POLITISK EMBARGO & INDDÆMNINGSSTRATEGI
Argumentere for effektiv økonomisk og våbenmæssig embargo overfor alle parter i borgerkrigen i Syrien. Danmark kan være med til at standse våben- og pengestrømme ind i Syrien. Man skal stoppe ISIL's illegale eksport af olie hen over den tyrkiske grænse til også vestlige modtagerlande, ligesom man kan stoppe den illegale økonomiske støtte til organisationen bl.a. fra kredse i Saudi-Arabien og Golfstaterne. Når der er opnået våbenhvile og indgået fredsaftale bør en robust fredsbevarende styrke fra FN indsættes.

5) ØGE STØTTEN TIL VÅBENHVILE OG FREDSPROCES
Danmark kan være med til at styrke den spinkle fredsproces som er den eneste sikre vej til politisk stabilitet og fred i Syrien. Danmark bør støtte op om alle FN's forsøg på mægling og lokale, regionale forhandlinger om fred og stabilitet. FN, Rusland og USA forsøger i øjeblikket at reducere volden gennem våbenhvile og fredsforhandlinger mellem borgerkrigens parter i Syrien. Danmark skal derfor ikke være med til at øge voldsanvendelse; men tværtimod støtte fredsprocessen og arbejde for, at også de grupper, som bl.a. Tyrkiet og Saudi-Arabien søger at udelukke fra forhandlingsbordet.




OM FREDSMINISTERIUM

Gruppen bag fredsministerium.dk ønsker at Danmark fører en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitik med visioner

Verden har ikke brug for mere militær, men vilje og evne til at løse konflikter med ikkemilitære midler. Alt for ofte vælger politikere - også i Danmark - at "løse konflikter" ved at "line op med den ene part" og bruge bomber og soldater. Efter vores mening skaber det død og lemlæstelse af uskyldige mennesker, flere fordrevne, flere flygtninge og mere had, mere vold og terror. Folk i verden har fået et negativt syn på Danmark, der af mange bliver betragtet som en besættelsesmagt og en bøllestat.

Fredsministerium.dk, er et stadigt voksende netværk af fredsgrupper, der siden 2012 har arbejdet sammen for at få oprettet et fredsministerium i statsligt regi. Vi ønsker at få skabt en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitik med visioner gennem et fredsministerium, der kan være med til at udvikle og udføre et fredeligt alternativ til den militaristiske udenrigspolitik, som Danmark har ført i alt for mange år.

Vi foreslår i første omgang, at Danmark tager angrebet ud af forsvaret ved at etablere en fredsaktivistisk udenrigspolitik, så Danmarks internationale indsats i højere grad lever op til dets eget erklæret fredelige mål og med en helt anderledes, selvstændig og virkelig aktivistisk præstation på den internationale scene, fokuseret på ikkemilitære konfliktløsninger. Indtil dette sker, er vores ambition at udvikle et "skyggeministerium", der kan præsentere befolkning og politiske beslutningstagere for fredelige alternativer til krigspolitikken. Hvert år på FN's Internationale Fredsdag den 21. september afholder vi et arrangement lige som vi hvert år afholder Fredshøjskole under Folkemødet på Bornholm.


Dokumentation for aktiviteter i 2015:

Giv freden en stemme i det politiske landskab
- Fredshøjskole på Folkemødet 2015:
Program: http://www.fredsministerium.dk/wp- content/uploads/2015/05/fredshoejskolen_program_2015.pdf

En dag om fred på FN's Internationale Fredsdag
Den 21. september 2015 i Dome of Visions i København var arrangeret af Fredsministerium.dk i samarbejde med Center for Konfliktløsning (CfK), Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC), FN-forbundet, Rådet For International Konfliktløsning (RIKO) og studenterforeningen Consilium.
Program: http://www.fredsministerium.dk/378-2/
Videodokumentation: http://www.fredsministerium.dk/wp- content/uploads/2015/10/Dag_om_fred_Videodokumentation.pdf

Link til fredsministeriums hjemmeside: http://www.fredsministerium.dk/