Kære Ulla...

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1-1999

- se andre blade

Aldrig Mere Krigs Hovedbestyrelse har fulgt din "sag" siden du begyndte planlægningen af afrustningsaktionen mod det britiske ubådssystem Trident sammen med Ellen Moxley og Angie Zelter.
Vi glæder os over, at en dansker på denne måde er med til at gøre opmærksom på den internationale domstols afgørelse om, at atomvåben er ulovlige. Du viderefører en stolt tradition for aktiv civil ulydighed - den slags ser vi gerne mere af i fremtiden.
Vi ved godt, at ikke alle synes om de midler du har fundet det nødvendigt at tage i brug - men de, der har ret, har ikke nødvendigvis flertallet på deres side. Historien har ofte vist, at det eneste fornuftige var at stå fast.
Kæmp videre, for fremtidige generationer vil undre sig over, at ikke flere deltog. Så længe aktionerne er ikkevoldelige, ansvarlige og åbne, har de vores fulde opbakning.
At være villig til at gå i fængsel, for det man tror på, er et stærkt udtryk. Ved dit eksempel signalerer du klart og tydeligt to ting: For det første, at pacifisme ikke har noget at gøre med at være passiv, og for det andet, at kvindelig pacifister ikke nødvendigvis er nogle der afventer politiets ankomst til aktionsstedet uden at røre en finger. Ved at tage hammeren i den anden hånd viser du hvad pacifisme handler om - aktivt at kæmpe mod vold og krig og uretfærdighed.
Vi håber sammen med dig, at I bliver frikendt ved retssagen den 27. september, så omverdenen kan se, at det er verdens atommagter og ikke samfundsbevidste borgere, der bør sidde på anklagebænken. Vi ønsker dig alt godt, og held og lykke med dit fremtidige engagement i fredssagen.
Aldrig Mere Krigs hovedbestyrelse, september 1999.