Det knager i samfundets fuger og bånd...

Kan vores demokratisk valgte bomber fyldte med respekt for menneskerettigheder overbevise Milosevic om at vold ikke er løsningen?

Af Tom Vilmer Paamand - 2017


Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 2 - 1998


- se andre blade

Danske F-16 fly står klar til indsats mod Serbien
og der er ingen begrænsninger lagt
for de seks kampfly og 115 soldater.
Hvis NATO beder om bombning, bliver der bombet.
Uanset, om FN vil støtte en aktion eller ej.

Serbiske tropper undertrykker albanerne i Kosova,
men vesten er enig med den serbiske leder Milosevic i,
at Kosova ikke skal løsrives fra Serbien.
Vesten ønsker status quo over alt andet.

Mens grænsebommene i EU bliver erstattet af velkomstskilte,
bliver de interne grænser fastholdt som altid.
Sammenføjningerne knager i utilfredse områder
i Spanien, Nordirland, Italien og Skotland -
og mange andre europæiske lande.

Østpå er der langt flere eksempler -
og resten af kloden rundt bliver millioner undertrykt,
mange på samme grundlag som i Kosova.

Forældede streger på landkort adskiller folkeslag
og presser andre til at dele ansvar om et land.
Stregerne giver problemer, selvom de reelle forskelle
sjældent er større, end mellem københavnere og jyder.

Men kan vores demokratisk valgte bomber
fyldte med respekt for menneskerettigheder
overbevise Milosevic om at vold ikke er løsningen?

Skal bombetogtet fortsætte kloden rundt
til de mange andre steder,
hvor folk finder det svært at bo sammen?

Hvordan lærer vi
ikke at dele verden mellem os
men at være fælles om den?
 
Tom Vilmer Paamand
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >