USAs nye oprustning

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 3 - 2001

- se andre blade

Amerikanske våbenfabrikanter og sikkerhedsfirmaer så som Invision Technologies oplever ifølge Informatíon stigende kurser på børsen i Wall Street efter terrorangrebet 11. september: "denne type virksomheder ventes alle at profitere på den nye usikkerhed i risikosamfundet, efter at Bush pumpede 40 milliarder dollar ind i mobiliseringen til den nye krig".
Siden murens fald og Golfkrigen i 1991 er våbenfabrikkerne, i følge avisen Seoul Hangyore, næsten glemt. Men nu er de atter kommet frem i rampelyset efter terroristangrebene.
Amerikanske våbenfabrikker, iberegnet de fire store Lockheed Martin, Boeing, Raytheon, og TRW, træder nu frem samtidig med George W. Bush administrationens forberedelser til en "ny krig."
 
Krav om våbenkøb
Den amerikanske avis "The Defense Daily", som specialiserer sig i forsvarsspørgsmål, rapporterede fra militære kilder, at i kølvandet efter terroristangrebene henvendte det amerikanske forsvarsministerium sig i hemmelighed til de fire store virksomheder og bad dem om at forberede sig på operationer mod terrorister.
Avisen rapporterer, at forsvarsministeriet havde krævet, at våbenindustrien øger produktionen af en bred vifte af våben, herunder præcisionsvåben og reservedele. Ud over de fire store havde forsvarsministeriet kontaktet General Dynamics, Northrop Grumman, Honeywell, ITT, Rockwell Collins, og den nordamerikanske afdeling af det britiske BAE Systems.
De våben som forventes at blive anvendt i den "nye krig" siges at være Boeings Conventional Air-Launched Cruise Missile [CALCM] og Joint Direct Attack Munitions [JDAM], Lockheed Martin's ballistic missile, og Raytheon's Tomahawk missile. Våbenfabrikkerne er også begyndt at sikre reservedele til tanks og lignende våben.
Militæreksperten Lauren Thompson, ved US Lexington Research Institute, udtaler: "I en betragtelig tid har forsvarsministeriet ikke købt nok moderne præcisionsvåben så som krydsermissilet og Tomahawkmissilet. Lagrene af krydsermissiler kan blive tømt i løbet af en uge og forsvarsministeriet har intet andet valg end at øge lagerbeholdningen".
 
Specialiserede våbenfabrikker
Hvert af de amerikanske rustningsfirmaer har deres eget "specialiserede område". Lockheed Martin, verdens største rustningsfirma gør sig i elektroniske våben og raketaffyringsudstyr; Raytheon specialiserer sig i raket styringssystemer; Northrop Grumman i radarer placeret på fly; General Dynamics i slagskibe og tanks. Lockheed Martin har omkring 130.000 ansatte og en årlig omsætning på 25 milliarder dollar.
I følge US Defense Information Center er der omkring 2,2 millioner mennesker, to procent af den arbejdende del af befolkningen i landet ansat i den amerikanske våbenindustri. Pengesummen som USAs forsvarsministerium omsatte i 1999 i den amerikanske rustningsindustri er 118 millioner dollar og en betragtelig del af dette beløb gik til de fire største rustningsfabrikker.
De producerer de mest moderne våben, og er gode til lobby-virksomhed. I løbet af 1997-98, mens debatten rasede over missilskjoldet, rapporteredes disse firmaer at have anvendt 34 millioner dollars til lobby-virksomhed.
Lockheed Martin og Raytheon forventes at høste den største profit i den "nye krig". Disse to firmaer udvikler automatisk styrede våben som rammer målet ved hjælp af forudinstalleret programmel. På den anden side er det sandsynligt at Boeing indtægter vil formindskes, fordi der er et dramatisk fald i efterspørgslen på fly og til trods for virksomheden kan se frem til øget omsætning på dens våbenproduktion.
Nogle analytikere argumenterer med, at hvis kampene ikke bliver lige så store som under Golfkrigen, vil det blive virksomheder som specialiserer sig i efterretningsvirksomhed og rekognosceringssystemer som får den største fremgang, i stedet for de virksomheder som producerer bombefly og tanks.
 
Fremtidsudsigter
Den 17. september, den første dag New Yorks børs genoptog forretningen raslede aktiekurserne på de fleste firmaer ned, mens aktierne på rustningsvirksomhederne steg kraftigt.
Det ser ud til at disse rustningsvirksomheder går en indbringende fremtid i møde, fra 1990erne, hvor de måtte slå sig sammen og afskedige et stort antal ansatte og leve med mangel på omsætning.
Raytheons aktiekurser steg så meget som 27 procent og Lockheed Martin og Northrop Grummans kurser steg henholdsvis 15 og 16 procent.
Eksperter tror, at i modsætning til Golfkrigen som førte til en kortvarig fremgang for rustningsindustrien, vil terrorangrebene sandsynlig føre til en langtidsfremgang for dem ved at styrke Raketskjoldet og føre til en politik, der øger militærbudgettet. Rustningsindustri-analytikeren Sam Perlstein fra First Union Securities, udtaler:
"De nuværende våbensystemer har mange aspekter som ikke passer ind i en krig mod terrorister eller moderne fjender. Vi må øge militære udgifter til efterretningsvirksomhed, overvågning og rekognosceringssystemer lige så meget som det vi bruger til præcisionsvåben, elektroniske våben og våbensystemer mod biologiske våben".
USAs årlige militærbudget nåede højdepunktet på 400 milliarder dollar i 1989, mod slutningen af den kolde krig, og begyndte at falde til det nåede 265,6 milliarder dollar i 1996.
Med præsident Bush ved magten er USAs forsvarsbudget for næste år budgetteret til 328,9 milliarder dollar, stigende $32,6 milliarder fra i år, og forventes at nå 400 milliarder i 2003. Det betyder, at forsvarsbudgettet er ved at nå den samme størrelse som under den kolde krig.
 
Banklove finansierer terrorister
I årevis har USAs og dets allieredes banklovgivning, ifølge Pacific News Service, beskyttet hvidvaskning, hvilket har øget bankerne og de riges fortjeneste, og endda har hjulpet Washington med finansieringen af "frihedskæmpere".
Men systemet financierer og dækker også terrorister ifølge journalisten Lucy Komisar fra Pacific News Service, som siger, at systemet må ændres med nye love. Komisar har skrevet om bankhemmeligheder siden l997.
I øjeblikket er der intet i amerikansk lovgivning som forhindrer Al-Shamal Islamic Bank i Khartoum, Sudan, fra at åbne en konto i en amerikansk bank og overføre penge til anvendelse i USA eller i et andet land. Denne bank blev etableret af Osama bin Laden. Selv om der nedlægges forbud mod banken kan penge let bevæge sig gennem en tredje part i Nauru eller Liechtenstein eller et udenlandsk skattely for amerikanske banker, hvor ingen har ret til at stille spørgsmålstegn ved ejernes penge.
London-avisen The Sunday Times har rapporteret, at en mistænkt bin Laden mand, den saudiarabiske dissident Khalid al-Fawwaz, brugte en konto i en afdeling af Barclays Bank i London til at finansiere cirkulation af bin Ladens forordninger og fuldmagter gennem hans globale netværk.
Systemet kan ikke være en overraskelse for den amerikanske regering, for den har selv brugt det The Bank of Credit and Commerce International var en britisk-pakistansk bank som anvendte hemmelige udenlandske konti til at hvidvaske en verdensomspændende svindel som kostede ofrene 8 milliarder dollars.
Før banken blev lukket i 1991, blev den anvendt til at finansiere Mujahadeen, som dengang bekæmpede den Sovjet-støttede regering i Afghanistan. Pengene kom fra amerikanske og Saudiarabiske efterretningstjenester.
 
De tjener på krisen
Der er, ifølge New York Times, 900 amerikanske rustningsvirksomheder organiseret i The National Defense Industrial Association. Blandt de virksomheder, som forventes at deltage i USAs nye oprustning, er:
· Alliant Techsystems, en våbenfabrik i Minneapolis, fabrikerer præcisionsbomber og krydserraketter sammen med Boeing.
· Boeing udstyrer seks C-9'ere med avanceret overvågningsudstyr.
· Boeing har leveret de fire første overvågningsfly og forventer yderligere ordrer på F-18 E og F jagerfly.
· Continental Electronics EDO Corporation i New York producerer mål-radar jamming og sonar udstyr.
· General Dynamics skal erstatte de 24 atomare hoveder på aldrende Trident ubåde med 154 Tomahawk krydsermissiler.
· Lockheed fabrikerer raketter og kommunikationsudstyr.
· L-3 Communications, en rum- og kommunikationsvirksomhed i New York.
· Northrop Grumman og General Dynamic laver sammen DD-21 Stealth destroyer.
· Raytheon moderniserer 644 ældre Tomahawk missiler med Global Positioning Systems.
· TRW producerer satellitter.
· United Defense laver United Defense's Crusader artilleri system.
 
Profetisk våbenhandel
Handlen med en række våbenfirmaers aktier undersøges af det amerikanske børstilsyn, da aktierne blev handlet i usædvanligt store mængder i dagene før angrebet:
· Boeing Company, Lockheed Martin Corporation, Raytheon Company, L-3 Communications, Lone Star Technologies Incorporated, LTV Corporation.