Den glemte deportation af tjetjenerne

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1 - 2001

- se andre blade

Den 23. februar 1944 blev et døgn, ingen tjetjener nogensinde vil glemme. Om aftenen tændtes bål på torvene i landsbyerne i Nordkaukasus for at fejre den Røde Armés Dag. Men da festen var på sit højeste, blev tilskuerne arresteret.
Hele den tjetjenske og ingusjiske befolkning var anklaget for landsforræderi og skulle som straf deporteres til de centralasiatiske republikker Kasakstan og Kirgistan.
Den tjetjensk-ingusjiske republik blev opløst, fjernet fra alle landkort og jorden blev fordelt til andre.
Kvinder, mænd og børn blev anbragt i kreatur- og godsvogne, og flere uger senere læsset af i Centralasien. Så vidt vi ved, var det 387.229 tjetjenere og 91.250 ingusjere. Næsten hver femte omkom.
Livet i Centralasien var barskt. Lokalbefolkningen havde fået at vide, at tjetjenerne var landsforrædere og at det var under trussel om streng straf forbudt at hjælpe dem.
I 1957 under det korte tøvejr blev regeringsbeslutningen om deportationerne erklæret for ugyldig. Nogle begyndte at vende tilbage til Nordkaukasus, hvor de blev modtaget som fjender og forrædere.
Først da Sovjetunionen begyndte at gå i opløsning, blev der vækket nye håb. De fleste tjetjenere var trætte af offerrollen og ville nu bestemme selv, og det blev til krig. Men også en vilje til at komme videre. Og blandt andet at mindes den 23. februar.
De glemte deportationer er en nøgle til at forstå, hvad der sker i Tjetjenien i dag. Derfor markerer vi den 23. februar som deportationsdag og vi vil gentage markeringen, indtil den dag, hvor Rusland selv finder på at angre.

Teksten er et oplæg fra den seneste demonstration mod krigen i Tjetjenien. Læs mere på www.tjetjenien.dk.