En forudsigelig krig

En provokerende bosættelse

Oversat af Maria Bergsøe Af Tom Vilmer Paamand - 2017


Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 1 - 2001


- se andre blade

Retrospektivt kan udbruddet af palæstinensisk vrede spores tilbage til den dag den israelske regering påbegyndte Har Homa 1997, en anden "jødisk naboby" til Jerusalem, kun med nogle få kilometer adskilt fra Jerusalem, beliggende på Abu Ghneim bjerget, konfiskeret fra de palæstinensere, som i Beit Sahur bor lige op ad det.
Det foregik for øjnene af verdensoffentligheden på trods af en - bogstavelig talt - enstemmig fordømmelse fra det internationale samfund.
Dengang besluttede den palæstinensiske ledelse at imødegå den israelske provokation med ikke-voldelige metoder. De af os, som var tilstede dengang husker protestlejren, som blev rejst dér, hvor bosættelsen skulle opføres, og hvorfra palæstinensere og israelere sammen foretog adskillige protestmarcher. Vi husker, hvorledes arrangørerne fast og bestemt pålagde de store drenge ikke at samle en eneste sten op - og hvordan drengene rettede sig efter det, selvom det harmede dem at se, hvordan de israelske bulldozere, lige for øjnene af dem, rev de træer op, som voksede på det smukke, grønne Abu-Ghneim bjerg.
Vi husker de israelske og palæstinensiske børn, der sad sammen i et - for små børn - naturligt venskab, mens de malede smukke billeder af fredsduer og håndtryk mellem arabere og jøder.
Alt dette var fuldkommen forgæves. Bulldozerne fortsatte uforstyrret deres arbejde, beskyttet af svært bevæbnet politi og militær. Efter tre måneders tilstedeværelse på Abu Ghneim blev protest-teltet rullet sammen og ligeså hele aktionen - i frustration og modløshed.
 
Fra leder i "The Other Israel" december 2000. "The Other Israel" er en af undtagelserne i den israelske fredsbevægelse, der ellers har holdt sig helt passiv eller gået med på Baraks side."The Other Israel" udgives af den lille fredsbevægelse Gush Shalom, som ikke på noget tidspunkt har givet køb.
 
Bedre sent end aldrig
Men den 1. december skete der alligevel noget positivt, idet den største etablerede fredsbevægelse Peace Now fremkom med den mest utvetydige erklæring nogensinde til fordel for "en palæstinensisk stat, side om side med Israel - langs med grænserne fra 1967 og for fjernelse af bosættelserne efter en fælles aftale".
Den palæstinensiske væbnede modstand har noget at gøre med denne erklæring indrømmer Peace Nows leder Arie Aron: "Det er en trist, men sandfærdig kendsgerning, at voldsomheden i denne Intifada har medført, at den israelske offentlighed må se realiteterne i øjnene.
Navnlig, at det er en illusion, at der kan opnås fred med palæstinenserne samtidig med, at bosættelserne bevares i Gaza og på Vestbredden".
 
Fra en artikel af Graham Usher i "Middle East International" den 8. december 2000.

Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret december 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >