Grønland har aldrig udført nogen form for væbnet krig med noget andet land nogensinde.
Dog har vi haft krigens gru tæt ind på livet. Det var under den anden verdenskrig, hvor de vante forbindelser med omverdenen var stærkt begrænsede, men her var ikke gydt noget uskyldigt blod. Da skrev en af vore digtere bl.a.:
"Velsignet er vi her i landet dette er kendt af os alle vi lever uden for angsten langt fra frygtens rækkevidde"
I dag 60 år efter digterens betragtninger er verden ikke den samme på nogen måde. Allerede ti år efter digtet blev skrevet, indgik Danmark og USA forsvarsaftalen af 1951. Siden har Thule indgået i mange mindre ønskværdige politiske eskapader.
Det grønlandske landsstyre, som ingen lovlig indflydelse har på udenrigs- og forsvars-politiske anliggender, har gjort det klart:
- at såfremt ABM-trakten overskrides og/eller - at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thuleradaren.
Grønlands Landsstyre er i øvrigt af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Thuleradaren, som sagen reelt drejer sig om, ikke på nogen måde må bidrage negativt i verdensfreden.
Grønland, på vej mod selvstændighed, er i gang med opbygningen af sin identitet blandt verdens nationer. Vi er medlemmer af det globale samfund - vi er medlemmer af det arktiske fællesskab. Vi ønsker at synliggøre vor situation som medlemmer af det globale samfund og vort ansvar som sådan.
I kraft af vort lands placering som midtpunkt i striden mellem verdens såkaldte førende militære magter, er vi også forpligtet til at være med i bestræbelserne på at skabe et liv i fred og forståelse.
Vi - kalaallit/folk af Grønland - er få i antal. Vi har begrænsede ressourcer til at gøre vores situation synlig nok.
Derfor er vi taknemmelige for, at vi ved, at vi har venner ude i den store verden, som deler vore synspunkter og gerne stiller deres liv og deres talenter til rådighed for vores fælles mål: Partnerskab for fred.
Lad os kæmpe for at den hulens bunke penge, tiltænkt våbenindustriens umættelige grådighed, bliver brugt til stabilisering og demokrati for verdenssamfundet.
Josef Motzfeldt er formand for Inuit Ataqatigiit og vicelandsstyreformand.
Finn Ekman er medlem af Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed og Fredsbevægelsens Koordinerings Gruppe.
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til.
Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere.
Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :).
Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
december 2000
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand